Annonce
Danmark

Undervisningsordfører: - Vi skal lære af corona-skolen

Annonce

Kære børn, forældre, lærere, skoleledere og politikere. Vi står nu med alle tiders mulighed for at gøre vores folkeskole bedre.

Luge ud i de lange skoledage. Droppe den understøttende undervisning. Bruge timerne på mere kvalitet fremfor kvantitet. Det er nu, at vi skal spørge os selv, om vi vil lære af tiden med corona – eller vi blot vil vende tilbage til normalen? Vores skolebørn er nu sendt på sommerferie efter et turbulent skoleår. De har fortjent en god og lang sommerferie. Men de har også fortjent at vende tilbage til en endnu bedre folkeskole. En folkeskole, hvor vi på godt og ondt lærte noget af tiden med corona.

Jeg kunne godt ønske mig, at vi allerede efter sommerferien kunne tilbyde vores børn en folkeskole med kortere skoledage, og hvor er mere fokus på kvaliteten i undervisningen. Men jeg trøster mig ved, at vi nu har fået undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil med på, at vi skal evaluere og lære af corona-skolen. For der er virkelig noget at lære!

Hvis vi lige skruer tiden tilbage til april, da skolerne åbnende forsigtigt op efter at have været lukket helt ned, så lærte vi noget vigtigt der og da. De nye retningslinjer i klassen, kombinationen af digital undervisning, udeundervisning og kortere skoledage blev modtaget positivt af både lærere og elever. Og i dag siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, at perioden med coronaskolen viste os, at større frihedsgrader til skolen og lærere skaber en god skole.


De nye retningslinjer i klassen, kombinationen af digital undervisning, udeundervisning og kortere skoledage blev modtaget positivt af både lærere og elever. Og i dag siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, at perioden med coronaskolen viste os, at større frihedsgrader til skolen og lærere skaber en god skole.

Mai Mercado


For mig har det længe været logisk. Kortere skoledage giver mere tid til den enkelte elev – både i skolen og i fritiden. Derfor har vi konservative foreslået, at man kan afkorte skoledagen ved at droppe den understøttende undervisning. Det vil frigive op til 3.800 lærere på landsplan, som vi så kan sætte ind i nogle af timerne tidligere på dagen. På den måde vil skoleeleverne får mere og bedre undervisning, samtidig med at de vil få tidligere fri fra skole til fritidsaktiviteter og familien. Nu har vi med covid-19 fået sat to facitstreger under, at eleverne har haft gavn af kortere skoledage. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil indrømmer også nu, at hun har fået positive tilbagemeldinger på de kortere skoledage i forbindelse med coronaskolen. Hun har ellers tidligere været imod kortere skoledage.

Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti..

Når vi nu ved, at skolelærerne og skolebørnene ønsker sig en kortere og bedre skoledag. Og når vi nu har gode erfaring fra en ufrivillig tid med corona, så er en minister-indrømmelse ikke nok for os. Jeg er derfor glad for, at vi i denne uge er blevet enige om, at vi skal drøfte børnenes skoledage, når også vi politikere møder ind efter sommerferien. Det handler ikke om, at vi skal have ændret en hel masse. Det handler om, at vi skal give landets skolebørn en bedre hverdag. Folkeskolereformen har ikke leveret på ambitionen om at løfte elevernes faglige niveau. Hver sjette elev består ikke dansk og matematik i 9. klasse.

Den udfordring løser vi ikke ved at trække en ny reform ned over de danske skoler. Vi vil ikke tvinge alle til at følge en ny fastsat længde af skoledagen sat af Christiansborg. Vi vil lade det være op til den enkelte kommune og skole at vurdere, hvordan de frigivne ressourcer og skoledagens længde bedst tilrettelægges. Vi har tillid til de skoleledere, lærere og skolebestyrelser, som er tæt på virkeligheden.

Coronakrisen har givet os en unik mulighed for, at gentænke hvordan vi lever vores liv; herunder børnenes skoleliv. Skoledagene har allerede været i opbrud. Vi må ikke forsømme chancen til at skabe forandring til det bedre i folkeskolen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: De forbandede gule

Annonce