Advarsel: Vi skal passe på den unikke kulturarv

DEBAT: Det er først og fremmest kulturarven, der gør Helsingør unik. Juvelen er Kronborg, men vores bykerne er intakt i en grad, så det kun er Ribe, der kan overgå os. Det skal vi værne om.

På sidste møde i By-, Plan- og Miljøudvalget havde vi et projekt på dagsordenen, som skal ligge ud til gaderne Lundegade, Kronborgvej og Sct Anna Gade. Et enigt udvalg besluttede at stille om betingelse for projektet, at Sct Anna Gade 49 ikke bliver revet ned.

Det er godt. Men det ville have været endnu bedre, hvis samme forståelse havde været til stede, da Konservative og Socialdemokratiet valgte at give nedrivningstilladelse til Lundegade 4. Her var der tale om et betydeligt større tab. Lundegade og Sct Anna Gade hører fra gammel tid til bykernen, og byporten stod, hvor de to gader løb sammen.

Lundegade 4 var nedslidt, men det burde ikke være adgangsbillet til at få nedrivningstilladelse. Vi har som kommunen meget svært ved at stille krav om vedligeholdelsesstand, så vores eneste virkemiddel er at undlade at give disse nedrivningstilladelser til særligt bevaringsværdige huse, så vi ikke belønner misligholdelse.

Derfor var Radikale stærke modstandere af nedrivningen af Lundegade 4, og derfor stillede jeg i udvalget i forbindelse med det nye projektforslag om, at nye bygninger mod Lundegade skulle have samme dimensioner som den nedrevne bygning – dvs. en etage med pudset facade og symmetrisk saddeltag beklædt med tegl. Det blev nedstemt af Socialdemokratiet og Konservative, og derfor kunne jeg ikke stemme for at gå videre med projektet.

På samme møde havde vi en sag på om et byggeri på 4½ etage på Jernbanevej. Vi har vedtaget en bevarende lokalplan for bykernen, som Radikale mener skal overholdes. Lokalplanen giver mulighed for 2½ etage, og det er passende. Hele udvalget synes, 4½ etage var for højt, men desværre kunne vi ikke blive enige om, at lokalplanen skulle overholdes – Socialdemokratiet og Konservative ville tilsyneladende have noget midtimellem.

Men vi har jo ikke lavet den bevarende lokalplan for bykernen for sjov. Den bygger videre på det strålende bevaringsarbejde, der især tog sin fart i 1970’erne. Der var dog sket ulykker. For 120-130 år siden blev meget af Bramstræde ødelagt, og det dur derfor ikke, at man kan henvise til, at der ligger en høj bygning ved siden af (i Bramstræde), for den argumentation kan jo fortsættes i det uendelige. Vi skal passe på kulturarven, og det hjælper lokalplanen for bykernen os med.