Annonce
Helsingør

"Vi har fundet en ny leg: strandvaskere"

Amalie Pociot sejler sammen med sine forældre og brødre fra Hornbæk langfart med familiens sejlbåd Freedom.

10-årige Amalie Pociot, 10, der sammen med sin familie fra Hornbæk beretter fra langturen i sejlbåden Freedom, er i denne beretning på vej til Lissabon.

Annonce

Sejlads: - Vi endte med at være i La Coruña i et godt stykke tid.

Men det var der også en god grund til. Der var virkelig hyggeligt, og så havde vi købt medlemskab til en vildt fed pool. Vi var der næsten hver dag. Der var bare lige en enkelt dag, hvor vi tog på stranden. Det var virkelig sjovt. Der var store bølger, så vi surfede hele tiden. Så har vi også opfundet en ny leg, den hedder “Strandvaskere”. Man lægger sig i bølgerne, og så bliver man skyllet rigtig langt op på stranden.

Annonce

Hen over "Dødens Kyst"

Men så skulle vi sejle. Vi fulgtes sammen med La Vie og Vela.

Vi sejlede over et stykke der hed "Dødens Kyst". På vejen til Porto de Camarinas, så vi sådan nogle finner stikke op ad vandet. Vi kunne se, at det ikke var hvaler, fordi de ville aldrig komme så hurtigt op med finnen, og de kan ikke være så tæt på hinanden. Det var heller ikke delfiner, så vi fandt egentlig aldrig rigtigt ud af, hvad det var. Men så kom vi frem. Vi smed ankeret, men det så ud til at være en ret blød bund, så vi var lidt bekymrede. Men det gik. Vela sejlede ind i havnen, for de var bange for en urolig nat. Heldigvis blev det ikke så uroligt, som vi havde troet.

Annonce

Op ad floden

Næste dag gik vi ind i havnen for at se, om vi kunne finde noget frokost.

Næsten alle restauranterne grillede en hel masse fisk udenfor. Det så ret hyggeligt ud, så vi valgte at gå ind et af stederne. Det sted, vi så fik valgt, var virkelig hyggeligt. Vi fik en masse godt at spise, og nød solskinsvejret. Da vi kom hjem igen, slappede vi lige lidt af, før vi aftalte med La vie, at vi ville sejle ind i en af de små floder med gummibådene. Det var lavvande, og derfor var ikke så dybt. Og det var ihvertfald mere end to gange vi stødte på grund. Men vi kom hen til enden, og der fandt vi ud af, at vi ikke kunne komme videre, fordi at det var lavvande. Så der var ikke mere vand. Så vi blev nødt til at sejle tilbage igen. Og der hyggede vi os.

Annonce

Det klare vand

Næste dag skulle vi sejle igen. Vi sejlede hen til en by, der hed “Muros”.

Og så var det jo snart mors fødselsdag.Så min far og jeg gik ud for at se, om vi kunne finde en gave til hende. Der var ret mange små gader. Men så fandt vi en smykke-butik. Der var nogle meget fine øreringe. Dem købte vi. Så kom La Vie. De havde lagt sig for anker ude i ankerbugten.

Næste dag sejlede vi ud i ankerbugten til La Vie. Det var rigtig smukt. Og man kunne se bunden, selvom der var fem meter under kølen! Det var det klareste vand, vi havde været i, siden vi sejlede hjemmefra. Det var rigtig rart. Vi ville hurtigt i vandet, og far skulle også med. Og for at være helt ærlig, tog det mig lige lidt tid at komme under. Men så fik vi pustet SUP boards op, og mig og Villads sejlede rundt, og det var virkelig hyggeligt. Så fik vi aftalt med La Vie og Vela, at vi ville spise på en lille strand. Så vi tog allesammen mad med, og vi have taget grill med. Jeg var blevet så vild med SUP boardet, at jeg fik lov til at sejle på det ind til stranden. Inde ved stranden var der helt klart vand og sandbund. Det var kun længere ude, hvor der var tang. Men vi fik grillet og hygget. Så blev det næste dag, hvor det jo var mors fødselsdag! Så far gik ind for at vække os. Vi pyntede op, og gik ind og vækkede mor med fødselsdagssang. Vi gav hende nogle gaver, og lavede æg og bacon til morgenmad. Nam nam. Så tog Villads og mig vores SUP boards over på La Vie, så vi kunne lave lidt skole over hos dem, mens mor og far gik ud for at handle.

Annonce

Delfiner i bugten

Da klokken var blevet fem, kom Vela og La Vie over for at fejre mors fødselsdag, og få et lille stykke kage.

Det var rigtig hyggeligt. Det endte dog med et stort stykke kage. Men så kaldte Marie på os og sagde, at der var kommet nogle delfiner ind i bugten. Vi skyndte os ud i gummibådene, og vi kom faktisk ret tæt på, men delfinerne blev faktisk ret bange for os. Men de så også virkelig store ud.

