Gå til indhold
PR-Foto Credit
Annoncørbetalt indhold

Medarbejdertrivsel: 5 simple tiltag med stor betydning

Denne artikel er sponsoreret af YellowBeard A/S

De fleste mennesker bruger omtrent en tredjedel af deres voksne liv på at arbejde. Derfor må betydningen af trivsel på arbejdspladsen ikke underkendes. Og hvis du driver en virksomhed, kan du glæde dig ved, at selv de mest simple tiltag markant kan forbedre arbejdsdagene for de mennesker, der arbejder for dig.

Skab gode pauserammer

Selvom det naturligvis bør være op til medarbejderne selv, om de for eksempel spiser deres frokost på arbejdspladsen eller bruger deres pauser andetsteds, er det en rigtig god idé at sørge for indbydende og komfortable pausezoner. Gode siddepladser, hyggeligt interiør og en ordentlig kaffemaskine til firma vil gøre det nemmere for medarbejderne både at lære hinanden at kende og genoplade i løbet af dagen.

Prioritér ergonomien

Hvis jeres arbejdsplads omfatter kontormiljøer, bør ergonomi også indgå i dine overvejelser om medarbejdertrivsel. Hæve-sænkeborde, justerbare stole og hensigtsmæssige skærmplaceringer kan spare dine medarbejdere for fysisk belastning på de dage, hvor størstedelen af timerne går med at sidde stille.

Sørg for et rart indeklima

Du behøver typisk ikke at totalrenovere jeres ventilationssystem for at skabe et behageligt indeklima på arbejdspladsen. Ofte gør det en kæmpe forskel, at du blot sørger for jævnlige servicetjek af jeres eksisterende system; regelmæssig udluftning; og velovervejet placering af arbejdsbordene i forhold til vinduerne. Medarbejdernes oplevelse af luftkvaliteten kan også forbedres med tilføjelsen af et par grønne planter rundt omkring.

Skab tydelige arbejdsområder

Effektivitet er essentielt på langt de fleste arbejdspladser. Og medarbejdernes trivsel afhænger i høj grad af, om de har de rette forudsætninger for at koncentrere sig om deres opgaver i løbet af dagen. Forskellige opgaver kræver typisk forskellige rammer. Derfor kan det være en god idé at dele arbejdspladsen op i stillezoner, hvor medarbejderne i ro og mag kan arbejde for sig selv – og samarbejdsområder, hvor de kan udveksle idéer med hinanden og arbejde på fælles projekter.

Vis daglig omtanke

Firmafrokoster, julegaver og bonusser er alt sammen med til at understøtte og bevare medarbejdernes motivation. Men du behøver ikke at hive en masse penge om af lommen for at sikre, at dine medarbejdere føler sig værdsat og trives i deres daglige arbejdsrutiner. Mindre, praktiske tiltag kan have en ligeså stor effekt. Derfor kan du med fordel sørge for, at medarbejderne altid har adgang til både kaffe og koldt drikkevand; at alle arbejdspladsens fællesområder jævnligt bliver gjort rent; og at medarbejderne har godt med opbevaringsplads enten i garderoben eller ved deres individuelle arbejdsstationer. Når dine medarbejdere trives, vil din virksomhed ed stor sandsynlighed gøre det samme.

Denne artikel er sponsoreret af YellowBeard A/S

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.