Annonce
Helsingør

Vidne så røveren: - Først gik han rastløst rundt ved apoteket, så gik han over til kiosken

Ind- og udfaldsveje fra Axeltorv i Helsingør blev spærret af, men er igen åbne efter røveriet. Foto: Per Johansson.
Politiet mener at have gode videoovervågningsbilleder af gerningsmanden, der overfaldt kioskindehaver på Axeltorv i Helsingør
Annonce

RØVERI: Nordsjællands Politi afhører vidner efter søndagens knivoverfald og røveri mod kioskejeren på Axeltorv i Helsingør.

- Vi regner med, at vi får rimeligt gode videoovervågningsbilleder af gerningsmanden, siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi.

Efter tumulten og overfaldet på kioskejeren nåede gerningsmanden at stikke af, før politiet nåede frem.

Manden flygtede fra stedet til fods. Kioskejeren ønskede efterfølgende ikke at blive kørt til akutafdelingen med den ambulance, som også var tilkaldt.

Ifølge vagtchefen har kioskejer og gerningsmand ikke kendt noget til hinanden før episoden søndag.


Pludselig kom han tilbage og satte i stærkt løb mod Sct. Anna Gade

Vidne til røveriet


Helsingør Dagblad har talt med et par vidner. Det ene, en mand, der bor i Groskenstræde, havde nogen tid før røveriet skete, lagt mærke til, at en mand gik rastløst frem og tilbage foran apoteket på Torvet.

- Det har vi også tidligere set, hvis nogen ville lave et indbrud på apoteket. Men det er nu ret sjældent, efter der ikke er lægehus mere. Så forsvandt han og jeg tænkte ikke så meget mere over det. Pludselig kom han tilbage og satte i stærkt løb mod Sct. Anna Gade og forsvandt, kan vidnet fortælle til Helsingør Dagblad.

Han har ligeledes fortalt om sine observationer til indsatslederen.

Også Per Johansen, der også bor i indre by, kom forbi, lige efter selve røveriet var sket.

-  Jeg kom gående ved Kvickly og så ambulancen komme kørende ind. Den havde ikke udrykning på. Så kom der flere politibiler i en rasende fart. Nogle af dem blev overrasket over, at der var afspærret ved Kampergade, så de ikke kunne køre ind. Men selve episoden i kiosken var overstået på det tidspunkt, fortæller vidnet Per Johansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: Er Gud fra Færøerne?

Annonce