Annonce
Helsingør

Ville køre syg mand hjem - så faldt bøden

Det er knap tre og et halvt år siden, kvinden glemte at spænde sikkerhedsselen. Først for nylig faldt dommen. Foto: Lars Johannessen
Annonce

Hornbæk: Da en 74-årig kvinde helt tilbage i oktober 2016 kom kørende ud ad Ndr. Strandvej vest for Hornbæk blev hun standset af en politibetjent, som havde opdaget, at hun kørte uden sikkerhedssele.

Der blev skrevet en bøde på 1.500 kroner ud til kvinden til trods for, at hun forsvarede sig med, at hendes mand var syg.

Han sad på passagersædet og var blevet dårlig under en indkøbstur i SuperBrugsen i Hornbæk. Husbonden led i forvejen af et dårligt hjerte, og kvinden var nervøs for ham og ville køre ham hjem så hurtigt som muligt.

I skyndingen glemte hun at spænde sikkerhedsselen.

Annonce

Tre et halvt års ventetid

Men det var ikke nogen undskyldning, mente færdselspolitiet. Sagen kørte videre, selv om kvinden selv mente, hun burde være sluppet med en advarsel.

Først for nylig, altså knap tre og et halvt år efter hændelsen, blev sagen afgjort i retten. Kvinden blev fundet skyldig i færdselslovovertrædelsen, men slap for at betale bøden, fordi sagen havde været så længe undervejs.

Ifølge anklageren har den simpelthen været nedprioriteret gennem alle årene.

berg

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: De forbandede gule

Annonce