Annonce
Nordsjælland

Ægtemand fik nok af fornedrelsen i Hellebæk-hjemmet: Pludselig stod han i stuen med et ladt jagtgevær

Skud fra et jagtgevær flænsede i januar idyllen her i Sjølundsparken i Hellebæk. Nu er sagen afgjort i retten. Foto: Lars Johannessen.
Efter at være fængslet på en sigtelse for drabsforsøg endte retten med at idømme en 71-årig mand fra Hellebæk 10 måneders fængsel for at true sin kone med en skarpladt jagtgevær.

HELLEBÆK: Et af rækkehusene i det idyllisk beliggende Sjølundsparken i Hellebæk dannede i den 10. januar i år ramme om et opgør mellem to ægtefæller, som let kunne have fået en dødelig udgang.

Først blev den 71-årige ægtemand anholdt og fængslet for forsøg på drab på sin hustru, men efter et halvt års varetægtsfængsling blev sagen torsdag eftermiddag afgjort i Retten i Helsingør med en dom på 10 måneders ubetinget fængsel. Efter tilståelsessagen kunne den dømte forlade retssalen som en fri mand, da straffen ansås for udstået med varetægtsfængslingen.

Evig kritik og ydmygelse

Det kunne ellers være endt med flere års fængsel til den 71-årige ingeniør, hvis ikke det havde været fordi tiltalen mod ham blev væsentligt neddroslet i løbet af efterforskningen. Drabsforsøg blev ændret til "forsætlig fareforvoldelse og trusler".

Den tiltaltes alder, en uplettet straffeattest, bevisets stilling og tvivl om forsættet førte til formildelsen, og dommen på 10 måneders fængsel blev da også modtaget.

I retten forklarede manden, hvad der var sket på gerningsaftenen. Hans udtalelser står alene, da hustruen ikke fik lejlighed til at give sin version af sagen i retssalen.

Men manden fortalte, at han på gerningstidspunktet var nede med stress og dårlige nerver. Den pågældende januardag var han og konen, som har seks sammenbragte børn og 10 børnebørn, var kommet hjem fra en fødselsdagsfest i Kokkedal, da hun senere samme aften igen begyndte at kritisere og fornedre ham.

Annonce

En "fælles løsning"

Han gik ovenpå, men vendte senere  tilbage til stuen - dog kun for at få at vide af sin hustru gennem 25 år, at hun ikke kunne holde ud at se på ham. Han måtte stramme op, klæde sig ordentligt på fik han blandt andet at vide fra konen som også fortalte at hun ville skilles.

Manden gik ovenpå igen, og denne gang fandt han sit dobbeltløbede jagtgevær frem. Han fiskede et par haglpatroner op af tasken og satte dem i geværet og gik nedenunder til hustruen igen. Han stod omkring tre meter afstand og pegede på hende med jagtgeværet.


Det var ikke min hensigt at gøre hende noget. Jeg håber, jeg kan blive tilgivet

71-årig tiltalt i retten


Han fortalte den skrækslagne kvinde, at han havde fundet en "fælles løsning på deres problemer". Den ene patron var til hende, den anden til ham selv, skulle han ifølge politiets tidligere oplysninger også have sagt.

Annonce

"Du er jo sindssyg"

Hustruen fik fat i geværet og parret tumlede om på gulvet. Under tumulten gik ét måske to skud af. Det har dog ikke været muligt at bevise, om det var den tiltaltes finger, der trykkede på aftrækkeren, eller om det var et hændeligt uheld. Haglene gik op i stueloftet.

- Du er jo sindssyg, skreg hustruen, som dog fik vristet geværet fra manden og løb uden for med det. Kort efter ankom politiet til rækkehusbebyggelsen, og den 71-årige blev anholdt.

Annonce

Et råb om hjælp

- Et eller andet sted var det vel et råb om hjælp, men det var ikke min hensigt at gøre hende noget. Jeg håber jeg kan blive tilgivet, lød det fra den tiltalte, som fremstod afpillet og svækket i retten.

Anklageren havde krævet mindst halvandet års fængsel til den 71-årige, men dommeren skar altså otte måneder af. Nu har Statsadvokaten 14 dage til at overveje, om dommen skal ankes til skærpelse i Landsretten.







Annonce
Helsingør For abonnenter

Benzinbiler forbudt: Her kommer de nye parkeringspladser til elbilerne

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Aleyna, Anton og Martine har testet tusindvis under pandemien: - Der er både sjove og ubehagelige oplevelser

Helsingør For abonnenter

Rift om boliger gør køberne mindre kræsne: - Pludselig larmer Kystbanen ikke så meget

Helsingør

Hvad giver man et fyrskib i gave: En ganske særlig 115 år gammel grøn silkegave

Helsingør

Pludselig forsvandt et fast element på Kulturhavnen: Hvad er der blevet af den store 'affaldsfisk'?

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Erhverv For abonnenter

Klar tale fra formand for erhvervs- og industriforening: 'Dybt foruroligende' sag bør ende i fyring

Erhverv

Kommunen svarer igen efter kritik for sviner-mail: - Når fuld åbenhed ikke rækker

Nordsjælland

Fred, ro og egen sø for 16 millioner kroner: Kendt komiker køber lieberhaveridyl i Tikøb

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Erhverv For abonnenter

Søren har knoklet i over 45 år, men får nej til tidlig pension: - Det er jo ikke for sjov, at man søger det her

Erhverv For abonnenter

Der mangler mails, notater og sms'er: Arbejde for millioner kan være gået til Hørsholm-byggefirma uden skriftlig dokumentation

Helsingør

Efter kun en måned blev et flot splinternyt fortov revet op: Thomas ærgrer sig hver dag over hvad Fibernet efterlod

Annonce