Annonce
Udland

Voldsom skovbrand opsluger dele af californisk guldfeberby

Ifølge avisen Los Angeles Times er omkring tre fjerdedele Greenvilles bygninger brændt ned. Foto: Fred Greaves/Reuters

Den største passagevej i den gamle guldmineby Greenville er brændt ned til grunden af skovbranden Dixie.

Hvad der engang var hovedpassagen for tusindvis af guldfeberramte amerikanere, er nu blot en gold og øde plet på det nordcaliforniske kort.

Skovbranden Dixie, der i de seneste tre uger har hærget i den amerikanske delstat, nåede for nylig byen Greenville, og torsdag kunne myndigheder oplyse, at en central passagevej i den historiske by er brændt ned til grunden.

- Trods en tapper indsats fra brandmænd, luftberedskab og ordensmagten for at beskytte liv og ejendom, fandt branden vej ind til Greenville, skriver det lokale beredskab i en pressemeddelelse torsdag.

Annonce

Det er endnu uklart, hvor mange bygninger der er blevet ødelagt i Greenville, men talsperson for beredskabet Serena Baker siger ifølge avisen Los Angeles Times, at tre fjerdedele af byens bygninger er brændt ned.

Ingen er døde eller kommet til skade i forbindelse med branden. Indbyggere har søgt ly for ilden i nærliggende byer.

- Det var som en krigszone derude, siger indbyggeren Rhonda Reames ifølge Los Angeles Times til tv-stationen KXTV-TV.

Hun måtte se til, mens ilden åd træer, blæste ind over byen og fik gasflasker til at eksplodere.

Artikel fra Los Angeles Times

Curtis Machlan, der bor i Greenville, men i øjeblikket befinder sig i udlandet, fortæller til Los Angeles Times, at han fik et opkald fra en kammerat, der fortalte ham, at hans hus var blevet reduceret til aske.

- Det er som at miste en, man har nær, siger han om huset, som gik op i flammer sammen med en livslang samling af memorabilia og familiearvestykker.

Branden Dixie har været i gang i cirka tre uger og berørt omkring 1300 kvadratkilometer land. Beredskabet i området oplyste torsdag morgen lokal tid, at 35 procent af branden var under kontrol.

Branden er blot den seneste i en række af voldsomme skovbrande, der har ramt Californien i de seneste år.

Delstatens fem mest voldsomme skovbrande er alle indtruffet inden for de seneste tre sæsoner for skovbrande. Dixie er indtil videre den sjette mest voldsomme skovbrand i delstatens historie.

/ritzau/

En stor del af den historiske guldfeberby Greenville er brændt ned til grunden af den store skovbrand Dixie. Foto: Josh Edelson/Ritzau Scanpix
Annonce
Espergærde For abonnenter

Efter voldsomt overfald på elev i Espergærde: Sådan vil skolen håndtere sagen

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Medaljer til to stærke kvinder: Birgit og Lillian fik flot hæder

Espergærde For abonnenter

Espergensere vil undgå kloak-bøvl: - Bør ikke være den enkelte borger, der skal stå for det

Helsingør

Nu er politiet inddraget i sag om vold på Tibberupskolen

Navne For abonnenter

Lægerne kunne ikke stille noget op: Ole brugte den sidste tid på at skrive "dagbog" om sit liv til børnebørnene

Helsingør

Så du den også? - Mystisk 'kampvogn' spottet ved lokal skole

Espergærde For abonnenter

Bilister holder på cykelstien og parkerer ulovligt i sidegader: Nu kommer skole med opråb til forældre

Danmark For abonnenter

Emil møder vælgerne på gaden i Berlin  efter tysk valggyser: - Jeg forventer ingen forandring

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Navne For abonnenter

De fleste har dette mirakel i køkkenet: Far og datter har brugt et år ved komfuret

Debat For abonnenter

Ulovlig moske: Muslimer svigter ved ikke at deltage i samtalen

Navne

Præsten er for længst steget ned fra piedestalen: - Det vigtigste er at være vedkommende for de unge

Annonce