Annonce
Danmark

Valgforsker: Netværk satte turbo på Løkkes vælgererklæringer

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, kommer på stemmesedlen til næste folketingsvalg. Det står fast onsdag, hvor Moderaterne på vælgererklæring.dk under Indenrigs- og Boligministeriet har rundet de nødvendige 20.182 vælgererklæringer. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Moderaternes forberedelse og så Lars Løkke som frontfigur har muliggjort hurtig indsamling, vurderer forsker.

Det er lykkedes partiet Moderaterne at indsamle de fornødne 20.182 vælgererklæringer meget hurtigt.

Det skyldes til dels stifteren, Lars Løkke Rasmussen, som er tidligere statsminister og Venstre-formand. Men en del af forklaringen skal også findes i strukturen omkring partiet.

Det vurderer valgforsker Rune Stubager. Han er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Annonce

- Jeg ser det som et resultat af forberedelsen og det netværk, de havde etableret i forvejen. De har samlet en masse mailadresser ind på folk, som var interesserede, og så opbygget et netværk.

- Det har jo alt andet lige gjort det meget nemmere at aktivere netværket, da de blev klar.

Kort efter sit exit fra Venstre i begyndelsen af året dannede Løkke et politisk netværk.

Det var for personer, der ønskede at diskutere politiske forslag med ham.

Fra begyndelsen gjorde Løkke det klart, at hvis der var tilstrækkelig støtte til netværket, så ville han også stifte et nyt parti.

Det skete så grundlovsdag.

Men hastigheden, hvormed Moderaterne har indsamlet vælgererklæringerne, skyldes også Løkkes person.

- De har jo en meget kendt politiker i forgrunden. Han har formentlig endnu flere følgere på Facebook og andre steder, som han også har kunnet komme direkte i kontakt med.

- Så det er en kombination af ham og hans eksisterende netværk - og så det nye netværk, de har fået bygget op, lyder det.

Ved 2019-valget fik Løkke over 40.000 personlige stemmer og blev kun overgået af S-formand Mette Frederiksen på den front.

Den hurtige indsamling indikerer ikke nødvendigvis succes ved et kommende valg, mener Rune Stubager.

Han peger på partierne Klaus Riskær Petersen og Stram Kurs, som også hurtigt indsamlede vælgererklæringer op til valget i 2019. Begge partier omgik dog reglerne for indsamling.

Ingen af dem kom over spærregrænsen, omend Stram Kurs var tæt på.

- I dette tilfælde er jeg ret fortrøstningsfuld på Moderaternes vegne i forhold til at kunne komme ind.

- Men hvilke kandidater skal stilles op, hvordan vil partiet agere, hvilken betydning får de, og hvad vil der ske i forhold til de gamle venner i blå blok? Der er mange ubekendte, når vi ser fremad, men umiddelbart tror jeg på, at de klarer skærene, siger Rune Stubager.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Kæmpe kloakregning på vej til lokale boligejere: - Det er ikke rimeligt

Helsingør For abonnenter

Koster tæt på en milliard kroner: Her skal Espergærdes veje og indkørsler graves op, så kloakvandet ikke ender i Øresund

Debat

Klumme: Udflugter til udkanten

Sport

Stadig ingen point: - Det er alt for tidligt at bekymre sig

Helsingør

Natteaktion i Helsingør: 12 røg i politiets fælde

Navne For abonnenter

Claus så sin datter blive gift fra sengen på hospicet: Børn og børnebørn betød alt for ham

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Danmark

Borgmestre frygter indhegnede dyr i nye naturparker: - Det er zoologisk have, ikke vild natur

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sport

Avisernes dom før Helsingørs topbrag: Sådan ender kampen

Danmark For abonnenter

TV-klumme: Ud med taberne - vi gider dem ikke på tv

Erhverv For abonnenter

Festen udebliver for de erhvervsdrivende til kulturnat i Hornbæk: - Vi tjener ikke på det

Helsingør For abonnenter

Beboere frygter 48 meter høj mobilmast: Det smadrer landsbyen

Sport

FC Helsingør i direkte duel om førstepladsen: - Vi er et fuldstændig fantastisk sted

Annonce