Annonce
Erhverv

- Vi møder lukkethed i mange kommuner: Regionen venter flere måneder på byggetilladelser

Region Hovedstaden oplever lange ventetider på at få byggetilladelse til deres mange renoveringsprojekter. Foto: Arkivfoto/Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.
Region Hovedstaden kritiserer kommunerne for deres lange behandlingstider på regionens byggerier. De mener, at kommunerne er bange for at lave fejl, og det gør, at regionen må vente i månedsvis på at igangsætte deres byggerier.

VENTETID: Det er ikke kun i Helsingør Kommune, at der kæmpes med de lange behandlingstider på byggerier.

Faktisk er det et problem i alle Region Hovedstadens kommuner, mener regionen selv.

- Vi møder en utrolig lang sagsbehandlingstid alle steder i regionen. Det gør, at mange af vores projekter bliver forsinkede, siger enhedschef i Region Hovedstadens Center for Ejendomme, Jacob Sachse.

Annonce


Jeg har været i byggebranchen i mange år, og det bliver kun værre og værre.

Jacob Sachse, enhedschef i Region Hovedstadens Center for Ejendomme.


Ifølge ham har regionen lige nu 450 byggeprojekter. I en tredjedel af de projekter venter de på en byggetilladelse, dog er det ikke alle, hvor behandlingstiden er lang.

- Jeg synes, det er enormt ærgerligt. Vi har pengene til alle projekterne og til at lave energirenoveringer, så der også kommer energibesparelser. Hvis vi ikke kan realisere de projekter, så udskyder vi også energibesparelserne, siger Jacob Sachse.

Det betyder også, at forbedringer til blandt andet hospitalerne og psykiatrien, der ifølge enhedschefen vil gavne brugerne og de pårørende, må vente.

- Det er et kæmpe problem, siger Jacob Sachse.

Venter og venter

Region Hovedstaden har de næste 10 år sat syv milliarder kroner af til renovering af regionens bygninger. Jo tættere kommunens renoveringsprojekter er på Københavns Kommune, desto langsommere går det med at få brugt pengene på renoveringer, mener Jacob Sachse.

- Jeg har været i byggebranchen i mange år, og det bliver kun værre og værre, siger enhedschefen.

Sundhedshuset i Helsingør er en af de ejendomme, som Region Hovedstaden har ansvaret for at renovere. De har syv millioner over de næste ti år til at renovere for. Foto: Ole Konstantyner.

Ifølge ham er der en ekstra påpasselighed i kommunerne, som gør, at de er bange for at lave fejl.

- Det gør, at vi andre venter og venter, siger Jacob Sachse.

Annonce

Lukkethed

Lige nu har regionen et byggeri på Østerbro i København, hvor de har ventet otte måneder på at få en sagsbehandler tilknyttet. Planen er, at Center for IT skal flytte ind ved årsskiftet, men hvor langt tid der går, før der kommer skred i byggeriet, ved de ikke.

- Vi møder en lukkethed i mange kommuner, og især i Københavns Kommune er der ingen dialogmulighed. Vi rykker hele tiden på det, og vi spilder egentlig bare vores ressourcer på at vente, siger Jacob Sachse.

Jacob Sachse mener, at det er kommunernes mangel på ressourcer, der også er med til at få byggesagernes behandlingstid til at være lange.

- Det virker som om, at sagerne bare ligger, siger Jacob Sachse.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Stor café i Helsingør i fare for at lukke: - Jeg sover ikke særligt godt for øjeblikket

Danmark

Fredagens coronatal: Fald i antal nysmittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Perfekt start: FC Helsingør åbnede 1. division med sejr over Fremad Amager

Erhverv For abonnenter

Salget af skriveborde eksploderede: Nu investerer lokal møbelbutik millionoverskud

Debat

Ugens kandidat: Hvem er Kari Jørgensen, egentlig?

Sport For abonnenter

Karakterbogen: Enghardt kom hjem med stil

Helsingør For abonnenter

Overfaldt pige ved benzinstation, men blev løsladt: Grov vold var ikke grov nok

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Høsten er landmændenes eksamen: Det tegner til en middelpræstation til god pris

Kultur

Nu skal speederen i bund: Sådan bliver Helsingør europæisk kulturhovedstad i 2032

Navne

Tragisk udgang på bisættelse: Pårørende fik det dårligt i kirken og døde

Sport For abonnenter

Genlæs livebloggen: FC Helsingør indleder sæsonen med snæver sejr

Erhverv For abonnenter

Lars fik angst efter ansats svindel: Nu er hans virksomhed igen ovenpå

Sport

Se videoen: FCH-anfører kun tilfreds med sejr i premieren

Annonce