DET GLOBALE HELSINGØR: Helsingør Kommune har igen i år fået nye indbyggere, der er kommet fra hele verden.
Ifølge Danmarks Statistik er der kommet 140 nye udlændinge til kommunen indtil videre i 2021. Det er 61 færre end ved samme kvartal sidste år.
De tre topscorere er Litauen med 13 indvandrere, Libanon også med 13 indvandrere og Rumænien med 10 indvandrere.
Set over hele paletten breder nationaliteterne sig ud over hele verden og strækker sig til lande som Venezuela mod vest, Guinea-Bissau sydpå og Bosnien-Hercegovina i øst.
Ifølge formand i Integrationsrådet for De Konservative, Carol Krogstrup, tegner der sig et mønster i de lande, folk er indvandret fra.
- Mange af de lande, hvor folk er indvandret fra, har været lande, der har været præget af uro og krig som Syrien, Irak og Afghanistan. Sådan har det set ud de sidste ti år, siger hun.
Ifølge lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Jens Arnholtz, er udenlandsk arbejdskraft essentiel.
Jacob Runge Olsen, formand hos Erhvervs- og Industriforeningen HelsingørVi skal selvfølgelig uddanne de unge, vi har i Danmark, men uanset hvor mange vi får ind, har vi en kæmpe generation af håndværkere, der stopper nu. På den måde er vi nødt til at have nogle udefra
- Uden dem vil vi have store problemer, det kan man ikke betvivle. På grund af den akutte mangel på arbejdskraft lige nu er udenlandsk arbejdskraft for langt de fleste virksomheder noget, man skal se positivt på, siger han.
Stor ulighed
Udover folk fra krigshærgede lande er der også kommet en del østeuroæere til kommunen. Og sådan har det set ud de sidste ti år med flere indvandrere fra Litauen, Polen og Rumænien, der har tilsluttet sig den danske arbejdsstyrke.
I hele Danmark søger østeuropæere oftest mod ufaglærte jobs i byggebranchen, hotel- og restaurationsbranchen, rengøringsbranchen eller i landbruget.
Og sådan ser det også ud i Helsingør Kommune.
Top 10 indvandrerlande i 2021
- Litauen 13
- Libanon 13
- Rumænien 10
- Irak 9
- Tyskland 7
- Iran 7
- Serbien 6
- Thailand 5
- Bosnien-Hercegovina 4
- Kroatien 4
Ifølge formand hos Erhvervs- og Industriforeningen Helsingør, Jacob Runge Olsen, er det især i byggefagene, at østeuropæere tager arbejde. Der er især mange bygningshåndværkere fra de baltiske lande, oplyser formanden.
- Hvis man for eksempel tager til Letland, er der meget stor ulighed. Der er få meget rige og massere, der ikke har mulighed for at tjene penge. I Danmark kan de få en langt højere løn. Det er lønnen, der trækker, så kan de hæve deres levestandarder, siger Jacob Runge Olsen.
Udenlandske konsekvenser
For Jacob Runge Olsen er den udenlandske arbejdskraft meget vigtig for Helsingør Kommune.
- Vi skal selvfølgelig uddanne de unge, vi har i Danmark, men uanset hvor mange vi får ind, har vi en kæmpe generation af håndværkere, der stopper nu. På den måde er vi nødt til at have nogle udefra, siger formanden.
Og konsekvenserne ved ikke at få udenlandsk arbejdskraft ind er ret simple.
- Mindre omsætning og tingene kommer til at tage længere tid, og der vil være opgaver som vil blive valgt fra. Det er sådan, det er, siger Jacob Runge Olsen.
Berigende
Ifølge integrationsrådsformanden Carol Krogstrup giver kommunens mange nationaliteter også noget helt andet end bare flere på arbejdsmarkedet.
- Det er meget berigende med forskellige kulturer. De mange forskellige restauranter og madmarkeder afspejler de mange forskellige kulturer, vi har her i Helsingør, og det er også med til at tiltrække turister, siger hun.