Annonce
Helsingør

Vild natur og dyr erstatter landbrugsjord:- Det er en fantastisk idé

Det er blandt andet her ved Flynderupgård, at landsbrugsarealet fremover skal gøre plads til naturen og biodiversiteten. Udvalgsformand Christian Holm Donatzky fra De Radikale glæder sig. Foto: Torben Sørensen
På store arealer ved Espergærde og Nygård vil kommunen fremme biodiversiteten.

ESPERGÆRDE: Sommerfugle, mus, bier og mange andre dyr og insekter vil givetvis glæde sig over en beslutning, som er blevet taget af Helsingør-politikerne. Kommunale arealer, som svarer til over 140 fodboldbaner, skal fremover være et godt sted for naturen og hjælpe den klemte biodiversitet på vej.

Det drejer sig om næsten 100 hektar i dag intensivt driftet landbrugsjord i Helsingør, som i fremtiden  skal drives skånsomt, så den vilde natur med blandt andet dyr, insekter og planter får langt mere plads at boltre sig på - ved en såkaldt ekstensiv landsbrugsdrift, hvor der for eksempel kan gå græssende køer på markerne.

- Det er virkelig godt, at vi gør driften på denne række af store arealer mindre intensiv. Det giver mere biodiversitet. Og det er noget, som vi har efterspurgt i Danmarks Naturfredningsforening. Det er bare en fantastisk idé, som nu bliver gennemført, siger Helle Øelund, formand for DN i Helsingør.

Annonce

Øelund erklærer, at det er initiativer som disse, Danmark og naturen har brug for. Skovene kan ikke klare biodiversiteten alene, konstaterer hun.

Står i stor krise

Det var på et møde i Helsingør Byråds udvalg for by, plan og miljø, at alle partier - De Konservative, Socialdemokratiet, De Radikale og Enhedslisten - stemte for, at de 94 hektar bliver sat under andre rammer, når kommunen skal indgå nye forpagtningsaftaler eller selv overtager forpagtningen.

I projektet er det landbrugsarealer i Rørtang ved Flynderupgård, som fylder mest i regnskabet. 79 hektar omkring gården indgår i det nye natur-projekt. Desuden er det arealer i Nygård, som grænser op til Hellebæk Kohave, samt landbrugsjord ved Kelleris i Espergærde øst for motorvejen, som får ny status.


Alt, hvad vi kan gøre for, at naturen får det bedre, skal vi gøre. Og kommunen kan bidrage med at drifte anderledes

Christian Holm Donatzky, De Radikale


De fire udvalgte landbrugsjorder skal "designes med henblik på at fastholde eller udvikle højt naturindhold", er politikerne enige om. Vurderingen er, at beboerne ved Rørtang og i Espergærde kan få stor rekreativ glæde af de nye naturområder.

- Det er store arealer, som nu bliver omlagt til naturpleje i stedet for landbrugsdyrkning. Og det er virkelig noget, der batter på biodiversitetsregnskabet. Vi står jo i en stor krise, hvor mange arter forsvinder. Så alt, hvad vi kan gøre for, at naturen får det bedre, skal vi gøre. Og kommunen kan bidrage med at drifte anderledes, siger Christian Holm Donatzky, radikal formand for udvalget for by, plan og miljø.

Annonce

Landbrug udskammet

Claus Christoffersen fra Socialdemokratiet glæder sig over, hvad han kalder "en ny balance med øget fokus på natur og en større udvikling af vores grønne områder".

Jens Bertram fra De Konservative erklærer, at "kommunen ved at bruge landbrugsjord anderledes selv kan være med til at sørge for, at biodiversiteten bliver fremmet". Venstres Mette Lene Jensen sidder ikke med i udvalget for by, plan og miljø, men undrer sig noget over beslutningen.

- Personligt synes jeg, at det er en lidt underlig måde, at landbruget pludselig bliver udskammet på. Danmark har altid været et landbrugsland og har altid udviklet sig i den retning. Og jeg ville være ærgerlig, hvis vi skal ud i en trend med, at landbruget ikke må være der, kun bier og mariehøns og så videre, siger Mette Lene Jensen.

Kommunen har i dag en indtægt på cirka 150.000 kroner om året på bortforpagtningen af de fire områder. Forventningen er, at arealerne måske bliver sværere at bortforpagte på grund af de nye krav, men så kan kommunen selv drifte dem og opnå en tilsvarende landbrugsstøtte fra staten, er vurderingen.

De fire områder

  • Flynderupgård, Rørtang – fredet område - 65 hektar
  • Flynderupgård, Præstebjerget fredet område – 14 hektar
  • Rolighed – øst for motorvejen - 10 hektar
  • Nygård - de nordligste arealer, der grænser op til Hellebæk Kohave – 5 hektar
Annonce
Helsingør For abonnenter

Han skal stå i spidsen for spare-ramt udvalg: - Det bliver svært, men jeg vil tage kampen op

Danmark

Lørdagens coronatal: 3744 nye smittetilfælde og 13 dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Weekend-lejre for østeuropæiske lastvognschauffører generer beboere: - Det er ulækkert!

Navne For abonnenter

18-årige Sofies far tog sit eget liv: Jeg kan føle mig ligegyldig, hvis folk ikke spørger ind til det

Helsingør

Forhindringsløb: Stien rundt om Gurre Sø blokeret af fældede træer

Livsstil

Med turbåd på Øresund: Et hav af muligheder

Kom med ud i en mørk skov ved Polens grænse, få nyt om de rige, og så er der mere fra kommunalvalget til dig, som ikke kan få nok

Erhverv For abonnenter

Det tynder ud blandt kunderne: - Man skal efterhånden være heldig, hvis der kommer én forbi, som gerne vil klippes

Helsingør

Drama på Blichersvej: Løbehjulskører blev kørt ned på cykelstien

Helsingør

Kold luft på Sauntevej: Nu bliver landsretten også blandet ind i strid mellem genboer

Nu må også femårige vaccineres mod corona, men beslutningen kan være svær for forældre

Helsingør

Corona-bingo på Helsingør Lilleskole: Gaverne bliver bragt til døren, så bedstemor trygt kan spille med

Helsingør For abonnenter

Jobbet der får folk til at køre fra Gedser til Helsingør: - Man skal kunne lide at snakke med mennesker

Navne For abonnenter

Ib og Jeanette valgte at stå af hamsterhjulet: Nu bruger de deres tid på at være noget for andre

Annonce