Annonce
Danmark

Væltepeteren har været Adrians vej ud af smertehelvede

Adrian Harrison på cykelstien langs Thorvaldsensvej. Han og hustruen har boet på Thorvaldsensvej, siden Adrian flyttede permanent til Danmark i 2000. Foto: Bo Børresen
En medfødt ryglidelse, en doktorgrad i fysiologi, en unik viden om dyrs muskelfunktion og en ridetur på en kamel. Adrian Harrisons vej til at bestige byens højeste cykel har været brolagt med tilfældigheder. Men resultatet er én stor solstrålehistorie: Rygsmerterne er væk, og smilene er brede hos alle, han møder på sin vej.

Hvad får en 55-årig mand til at sætte sig op på en cykel næsten halvanden meter over jorden? Er det for at få opmærksomhed? Er det for adrenalinkicket? Eller er det for at udleve en undertrykt cirkusdrøm?

Svaret er morbus Bechterew – også kaldet rygsøjlegigt. Adrian Harrison fra Thorvaldsensvej på Frederiksberg lider af en medfødt ryglidelse. En genetisk fejl der gør, at han døjer med kronisk gigtbetændelse i ryghvirvlerne, som fremkalder stivhed i leddene i takt med, at rygsøjlen vokser mere og mere sammen.

- Jeg møder så utrolig mange smil på min vej og kommer i tale med mennesker, som jeg aldrig ville have talt med, hvis ikke det havde været for min væltepeter, fastslår Adrian. Foto: Bo Børresen

Men hvad har rygsøjlegigt og en væltepeter med hinanden at gøre? Forklaring følger, og den begynder på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Dyrlægevej - ikke mange meter fra Adrians hjem.

Adrian er lektor i fysiologi og har kontor på Landbohøjskolen - eller Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, som det hedder i dag. Han ved en masse om muskler - både hos mennesker og dyr. Faktisk har Adrian opfundet en banebrydende metode, hvorpå man kan måle pattedyrs muskelfunktion.

Annonce

Blev lokket op på en hest

Fordi Adrian ved usædvanligt meget om dyrs muskelfunktion, har han tit besøg på skolen af bachelor-, speciale- og ph.d.-studerende. En af de studerende, Emilie Gertz, insisterede på, at man da ikke kunne være opfinder af en metode at måle blandt andet hestes muskelfunktion uden nogensinde at have siddet på en hesteryg.

- Efter en hel del tøven tog jeg imod invitationen fra Emilie og satte mig op på en af hendes islandske heste på gården i Ganløse. Det var i påsken 2019, husker Adrian.

- Morgenen efter vågnede jeg op med store smerter. Det var forfærdeligt. Men langsomt fik jeg det bedre og bedre, og efter tre dages tid havde jeg det helt fantastisk.


Det satte nogle tanker i gang hos Adrian. Kunne den måde man holder balancen på en hesteryg og følger hestens bevægelser have en gavnlig effekt på en mands kroniske rygsmerter? Ridefysioterapi var jo i forvejen en anerkendt behandlingsform. Så måske.

Annonce

Kamelen kunne det samme

I sommeren 2019 fik Adrians teori ny næring:

- Jeg blev kontaktet af nogle kamelejere i Abu Dhabi. De var interesserede i at overføre min viden om dyrs muskelfunktion til specifikt at omhandle deres væddeløbskameler. Derfor tog jeg op til min ven, Henrik Svanholm Møller, der driver Dronningmølle Kameludlejning, og fik lov til at måle på hans kameler. Under besøget lokkede Henrik mig op på en kamel, og så gentog historien sig: Jeg havde det forfærdeligt morgenen efter men fantastisk tre dage senere.


Cyklingen aktiverer nogle muskler i ryggen, som ville være svære at træne ved almindelige legemsøvelse.

Adrian Harrison


Der måtte være noget om snakken: Ridning havde en enestående effekt på Adrians helbred og smertetilstand. Men når man bor i en lejlighed på Thorvaldsensvej midt på Frederiksberg, så er det bøvlet at holde hest - eller kamel for den sags skyld.

- Min hustru og jeg elsker at bo på Frederiksberg og på Thorvaldsensvej, hvor vi har boet, siden jeg flyttede permanent til Danmark i 2000. Så at flytte på landet var ikke en mulighed, fortæller Adrian, der er født og opvokset i engelske Yorkshire og tog en doktorgrad i fysiologi med sig fra Cambridge.

