Gå til indhold
Annoncørbetalt indhold

3 ting du skal opleve i Helsingør og omegn

Denne artikel er sponsoreret af Betinia

3 ting du skal opleve i Helsingør og omegn

Slår du vejen forbi Helsingør eller området omkring den nordsjællandske by i løbet af sommeren eller andre dage på året, så er der visse ting, du bør opleve. Byen og egnen byder på et væld af oplevelser, men nogle træder lidt tydeligere frem end andre.

Nogle oplevelser er ganske enkelt unikke for området og kan kun opleves her. Du bør skrive dig følgende 3 spændende oplevelser bag øret, hvis du nærmer dig Helsingør på en ferie eller en gennemfart.

Tjek ind på det hyggelige Marienlyst Strandhotel

Hvis der er penge nok på kistebunden, så kunne man som noget af det første forkæle sig med en tur til Marienlyst Strandhotel. De færreste er klar over, at hotellets historie går over 150 år tilbage i tiden. Det første kurbad blev anlagt her i 1859 og siden har stedet fungeret som en oase for rejsende og lokale, når de har trængt til fornyet velvære og afslapning.

I dag kan strandhotellet tilbyde lækker mad fra sin fine restaurant, morgenmad og frokost samt diverse massage og wellness-kure. Der er også fitness-rum til de ekstra aktive og så naturligvis den bjergtagende udsigt til Øresund, da hotellet ligger lige ned til Øresund.

Udover wellness-følelsen kan man også lade sig underholde på det nærliggende Casino Marienlyst. Det er naturligvis helt op til en selv, og man kan jo også altid vælge sit eget private og ‘håndholdte’ online casino fra sin mobiltelefon eller laptop på sit hotelværelse.

Oplev historiens vingesus på Kronborg

Meget få borge og slotte i Danmark har været omfattet af så meget historie, kultur og dramatik som Kronborg. Og det kan du netop få en bid af, hvis du er så heldig at befinde dig på Helsingør-egnen. Renæssance-slottet hører til et af Nordeuropas smukkeste og mest betydningsfulde og det er forlængst kommet på UNESCOs Verdensarvsliste.

Slottets historie går helt tilbage til 1420 hvor man ved at der blev opført en fæstning ved navn Krogen på samme sted. Fæstningen blev, sammen med Helsingborg Slot på Sverige-siden, brugt som bastioner for kontrol af indsejlingen til Øresund. Det blev med tiden også brugt som toldopkrævnings-områder for de handlende skibe.

Fra cirka 1574 og frem til 1585 blev fæstningen bygget om til et stort slot, som dog senere brændte delvist ned i 1629. Slottet som står i dag er fra cirka midten af 1600-tallet og tjente som kongelig residens frem til 1785.

Brug en dag på smukke Louisiana

Du bør ikke snyde dig selv for et besøg på kunstmuseet Louisiana. Det gør over 700.000 andre danskere og udenlandske turister heller ikke hvert år. Louisiana byder ikke blot på en lang række faste udstillinger, men har også flere løbende udstillinger med moderne kunstværker henover året. Der er altid noget spændende i gærde på Louisiana og hvis man ikke ligefrem er til kunst så kan man sagtens få meget ud af et besøg alligevel.

Museet er nemlig også en lille arkitektonisk perle i sig selv. Det blev bygget i 1958 og er tegnet af arkitekterne Vilhelm Wohlert og Jørgen Bo. Er man bare lidt til arkitektur, så vil man elske at gå på de lange gange på museet og nyde de forskellige udsigtspunkter ud mod skoven eller udover Øresund.

Er du glad for mad eller kaffe og kage, så kan du også tage til Louisiana for gastronomien. Der serveres nemlig lækker mad fra museets restaurant og café og du kan på gode dage tage maden med udenfor ved bordene på den smukke terrasse. Her kan du blandt andet nyde en storslået udsigt udover Øresund. Der er også hygge for børnene i form af både workshops og en stor rutschebane i skovområdet udenfor.

Denne artikel er sponsoreret af Betinia

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.