Annonce
Helsingør

Debat: Vi bader i urenset kloakvand


Annonce

DEBAT: De fleste af os går vel rundt i den måske berettigede, men meget naive tro, at når vi trækker i toilettet, ja så løber kloakvandet ned til et af kommunens tre renseanlæg og bliver renset, inden det rensede vand løber ud i Øresund.

Det er dog desværre meget langt fra sådan, det i virkeligheden hænger sammen - nok nærmere tværtimod.

I perioden fra 2014 til 2018 er der løbet 2,8 milliarder liter urenset spildevand direkte ud i Øresund fra de tre helsingoranske renseanlæg. Det er så meget lort, at det næsten er ubegribeligt og stærkt ødelæggende for havmiljøet.

Vi svømmer ret beset rundt i vores eget afføring, når vi svømmer og bader i Øresund, fordi vores renseanlæg ikke er i nærheden af at kunne håndtere så meget spildevand, og i særdeleshed ikke, hvis det tillader sig at begynde at regne, så går det fuldstændig galt.



De røde flag bliver hejst, og det er ikke på grund af strømforhold og høje bølger - nej, det colibakterier i hobetal som vi kan blive alvorligt syge af.

Byrådspartierne skriver - i dag Lokaldemokraterne

De otte partier i Helsingør Byråd får på skift mulighed for at skrive et længere indlæg i HD Debat om et politisk emne, som ifølge ugens parti er særligt vigtigt lige nu.

I dag er det Lokaldemokraternes Jan Ryberg, der skriver.

Helsingør Kommune bryster sig af, og er meget stolte over, at der bliver flere og flere indbyggere i kommunen, men glemmer/undlader fuldstændig at udbygge renseanlægs-kapaciteten, så den kan følge med det stigende indbyggertal.

Både Lokaldemokraterne og Alternativet skriver om det lokale badevand - her er det Snekkersten Strand. Foto: Lars Johannessen

Det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt, at vi ødelægger Øresund på den måde. Der bliver snakket om marin nationalpark. Det må vel betyde, at vi skal passe på livet i og omkring Øresund og ikke fylde det med urenset kloakvand.

Der er rigtig meget politisk snak, men meget lidt fornuftig handling. Der bliver bare valgt den kortsigtede og billigste løsning, men til stor skade for miljøet. Der er IKKE udvist rettidig omhu i denne “lorte”-sag.

Alle, der bor i Helsingør kommune elsker sundet, vi skriver sange om det, vi priser det i høje toner og vendinger, og alle der gider høre på det, fortæller vi om, hvor smukt og dejligt her er ved Øresund, men måske skal vi lige samtidig huske at fortælle historien om, at vi fylder det op med lort og urenset spildevand. Det svineri skal naturligvis stoppes øjeblikkeligt.

De store udslip af urenset spildevand er størst ved kraftige regnskyl. Vi kunne som borgere hjælpe renseanlæggene ved, at vi beholder regnvandet inde på egen grund, så hvis alle, der kan, leder tagrende-vandet ud i egen have, så er chancen for, at det urensede kloakvand løber ud i Øresund, væsentligt mindre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: DBU udviser ikke loyalitet

Coronavirus

Live:  Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

Helsingør

De frivillige er uundværlige

Annonce