Annonce
Helsingør

"Vi er slet ikke færdige med at give fædrene en ny identitet"

Stig Brostrøm har selv været fortaler og aktiv deltager i Far-rollens udvikling siden 1970. ?Foto: Lars ?Johannessen

Stig Brostrøm er lige fyldt 75. Efter nogle år som pædagog i Helsingør blev han professor i småbørnspædagogik og skrev stribevis af bøger. Han har selv været en aktiv del af Far-rollens udvikling siden 60'erne.

Annonce

Helsingør: Fars Dag er slet ikke cigarhandlernes opfindelse, som mange tror. Den udsprang af en kulmineulykke i USA i 1908, hvor en af de efterladte, Grace Clayton, startede en bevægelse for at give sin egen far og alle hans kammerater et minde.

- Det blev jeg helt glad for at finde ud af, da du nu ringede for at få mig til at sige noget om Far-rollen. For der har jo altid været stærke følelser mellem fædre og børn. Hos nogle måske, ikke alle. Far-rollen har jo undergået en revolution lige her i min egen tid, siger Stig Brostrøm.

Annonce

Blomsterbørns fædre

- Fars Dag kom til Danmark i 1935, og dengang var der jo slips og cigarer. Det var først med ungdomsoprøret og blomsterbørnene i 60'erne og 70'erne, at der blev vendt op og ned på tingene, og det var jeg selv en del af, fortæller han.

- Jeg har en fem år yngre lillebror, og jeg har aldrig set min far skifte ble. Mange fædre havde det sådan, at børnene først blev interessante, når man kunne føre samtaler med dem.

Annonce

Omsorg med forsinkelse

- Mange mødre var ganske vist kommet på arbejdsmarkedet, men samtidig var det stadig dem, der havde hele arbejdet med børnene. Både omsorgen, medlevelsen og alt det praktiske.

- Det var slet ikke noget for Far. Hans rolle i hjemmet var en birolle. Det var også kun mødrene, der kom til møder i børnehaven.

- Men mange af vores fædre fra 50'erne og 60'erne og senere har jo taget revanche som bedsteforældre. De oplever glæden ved omsorg og samvær med børnebørnene med en generations forsinkelse, tilføjer Stig Brostrøm.

Annonce

Sat uden for døren

Samfundet var heller ikke indrettet på, at fædrene skulle blande sig i kvindernes og børnenes verden. Det fik Stig Brostrøm selv at føle, da han og Jette Schytte fik deres første barn på Antoniehus.

- Så kan De godt sige farvel til Deres forlovede, sagde den søde jordemoder Frandsen i døren. Og så kunne hun ellers ligge der med alle sine veer, fortæller han.

- Det blev heldigvis lavet om få år senere, for tiden var jo til forandring der omrking 1970. Jeg var selv til babysvømning sammen med en kammerat, men vi var absolut de eneste fædre. Nu er de ikke til at holde væk, og fødselsforberedelse er noget, man går til sammen.

Annonce

Nej til møder og karriere

- Vi havde ingen forbilleder hos vores egne fædre, så vi opfandt jo selv "den bløde mand", der både lavede mad og skiftede ble og trillede barnevogn. Det er nu blevet til, at der nogle steder er status for fædre i at stille op til udvidet barselsorlov.

- Der er også sket noget ude på arbejdspladserne, hvor sene eftermiddagsmøder er forsvundet, fordi de unge fædre skal hente børn på hjemvejen. Det hensyn tog man ikke tidligere - da var der prestige i at blive hængende til ud på aftenen.

- Den udvikling har også sneget sig ind i ministerierne, hvor man nu ser unge mænd tager aktive valg og sige nej tak til forfremmelse for at kunne tage sig af deres børn. Vi er slet ikke færdige med at udvikle både Far-rollen og samfundet. Der er også noget økonomi i det, siger Stig Brostrøm.

Annonce

Der skal være forskel

Er fædrene så blevet til mødre og omvendt? Nej, det mener Stig Brostrøm ikke, og det kommer heller ikke til at ske.

- Deres relationer til børnene er blevet mere ens, men Mors og fars opdragelse af børnene er stadig forskellig, og fædrene skal ikke være kopier af mødrene. Der må godt være forskel. Fædrene skal finde deres egen stilart så at sige.

Annonce

Fysisk aktivitet

- Kunstneren Per Bastian skriver meget klogt om det i en af sine bøger. At Mor er den omsorgsfulde, den støttende og mere eftergivende, mens Far er mere målrettet i sin omsorg og forventer resultater, mere fysisk aktiv og mere optaget af teknik.

- Flere steder i København og enkelte andre byer er der "Fars Legestue" for nybagte fædre, og jeg kunne godt tænke mig at forske videre i, om det foregår på en anden måde. Med stor sikkerhed er det noget med mere plads til at røre sig på.

- Det har vi jo alt sammen udmøntet i Fars Dag på Teknisk Museum. Omvendt er der stadig kun 12 procent mænd blandt de ansatte i vuggestuer og børnehaver - i vuggestuerne er de næsten fraværende.

Men under ét må jeg sige, at fædrene har taget sig sammen. Vi er nået langt, siger Stig Brostrøm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Corona: Intet nyt er godt nyt

Annonce