Annonce
Biler

Vi tester: Egoistbil med masser af kræfter

Designsnittet er stilrent, men der er også her-kommer-jeg stil over den hurtige M235i xDrive Gran Coupe med 306 hk. Foto: Jens Overgaard
Den vævre BMW M235i xDrive Gran Coupé med 306 hk og firehjulstræk er et nyt bud i rækken af hurtige biler til dem, der higer efter udstråling frem for plads.

Personlig stil er noget, som kan omsættes i mange former. Hvis den skal være på fire hjul og i en overskuelig størrelse, er der ikke meget, som ligner en af de nyeste kreationer fra BMW.

Vi taler om 2-serie Gran Coupé, som vi tester i den mest heftige M235i-version med firehjulstræk og 306 hk. Den koster 667.000 kroner og beløber sig her til anseelige 821.000 kroner med ekstraudstyr. Men du kan gå om bord i en 218i aut. Sportline fra 395.000 kroner - det er cirka 50.000 kroner mere end en femdørs 1-serie hatchback.

Den anden generation af 2-serien bygger på den nye forhjulstrukne 1-serie, der kom på banen i fjor. Gran Coupé-modellen, som skal konkurrere mod den nye Audi A3 Limousine og Mercedes CLA, har i samme ånd som de større Gran Coupé-modeller fra BMW fået en designstreg med hældende taglinje og rammeløse vinduer på dørene.

BMW M235i xDrive Gran Coupé Connected

Pris: 667.000 kr.

Beskatning fra: 570.000 kr.

Med ekstraudstyr: 821.061 kr.

Brændstoføkonomi: 13,2 km/l (WLTP)

C02 per km: 172 gr.

Motor: Firecylindret motor på 2,0 liter

Ydelse: 306 hk

Moment: 450 Nm/1.750 – 4.500 omdr.

Topfart: 250 km/t.

0-100 km/t.: 4,8 sek.

L/B/H: 453/180/142 cm

Trækvægt u/m. bremser: 0/0 kg

Sit eget udtryk

I forhold til den femdørs 1-serie er længden her forøget med 20 centimeter. Men akselafstanden er den samme, mens højden på taget er lavere.

Gran Coupé har med andre ord sit helt eget udtryk, som i M235i-versionen får et ekstra drej på tangenterne med M-aerodynamikpakke og M-bagspoiler og M-letmetalfælge. Resultatet er det, som med rette kan kaldes en egoistbil eller i hvert fald en match for det unge par med benzin i blodet.

Gran Coupéen placerer sig - især med den her motorisering - i en klasse, som givetvis vil have fans i for eksempel England og Tyskland, hvor der i forvejen kører mange ”hot hatchs”, som er kraftigt motoriserede hatchbacks.

Herhjemme vil modellerne måske mest appellere til dem blandt firmafolket, som vil prøve noget andet, og ikke kører mange kilometer om året. Beskatningsværdierne er rimelige. Således har en 218i Sportline Steptronic med 136 hk en beskatningsværdi på 337.000 kroner, mens testbilen lander på mere voldsomme 570.000 kroner. Det skal man ikke underkende, en model som Mercedes CLA og CLA Shooting Brake har nemlig fået godt fat.

Der er dog ingen tvivl om, at tingene er centreret omkring føreren i Gran Coupé, med den lave indstigning, hvor du kan indrette en tæt på perfekt kørestilling foran, mens bagsædepassagererne må klemme sig let sammen, og det på papiret rimelige bagagerum på 430 liter er lidt af en brønd og svært tilgængeligt.

Bag rattet kan du til gengæld skue ud over et stilrent og i bedste BMW-stil intuitivt rigtigt opbygget instrumentbord. Her suppleres den digitale instrumentering af en diskret og let tiltet storskærm.

Designet med mange kanter, og den høje materialekvalitet med behagelige overflader er klart på premium-niveau.

Annonce

Drivers car

Kørestillingen er lav, men kan justeres i alle retninger. Godt hjulpet af de elektrisk justerbare sportssæder, som også kan presse mere sammen fra siderne, så du sidder som i en skruestik. Det passer godt til resten af opsætningen, der blandt andet omfatter M-sportsstyring, M-sportsbremser og ottetrins Steptronic sportsautomatgear og selvfølgelig M-sportslæderrat.

En vigtig brik er et nyt mekanisk Torsen-spærredifferentiale på forakslen, der medvirker til, at bilen trækkes bedre med rundt i kurverne.

Og så af sted. Et let tryk på speederen, og sportsudstødningen kvitterer med en dyb brummen. På vejen spiller den forholdsvis kompakte størrelse sammen med den overlegne motorkraft, hvor momentet på 450 Nm hentes fra 1750 Nm. Det er en drivers car, hvor vi kan følge snoede idealkurver, præcist placeret med firhjulstrækket. Nogle vil sikkert savne det rene baghjulstræk og mener, at der er for mange elektroniske støttehjul. Men som køremaskine med sikker hånd er der stadig sjov i gaden.

Hvis jeg var i humør til en M235i xDrive, ville jeg dog nok gå efter den femdørs 1-serie hatchback og spare 40.000 kroner. Eller måske endda kigge mod en større BMW 3-serie, hvor du kan få en 330i M-sport med 258 hk til 605.000 kroner, mens den mere heftige og rigtige M340i sDrive med aut. med 374 hk og rendyrket baghjulstræk er en prisklasse over og koster 868.000 kroner.

Den kompakte sedan har firehjulstræk, som er med til at sikre vejgrebet. Foto: Jens Overgaard
Annonce

Konklusion

BMW M235i xDrive Gran Coupé er en sjov nichebil, som viser, at bilproducenterne tør tænke i nye baner.

De fleste danskere vil have mere fornuft i en 1-serie eller måske kigge mod muligheder i udvalget af baghjulstrukne 3-serie-modeller.

Kabinen er enkel og elegant i sit layout med BMW’s digitale cockpit. Her er selvfølgelig M sportslæderrat. Foto: Jens Overgaard
Den heftige firecylindrede Twin Power turbomotor på passer godt til bilen. Foto: Jens Overgaard
Annonce
Navne For abonnenter

Røvlækker på Instagram: Jeg vil gerne være bedre til at vise min egen uperfekthed

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Sæt nu turbo på ældreboligerne

Helsingør For abonnenter

Efter selvmord på Espergærde Gymnasium tog 20-årige Sixten til psykolog: Nu opfordrer han andre til at række ud efter hjælp

Nordsjælland

Pløjede fodboldbane helt i stykker: Fundet da politiet så møgbeskidt bil

Helsingør

Henrik har tilbagelagt tusindvis af kilometer på en cykel, som ikke kan bevæge sig: - Det sociale er drivkraften

Espergærde

Fuld mand forsøgte røveri mod ung kvinde: Bilen stoppede midt i vejkryds

Helsingør For abonnenter

'Islam er den eneste levemåde, der kan befri kvinder i vesten': Onsdag morgen forsøgte ekstremister at påvirke gymnasieelever

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Vicerektor om tragisk faldulykke: - Vi håber med alt, hvad vi kan krydse, at vores elev kommer sund og rask tilbage til skolen

Danmark For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Debat For abonnenter

Zar hører hjemme her: Men projektet har ikke fået den opbakning, det fortjener

Helsingør For abonnenter

19 år og førstegangsvælger: - For mig er de ældre og deres velfærd et emne, som er meget vigtigt

Debat

Debat: - Det er min datter, det går ud over. Det er min datter, de ikke har tid til

Annonce