Espergærde: Tre biler har torsdag eftermiddag været involveret i et voldsomt færdselsuheld på Kellerisvej og Hornbækvej.
Det oplyser Flemming Hansen, vagtchef ved Nordsjællands Politi.
Uheldet skyldes, at en af personbilerne af uvisse årsager ikke overholdte sin vigepligt og derfor endte i et sammenstød med de to andre. Hændelsen fandt sted omkring klokken 13.35.
De nøjagtige omstændigheder omkring ulykken er endnu ikke klarlagt, og det er derfor småt med detaljer om situationen.
Samtlige bilister er dog umiddelbart sluppet uden alvorlige skader, forsikrer politiet.
Deres køretøjer har dog ikke været nær så heldige.
Både politi og beredskab har i løbet af dagen været forbi ulykkesstedet, da flere af bilerne ikke kunne komme væk ved egen hjælp.
De involveredes køn og alder er ukendt for nuværende.