Gå til indhold
PR-foto credit
Annoncørbetalt indhold

Husk samejekontrakten ved boligkøb

Denne artikel er sponsoreret af boligadvokater.info

Hvis du skal købe en lejlighed eller et hus sammen med en person, du ikke er gift med eller sammen med flere personer, er det virkelig en god ide at få lavet en samejekontrakt. Formålet med kontrakten er at få nedskrevet regler for, hvad der sker, hvis der opstår konflikter mellem parterne og de skal skille sig af med boligen. Samejekontrakten kan dog også indeholde forskrifter for, hvordan boligen skal vedligeholdes og andre ting, der er relevante at være enige om, når man ejer et hus i fællesskab. Herunder kommer vi nærmere ind på, hvad en samejekontrakt er.

Hvorfor er en samejekontrakt vigtig?

Samejekontrakten er som skrevet en aftale mellem beboerne i en fælles ejebolig. Aftalen kan komme ind på alle de forhold omkring boligen, som der kan blive uenighed om senere. Når konflikten først er opstået er det til tider svært at samarbejde og nå til enighed. Derfor er det guld værd at have en samejekontrakt, der beskriver det, man synes var fair og rimeligt, da man var gode venner.

Samejekontraktens indhold

I kontrakten er det muligt at regulere mange forskellige forhold, der har med boligen at gøre. Det kan for eksempel være i forhold til boligens brug. Det kan være, hvordan udgifterne til ejendommen, både de løbende og dem, der skal bruges på vedligehold, skal fordeles. Det er også rigtig godt at have lavet aftaler, hvis parterne vil sælge boligen eller den ene part vil sælge sin del af boligen. Skal boligen sælges, skal der tages stilling til, hvordan salgsprovenuet fordeles og om der er en af parterne, der må overtage boligen. Med en samejekontrakt ved hånden kan de økonomiske og praktiske ting vedrørende boligen klares uden yderligere optrapning af en eventuel konflikt. Både mens parterne ejer boligen sammen og når samejet ophører. En samejekontrakt er imidlertid ikke en aftale, der beskriver boligens ejerforhold. TIP: Få hjælp fra den bedste boligadvokat i landet - læs mere her

Man kan være ret dårligt stillet uden

Hvis man ikke laver en samejekontrakt, når man ejer en bolig sammen enten som ugift par eller som venner, vil en opløsning af samejet foregå efter de gældende juridiske regler. Det betyder også at alle beslutninger i forbindelse med opløsningen af samejet skal ske ved enighed parterne imellem. Kan parterne ikke blive enige om betingelserne for opløsningen, sker salget af boligen ved en form for auktion, der kan minde om en tvangsauktion. Det kan medføre et stor økonomisk tab for parterne, der ejer boligen.

Hvis man ikke er gift

En samejekontrakt er naturligvis relevant i alle situationer, hvor nogle er fælles om at eje en bolig. Ugifte samlevende glemmer dog til tider, at der gælder helt andre regler i forbindelse med fælleseje, hvis man er gift i forhold til ugift. Når et par er gift og bliver skilt, er der regler for delingen af den fælles ejendom og det fælles indbo. De regler gælder ikke for ugifte par. Derfor kan det anbefales at have det på plads i en samejekontrakt.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.