Næste dag var det ret kedelig vejr, så vi var for det meste på båden. Vi var bare lige ude og gå en hurtig tur, men kom hurtigt hjem igen, fordi vejret var så kedeligt.

Annonce

Broen faldet sammen

Dagen efter skulle vi sejle. Vi sejlede til en havn der hed “Vigo”.

Vi kom ind på en plads, hvor vi ikke kunne komme ind til land. Porten var lukket, fordi der vist havde været en festival, hvor broen var faldet sammen. Så politiet havde spærret den af. Så kom en båd, der hed Miraculix ind i havnen. De fik en plads ovre på den anden bro. Så kom La Vie også ind. De fik en plads på broen, sammen med Miraculix. Vi spurgte, om vi ikke også kunne få en plads ovre på den bro, men de sagde, at det ikke var muligt. Så vi var nødt til at kalde på én, der arbejdede på havnen, så han kunne sejle os hen til land, hver gang vi skulle væk fra båden.

Næste dag, var det min fars fødselsdag! Vi gik ind og vækkede ham med gaver. Han fik nogle nye klip klapper, en bluse, en kasket og en nøglering. Så vi lavede (ligesom på mors fødselsdag) æg og bacon. Men min far og mor var blevet ret irriterede over, at vi var nødt til at kalde på en fra havnen for at komme ind. Så vi valgte at sejle videre.

Annonce

Lyseblåt vand

Havnen vi kom til hed Baiona. Den var virkelig hyggelig.

Vi gik ud for at spise noget frokost, og vi kom til et hyggeligt sted, hvor vi gik ind. Det var virkelig god mad, og virkelig god service. Så gik vi tilbage til båden for at slappe lidt af. Bagefter gik vi på stranden. Det var en virkelig god strand, med lyseblåt vand og mange fisk at kigge på. Mig og Villads prøvede at lave en sandslot, hvor der var vand indeni. Men de blev allesammen oversvømmet ret hurtigt, fordi det var begyndt at blive højvande. Vi fik også bestilt en padle til La Vie, fordi vi kom til at tabe deres i vandet, og så begyndte den at synke. Men vi fik bestilt en padle, som ville blive leveret på havnen.

Næste dag, var de allerede kommet med padlen, før jeg var vågnet. Men mig, Villads og far, var ret hurtigt i badetøjet og i vandet. Så kom La Vie ind, og de var faktisk også ret hurtigt i badetøjet. Men så gik dagen egentlig bare med at bade.

Annonce

Gigantisk havskildpadde

Næste dag sejlede vi igen. Denne her gang skulle vi til en by der hed Porto.

Og så er vi endelig i Portugal! Men Porto var rigtig hyggelig. Vi regnede med at være der ca. 5 dage, men endte med at være der en hel uge. Den næste dag fik jeg lov til at bestemme, hvad vi skulle lave. Jeg valgte, at vi skulle tage ind i Sea Life. Så vi tog sporvognen derind. Men på et tidspunkt stoppede sporvognen, og så kørte den ikke længere, så vi var nødt til at gå resten ad vejen. På vejen stoppede vi lige ved et pizzaria, og fik lidt frokost. Og så kom vi endelig til Sea Life. Der var en hel masse sjove fisk at kigge på. Og så havde de en gigantisk hav skilpadde! Og tre hajer. Det var virkelig hyggeligt.

Svævebanen

Inde i byen var der mange flotte huse. De havde nemlig sådan nogle fliser udenpå istedet for indeni.

Der var også en svævebane, som var ca. 560 meter lang, som vi prøvede, så vi kunne se byen oppefra.

Så havde vi læst, at hende der har skrevet Harry Potter, havde fået sin inspiration til at skrive dem i en rigtig smuk boghandel som ligger i Porto. Den var vi også inde og se. Men den var ikke lige så Harry Potter agtig, som vi havde troet. Så vi gik hurtigt igen.

Min mor og far havde booket en tur med guide rundt i Douro-dalen, hvor vi både skulle sejle en lille tur på floden, se en portvinsgård og besøge en lille by med 14 indbyggere. I denne lille by var der et vildt hyggeligt lille sted, der lavede olivenolie og honning. Så det købte vi noget af med hjem.

De næste dage hyggede vi os bare. Næste stop var Figueira da Foz. Vi skulle sejle i ca. 9 timer. På vejen så vi en hel masse delfiner. Og denne her gang var de virkelig legesyge! De kom hen og hoppede virkelig højt, og legede ved vores båd.

Babydelfiner

Så bagefter kom der en endu større flok! Og de havde to mega søde baby delfiner!!! Så lidt uden for havne indsejlingen, sagde min mor at der var et eller andet ude på gummibåden på fordækket. Så vi gik ud for at se, hvad det var. Så viste det sig, at det var en lille flagermus, der var landet. Mig og Villads syntes, at den var virkelig sød! Jeg ved ikke om mor og far var enig.

Nu har vi lige et par små stop, inden vi kommer til Lissabon - og det glæder jeg mig meget til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: De forbandede gule

Annonce