Når en hestefold på Thorvaldsensvej ikke var en mulighed, og træningscentre i Adrians verden er gudsjammerlig kedelige, så måtte han tænke i alternativer:

- Jeg skulle finde noget, som kunne træne min coremuskulatur til gavn for min rygsølje. Min første tanke var en éthjulet cykel, men den idé droppede jeg igen, da jeg tilfældigt faldt over en væltepeter på nettet. Jeg tænkte, at den måtte have samme funktion men være noget mere behagelig at cykle på end en éthjulet cykel og i øvrigt også lettere at holde balancen på og tilbagelægge større afstande.

Annonce

Jo større des hurtigere

I september 2019 anskaffede Adrian sig sin første væltepeter. Det var en - i væltepeter-sammenhæng - lille model med et forhjul på beskedne 36 tommer svarende til godt 90 centimeter i diameter.

Når Adrian ikke cykler på sin væltepeter, arbejder han som lektor på Veterinær- og Landbohøjskolen. Foto: Bo Børresen

Adrian mærkede straks en positiv effekt. De daglige rygsmerter forsvandt fra den dag, han begyndte at cykle på sin væltepeter. 36 tommer-cyklen blev hurtigt suppleret med en noget større model med et forhjul på 50 tommer.

- En væltepeter med et 36 tommer forhjul kan nemlig ikke køre mere end 17 km/t, forklarer Adrian.

Det kan umiddelbart lyde lidt søgt at give cyklen "skylden" for en begrænset tophastighed, men den er god nok. Når det kommer til væltepetere, så er det ikke rytterens ydeevne, der begrænser tophastigheden, men derimod forhjulets størrelse. Pedalerne er monteret direkte på forhjulet, hvorfor cyklen er uden kædetræk.

Annonce

Australsk vidunder

Adrians 50 tommer-væltepeter viste sig til gengæld at være af en ringe kvalitet:

- En ven i væltepeter-miljøet oplevede, at stellet slet og ret knækkede sammen under ham. Så skilte mig af med 50-tommer cyklen og bestilte i stedet en 52-tommer (1,32 meter i diameter, red.) hos verdens førende væltepeter-producent, Dan Bolwell, i Melbourne i Australien, fortæller Adrian.

Hvorfor hedder det en væltepeter?

Væltepeter er humoristisk omskrivning af det franske ord for cykel vélocipède. Vélocipède er konstrueret ud fra de to latinske ord velox, der betyder hurtig og pes, der betyder fod.

Det 25 kilo tunge australske vidunder ankom til Frederiksberg i usamlet stand i september 2020. Siden den dag har Adrian været godt kørende - højt hævet over samtlige andre cyklister på Frederiksberg.

Annonce

Rammer "de grønne bølger"

Rundt omkring i landet - også på Frederiksberg - står der mange dyrt indkøbte cykler og samler støv, fordi køberen - ofte en midaldrende mand - ikke rigtig får sat handling bag intensionerne om at cykle vejene tynde.

Væltepeteren bliver luftet mindst tre men som regel fem-seks gange om ugen. Foto: Bo Børresen

Dén statistik er Adrian ikke en del af. Han kan næsten dagligt opleves på de frederiksbergske veje:

- Jeg cykler tre-seks gange om ugen mellem en halv og en hel time ad gangen. Nogle gange cykler jeg bare rundt om Søerne eller Damhussøen. Men jeg har også været på Amager Fælled og cyklet 30-35 kilometer, fortæller Adrian, der har lært den frederiksbergske trafik rigtig godt at kende:

- Det er ikke så let at komme af og på en væltepeter. Derfor har jeg øvet mig i at ramme "de grønne bølger", så ikke jeg skal holde for rødt. Når jeg så kommer ud af byen, kan jeg give den lidt mere gas. Jeg har været oppe og køre 35 km/t, fortæller Adrian.

Annonce

Sundt for krop og sjæl

I løbet af det første halve år med den australske "limousine" af en væltepeter har Adrian tilbagelagt på den anden side af 2.400 kilometer svarende til 400 kilometer om måneden uden et eneste reelt styrt. Og effekten af den vedholdende cykeltræning er ikke udeblevet:

- Jeg har det fantastisk. Cyklingen aktiverer nogle muskler i ryggen, som ville være svære at træne ved almindelige legemsøvelse. I dag er jeg mere eller mindre smertefri efter 30 år i smertehelvede.

Adrians cykelture på Frederiksbergs højeste cykel er altså beviseligt sunde for kroppen, men de er også sunde for sjælen:

- Jeg møder så utrolig mange smil på min vej. Folk hilser, og jeg kommer i tale med mennesker, som jeg aldrig ville have talt med, hvis ikke det havde været for min væltepeter, fastslår Adrian og kravler elegant op på sin halvanden meter høje cykel.

Det australske vidunder af en væltepeter er udstyret med et 52 tommer stort forhjul svarende til en diameter på 1,32 meter. Foto: Bo Børresen


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Hvad har vi lært af corona?

Annonce