Annonce
Helsingør

Værtshusgæster med overskud: Varme gaver fra Kardusen til udsatte

En beboer og en gæst i Valhalla drikker kaffe med bofællesskabets daglige leder Annette Larsen (siddende på armlænet) og Jeannie Bakkeli fra Kardusen (i sofaen ved siden af Annette), mens de pakker de dejlige gaver fra værtshuset op. Privatfoto

HELSINGØR: Man må ikke spytte på gulvet i det klassiske værtshus Kardusen i Prøvestenscenteret. Men man må godt spytte i bøssen. Og det har gæsterne gjort i løbet af 2020. For Kardusens klientel er ikke kun optaget af sig selv. De tænker på andre, og det samme kan man sige om værtshusholder Jeannie Bakkeli.

På hendes initiativ har hun og gæsterne også i år samlet ind til udsatte og sårbare mennesker. I 2019 gik pengene til brugerne af Stubben, og denne gang gik donationerne til dem, der bor i Valhalla på H. P. Christensens Vej i Helsingør.

Valhalla er et bofællesskab for mennesker, der har og har haft et langvarigt misbrug af alkohol, euforiserende stoffer eller medicin og som slås med med psykiske og sociale problemer.

Annonce

Jysk opgraderede

Og der er slængt en god slat penge i glasset gennem året. Så mange, at Kardusens folk har kunnet købe dejlige dundyner og sengebetræk til alle beboerne, og tilmed endnu et par dundyner til nogle af de venner, der kommer i Valhalla.


Kardusen har gjort en forskel endnu engang, og jeg takker alle for det

Jeannie Bakkeli, indehaver af værtshuset Kardusen


Det gjorde heller ikke noget, at Jysk opgraderede sengetøj og dyner til dyrere og endnu varmere varianter - for de samme penge.

Til venstre knuger en beboer i Valhalla en af de dejlige dundyner fra Jysk, som gæsterne i værtshuset Kardusen har skaffet penge til. Privatfoto

- Vi har også fået samlet sponsorgaver sammen fra Helsingør City og Prøvestenscenterets forretninger, fortæller Jeannie Bakkeli.

Annonce

Oplevelser og klipninger

- Dem vil der blive holdt auktion over den. 17 januar 2021 uden for Kardusen, hvis coronasituationen altså tillader det. Pengene skal bruges til oplevelser for beboerne i Valhalla. Samme dag vil tre-fire frisører fra Salon Panoma, Gefion Salonen og Guys and Dolls tage til bofællesskabet og klippe beboerne gratis, men det er selvfølgelig også betinget af, at  coronasmittefaren ikke sætter en stopper for det, fortsætter Bakkeli.

- Vi tager meget gerne imod flere penge til de velgørende formål, da selvsamme corona har sat os lidt tilbage i år. Men Kardusen har gjort en forskel endnu engang, og jeg takker alle for det, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Helsingør For abonnenter

Maiken er blevet glad for hjemmekontoret: - Jeg er blevet en bedre mor og kone af at kunne arbejde hjemme

Annonce