Annonce
Danmark

Vi skal være trivselsløbere

Annonce

Debat: Vores sociale liv og det, vi har sammen med andre, betyder noget for os alle sammen. Det gør det også for jer 250.000 unge på vores videregående uddannelser. Det betyder noget at kunne være sammen om det, man brænder for. Og at der er nogle, der kan være der for en på de svære dage.

Det bliver alt sammen sværere med corona. Vi har i forvejen en ungdomsgeneration, hvor mange kæmper med ensomhed. Pandemien har fået endnu flere unge til at føle sig ensomme eller bekymrede om fremtiden. Det kan være svært at være isoleret på den måde, vi er nu igen.

Det bekymrer mig. Corona gør noget ved meget af det, der ellers er så vigtigt. Især når man er ung.

Når jeg tænker tilbage på min egen studietid, husker jeg især, hvor vigtige de faste aftaler var for mit liv.

Jeg mødtes fast med min læsegruppe. Vi studerede. Spiste frokost sammen. Festede og hyggede os.

Ane Halsboe-Jørgensen

Det var en læsegruppe, hvor vi sad side om side og rettede fælles opgaver bag samme skærm. Hvor det mest naturlige var at kaste sig ned i sofaen til kammeraterne. Hvor vi diskuterede og løste svære opgaver i fællesskab. Og hvor netop fællesskabet var det, der fik os igennem.

Alt det er blevet sværere – hvis ikke umuligt. Fritidsaktiviteter, studielæsegrupper og fysiske undervisningstimer er sat på hold. Dagene flyder sammen. Selvom mange heldigvis også stryger igennem den her tid uden psykiske knubs, må vi ikke lukke øjnene for, at dette er en ekstraordinær svær tid for mange af jer unge. Derfor skal vi gøre noget for jeres trivsel.


Fritidsaktiviteter, studielæsegrupper og fysiske undervisningstimer er sat på hold. Dagene flyder sammen. Selvom mange heldigvis også stryger igennem den her tid uden psykiske knubs, må vi ikke lukke øjnene for, at dette er en ekstraordinær svær tid for mange af jer unge. Derfor skal vi gøre noget for jeres trivsel.


Heldigvis oplever vi også, at pandemien får det bedste frem i mange. Nye ideer udfolder sig. Vi er sammen på nye måder. Ikke mindst jer unge. I arrangerer fællesspisning hver for sig, mødes virtuelt om morgenen med studiekammeraterne eller går løvfaldsgåture i mindre grupper.

Jeg er imponeret over, hvordan langt de fleste af jer tackler pandemien. I bakker op om retningslinjerne, passer jeres uddannelse og finder sammen på nye måder.

Det skal vi nu bygge videre på. Vi skal være noget for hinanden. Vi skal løbe med de gode ideer. Vi skal være trivselsløbere.

På torsdag samler kulturministeren og jeg derfor en masse interessenter, organisationer, eksperter og unge fra alle egne af Danmark til topmøde om unges trivsel under COVID-19. Mødet skal føre til nye konkrete aktiviteter og tiltag, som kan forbedre trivslen blandt jer unge under pandemien.

Målsætningen er klar: Når fællesskaber ikke kan lade sig gøre i deres normale facon, skal vi finde aktiviteter, der kan træde i stedet for. I stedet for fællesspisning på hele kollegiegangen og fodboldstævner på tværs af årgangen.

Det er tydeligt, at ingen af os har prøvet noget lignende før. Men folk i alle afkroge af vores land prøver lige nu at træde nye stier ud, og finde mening på nye måder. Det er en kæmpe opgave, og derfor er det vigtigt, at vi får sat os sammen og får alle gode hjerner i spil. De gode ideer skal bringes ind til bordet. Og de skal deles på tværs af landet.

Jeg håber, at de mange deltagere og alle andre, der har lyst, vil være med til at løbe videre med ideerne. Så vi sammen kan give jer unge en sjovere og mere meningsfuld hverdag på trods af COVID-19. Så vi sammen kan være trivselsløbere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live:  Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Annonce