Annonce
Helsingør

Vinyl­messe skal vokse sig stor

- Vi har behov for at sætte os ned, lytte, fokusere og lukke verden ude for en stund, siger Brian Haagh, initiativtager og arrangør af Helsingørs første vinylmesse.

400 besøgende og 28 pladesælgere var med på Helsingørs første vinylmesse, der gentages i november.

Annonce

Helsingør: Det er første og slet ikke sidste gang.

Brian Haagh er manden bag Helsingørs nye vinylmesse, der fandt sted i Toldkammeret søndag. 28 vinylsælgere, omkring 400 gæster, både unge og ældre, fra Helsingør, et større opland og fra Sverige. Tøsedrengene, Black Sabbath, David Bowie, plader fra 10 til 1000 kroner stykket, 70' erne og 80' erne, disco, nostalgi, mødet med ligesindede.

- Selv er jeg helt vild med rytmisk musik og soul. Musik til sjælen, smiler Brian Haagh, der er så begejstret for den varme modtagelse, hans første vinylmesse har fået, så han allerede nu er klar med en ny dato for den næste af slagsen og for en videreudvikling af konceptet.

Den 9. november går endnu en vinylmesse nemlig i luften i Toldkammeret.

- Jeg har allerede fået tilbagemeldinger fra de vinylsælgere, der har været med her første gang om, at de meget gerne møder op igen. Min plan er, at næste gang bliver der også arrangeret en workshop, hvor man kan lære at rense sine plader. Der bliver salg og bytte af gamle pladespillere og gamle forstærkere og jeg vil gerne have fat i nogle bands, der vil spille her. Mit håb er, at dette vil vokse sig frem til at være et større fælleskab, siger Brian Haagh, der bor i Helsingør og har den filosofi, at det er vigtigt at få endnu mere til at ske i byens handelssliv.

- Og så må man jo også selv prøve at lave noget og bidrage. Jeg tror også, at vi i vores samfund har fået behov for at sætte os ned og lytte. Sidde med et cover og læse teksterne. Dét at fokusere og lytte, det tror jeg er et nyt behov, der er ved at opstå. Ved messen kom der flere unge, der også ved en hel del om det her univers og de kan netop lide at sætte sig ned, slappe af og lukke resten af verden lidt ude, siger Brian Haagh.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Dronningen af Hornbæk fylder 60

Annonce