Annonce
Alarm 112

Ville hygge sig med en joint, men de var ikke alene

To drenge på 16 og 17 år havde over otte gram hash på sig. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Annonce

HELSINGØR: De befandt sig ved Egevænget i Helsingør, på et sted, hvor de må have troet, at de ikke blev set af andre. Men sådan lå landet ikke.

Den joint, de fyrede op under, lyste i mørket som et vist rensdyrs røde tud, og det blev set af en person, som kontaktede politiet. Det skete fredag aften klokken 21.20.

De hashrygende unge, som begge er fra Helsingør og henholdsvis 16 og 17 år gamle, blev kort efter kontaktet af en patrulje fra Nordsjællands Politi, som gerne ville have en snak med dem. Under en visitation fandt betjentene ikke mindre end syv og et halvt gram hash på den 16-årige og knap et gram hash på hans kammerat.

Både hashen og jointen blev konfiskeret og begge teenagere blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Bølge af positive coronatests: 12 institutioner i Helsingør ramt af smitte

Annonce