Annonce
Helsingør

Vær med i dit køkken: Mad mod ensomhed

Torsdag den 28. januar kan en stjernekok hjælpe dig med at lave et festmåltid.

ENSOMHED: Man tager 1 kilo blåmuslinger, gulerødder, persillerod, porre, lidt hvidvin med mere, og så tager man fat.

Ovenstående er ikke opskriften mod ensomhed, men på en aktivitet som kan få nogle til at føle sig mindre ensomme.

I januar måned sætter Helsingør Dagblad fokus på ensomhed i kampagnen "Sund Sammen".

Ensomhed har mange former, og man kan heldigvis også hjælpe på mange måder. En af de ting, der fungerer godt, er fællesskab om mad. Her kan alle være med og samtidig få en god oplevelse.

Det er i den ånd at Helsingør Dagblad sammen med Nanna Maria Hansen, der køkkenchef på Marienlyst Strandhotel inviterer til fælles madlavning. Det bliver Nanna, der laver maden, men hun viser også andre hvordan det skal gøres.Det sker torsdag den 28. januar fra klokken 17, hvor man kan følge med på Facebook siden Lav lækker mad med Marienlyst.

Man kan stille spørgsmål undervejs. Herunder kan du se, hvilke ingredienser du skal købe, hvis du vil prøve at lave maden samtidig derhjemme. Nannas plan er at lave et lille festmåltid i en ellers trist coronatid, og den smager bedst, hvis flere spiser sammen.

Du kan tilmelde dig begivenheden LAV LÆKKER MAD MED MARIENLYST på Facebook. Det er gratis at følge madlavningen, bortset fra ingredienserne, hvis du også selv vil lave retten.

Indkøbsseddelen

  • 1 kg blåmuslinger
  • 2 gulerødder
  • 1 persillerod
  • 1 stor porre
  • 1 løg
  • 5 fed hvidløg
  • 1 æble
  • Lidt timian
  • 1 øko citron
  • Dild
  • Persille
  • 75 g smør
  • 3 dl. Hvidvin
  • 1 flute
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce