Annonce
Helsingør

Vaccine-forvirring: Lokale sendes 25 kilometer væk for at få corona-stik

Flere borgere i Helsingør Kommune har oplevet udfordringer med at bestille tid i kommunens nye vaccinationscenter. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Flere borgere i Helsingør Kommune melder om udfordringer med at bestille en vaccinationstid i byens nye vaccinationscenter.

CORONA: Det har været en udfordring for flere borgere i Helsingør Kommune at bestille tid til en corona-vaccination i det nye vaccinationscenter på Svingelport 7. Det fremgår af flere opslag på sociale medier.

Én af de borgere, som forgæves har forsøgt at bestille tid i det lokale center, er Birgitte Tandrup.

Hun fortæller til Helsingør Dagblad, at vaccinationscentret i Helsingør end ikke var en mulighed, da hun bevægede sig rundt på vacciner.dk. Hun var derfor nødsaget til at finde et andet center i regionen.

Annonce

Birgitte Tandrup er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at Region Hovedstaden løbende lægger tider ud, og at der derfor kan være perioder helt uden ledige tider.

Vi har steder - og det er ikke i Helsingør - hvor personalet bryder sammen, fordi de skældes ud af borgere, som afvises, fordi de ikke har bestilt tid. Vi vil dog gerne vise noget konduite ved alligevel at hjælpe nogle af dem uden tidsbestilling.

Helene Bliddal Døssing, vicedirektør i Region Hovedstadens akutberedskab

- Men jeg kan forestille mig, at man kan bruge en del tid på at tjekke for tider igen og igen, indtil man er heldig at fange én. Det havde jeg ikke lyst til, så jeg måtte i stedet bestille en tid i Hillerød, siger hun.

Region Hovedstaden bekræfter, at tiderne lægges ud løbende, og at borgere derfor kan opleve, at der ingen lokale tider er at finde.

Der arbejdes dog på højtryk på at opjustere kapaciteten.

- Lige nu knokler vi for at få flere tider ind, og det kommer der også i Helsingør allerede i den her uge. Vi udvider i øvrigt også åbningstiderne i alle vores centre, og det gør vi lige så snart, at der er personale til det. Vi har brugt hele weekenden på at ansætte, så det skal nok lykkes, siger vicedirektør i Region Hovedstadens akutberedskab, Helene Bliddal Døssing.

- Man skal jo kunne booke en tid i sit lokale vaccinationscenter, hvis det er det, man ønsker, slår hun fast.

Vaccinationscentret i Helsingør har i øjeblikket åbent tre dage om ugen, og inden længe vil flere dage tages i brug. Vicedirektøren kan dog ikke komme det nærmere, da dagbladet fanger hende mandag formiddag.

Vaccinerer 'voldsomt' mange

Kommunens nye vaccinationscenter slog dørene op mandag den 8. november, og der har været tryk på fra dag 1.

Helene Bliddal Døssing kan ikke oplyse de nøjagtige tal, men hun kan fortælle, at der i centret er blevet vaccineret flere, end der egentlig har været kapacitet til.

- Vi vaccinerer generelt voldsomt mange, som ikke har bestilt tid. Det har vi også gjort i Helsingør. Jeg er meget stolt af det, som personalet leverer, lyder det.

Hun slår fast, at borgerne skal bestille tid, inden de møder op ved vaccinationscenteret. Tidsbestillingen er nemlig blevet indført for at undgå lange køer.

- Vi har steder - og det er ikke i Helsingør - hvor personalet bryder sammen, fordi de skældes ud af borgere, som afvises, fordi de ikke har bestilt tid. Vi vil dog gerne vise noget konduite ved alligevel at hjælpe nogle af dem uden tidsbestilling, men det er meget vigtigt, at man bestiller tid, siger Helene Bliddal Døssing.

- Men kommer borgerne og skal have det første stik uden at have bestilt tid, tager vi dem altid ind. Og det er helt bevidst - det er vigtigt, at de bliver en del af vaccinationsprogrammet.

I Helsingør Kommune har 77,6 procent fået mindst ét stik med en corona-vaccine. 75,9 procent er færdigvaccineret. Det er en anelse højere end landsgennemsnittet, som ligger på henholdsvis 77,4 procent og 75,6 procent.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Han skal stå i spidsen for spare-ramt udvalg: - Det bliver svært, men jeg vil tage kampen op

Danmark

Lørdagens coronatal: 3744 nye smittetilfælde og 13 dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Weekend-lejre for østeuropæiske lastvognschauffører generer beboere: - Det er ulækkert!

Navne For abonnenter

18-årige Sofies far tog sit eget liv: Jeg kan føle mig ligegyldig, hvis folk ikke spørger ind til det

Helsingør

Forhindringsløb: Stien rundt om Gurre Sø blokeret af fældede træer

Livsstil

Med turbåd på Øresund: Et hav af muligheder

To mistænkte tilfælde af ny corona-variant er fundet i Danmark

Erhverv For abonnenter

Det tynder ud blandt kunderne: - Man skal efterhånden være heldig, hvis der kommer én forbi, som gerne vil klippes

Helsingør

Drama på Blichersvej: Løbehjulskører blev kørt ned på cykelstien

Helsingør

Kold luft på Sauntevej: Nu bliver landsretten også blandet ind i strid mellem genboer

Kollegaer slækker på hygiejnen: Fagforening efterlyser mere 'corona-politi'

Helsingør

Corona-bingo på Helsingør Lilleskole: Gaverne bliver bragt til døren, så bedstemor trygt kan spille med

Navne For abonnenter

Ib og Jeanette valgte at stå af hamsterhjulet: Nu bruger de deres tid på at være noget for andre

Sport For abonnenter

Forsvarsgeneral nedtrykt efter uafgjort: - Det værste pointtab i min FC Helsingør-tid

Annonce