Annonce
Navne

Akvile forlod alt hun havde i Litauen: I dag har hun intet at vende tilbage til

Akvile Nivinskiene bor i Helsingør med sin datter på 17 år. For ti år siden kom de til Helsingør fra Kaunas i Litauen. Foto: Martin Rye
39-årige Akvile Nivinskiene kom til Danmark i 2011 med den tro, at hun bare skulle være i Danmark nogle få år. 10 år senere har hun ingen intentioner om at rejse fra Helsingør, og litaueren er langt fra den eneste.

DET GLOBALE HELSINGØR: For efterhånden 10 år siden forlod Akvile Nivinskiene alt, hvad hun kendte til.

Hele hendes liv var i Litauen. Det var en tilværelse, hvor hun kæmpede med at få enderne til at mødes. Hendes løn fra sit job som kontrollør i en logistikcentral rakte kun lige til huslejen og de mest basale indkøb til familien.

Noget tid inden var hendes bror taget til Danmark for at arbejde som håndværker i Helsingør. Hans beretninger om Danmark var så overbevisende, at han lokkede Akvile og hendes daværende mand med til kystbyen.

Annonce

Det gjorde de uden at Akvile kunne så meget som et ord dansk eller engelsk. Hun var godt klar over, at hendes russiske og litauiske nok ikke ville række så langt.

- Vi regnede med, at vi ville være i Danmark nogle år, og så ville vi tage hjem igen, siger den 39-årige litauer.

Men sådan er det langt fra endt.

Flere jeg kendte sagde, at jeg skulle tage hjem. Men det gjorde bare, at jeg slet ikke havde lyst til at tage hjem, og vise dem, at jeg godt kunne klare mig her i Danmark.

Akvile Nivinskiene, litauer og daglig leder ved Gæstgivergården og La Piazza.

Store forskelle

De sidste ti år er antallet af litauere i Helsingør Kommune mere end fordoblet. I 2011 var der 73 litauere bosat i kommunen ifølge Danmarks Statistik. I dag er tallet 178, den litauiske befolkning i kommunen er altså steget med 105 de sidste ti år.

Litauerne er den befolkningsgruppe, der har oplevet den tredjestørste befolkningstilvækst målt på nationer. Folk fra Syrien er den befolkningsgruppe, der har haft den suverænt største tilvækst, mens rumænerne kommer ind på en anden plads.

Ifølge Jens Arnholtz, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, er der en god grund til at folk fra de østlige egne af Europa tager turen til Danmark.

- Der er meget store lønforskelle mellem Danmark og Litauen, som gør det attraktivt at tage ufaglært arbejde, som mange danskere vil betragte som lavtlønnet, siger han.

Da østeuropæere først begyndte at krydse den danske grænse, var det oftest med kort sigte, fortæller Jens Arnholtz. I dag er historien en helt anden.

- Østeuropæere, der bor i Danmark permanent, har oversteget folk, der bor her kortsigtet, siger han.

Annonce

"Følte mig dum"

Da Akvile lige var kommet til Danmark, følte hun sig fremmed. De blikke, hun mødte på gaden, var tit mistænksomme, og hun følte sig ikke som en rigtig del af samfundet.

- Jeg følte mig dum, siger hun.

Men hun gik ikke arbejdsløs rundt. Hun startede som rengøringshjælp hos en kvinde i Helsingør, og senere hen startede hun sin egen rengøringsvirksomhed. Men det var ikke hende.

Akvile Nivinskiene er i dag daglig leder på Gæstgivergården og La Piazza ved Axeltorv i Helsingør og er kæreste med ejeren Stephan Bengtsson. Foto: Martin Rye.

Efter et par år i Danmark blev hun også skilt fra sin mand og stod dermed alene med sin datter, der i dag er 17. Egentlig ville det nemme være at tage hjem til Litauen og bo tæt på sin familie.

- Flere jeg kendte sagde, at jeg skulle tage hjem efter jeg blev skilt. Men det gjorde bare, at jeg slet ikke havde lyst til at tage hjem, og vise dem, at jeg godt kunne klare mig her i Danmark, siger hun.

Hun tog en frisøruddannelse, den hun havde med fra Litauen, var ikke gyldig i EU, og en uddannelse som laborant, som litaueren dog ikke gjorde færdig.

Annonce

Ufaglærte akadamikere

Ifølge Jens Arnholtz er det normalt, at østeuropæere som Akvile søger mod rengøringsfaget. De fleste er beskæftiget i ufaglærte jobs i byggebranchen, hotel- og restaurationsbranchen, rengøringsbranchen eller i landbruget. Til trods for at det er en del af dem, der er veluddannet i deres hjemland.

- Jeg snakkede selv med en litauer, der gik rundt og malede opgange i Nyhavn. Han var uddannet ingeniør, han kunne tjene flere penge som ufaglært malerarbejder, end at være ingeniør derhjemme. Men det var nok penge til, at han tog jobbet, siger Jens Arnholtz.

Annonce

Litauen vs. Danmark

For Akvile var mødet med den danske kultur ikke et kulturchok. Hun kunne dog se visse forskelle på danskerne og litauerne.

- I Litauen er folk mere hjælpsomme, i Danmark holder folk sig mere til sig selv. Jeg synes også, danskerne taler meget om, hvor meget ting koster, og hvor dyrt meget er. Alt bliver gjort op i penge, siger hun.

Selvom den 39-årige godt kan kritisere danskerne, er hun alligevel blevet glad for at bo i Helsingør.

Annonce

Intet at vende tilbage til

I dag føler hun selv, at hun har mestret det danske sprog, selvom hun har svært ved nogle ord. Som det hun bruger til at beskrive sin hverdag. Travlt.

Hun er nemlig blevet daglig leder af Gæstgivergården og naboen La Piazza og har oveni det også fået sig en kæreste, Stephan Bengtsson, som ejer baren og restauranten.

Men Akvile er stadig tvivl om, hvad hun egentlig vil med sit liv.

- Jeg drømmer om at kunne åbne min egen frisørsalon i byen. Jeg kan godt lide, at have kontrollen over mit eget liv, siger hun.

Akvile har ingen tanker om nogensinde at vende tilbage til Litauen permanent. Hun tager kun dertil for at besøge sine forældre i Ukmergé, der ligger cirka 70 kilometer fra landets næststørste by Kaunas.

- Jeg har intet at vende tilbage ud over mine forældre. Intet arbejde, ingen venner. Mit liv er i Helsingør nu, siger hun.

Annonce
Helsingør For abonnenter

19 år og førstegangsvælger: - For mig er de ældre og deres velfærd et emne, som er meget vigtigt

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: - Det er min datter, det går ud over. Det er min datter, de ikke har tid til

Navne For abonnenter

Skoleleder for 'udsatte' unge: - Det gør mig glad og stolt, når vi lykkes med at gøre en forskel

Danmark

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

Sport

Tabte bundkamp med et brag: Nordsjælland Håndbold faldt igen helt sammen efter pausen

Danmark

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Helsingør For abonnenter

'Islam er den eneste levemåde, der kan befri kvinder i vesten': Onsdag morgen forsøgte ekstremister at påvirke gymnasieelever

Navne

Se billederne fra chefredaktørens fødselsdagsfest: En særlig ung knægt fik borgmestre og mediepersoner til at grine

Helsingør

Vicerektor om tragisk faldulykke: - Vi håber med alt, hvad vi kan krydse, at vores elev kommer sund og rask tilbage til skolen

Sport

Michael Laudrup løber med hæderen: Kåret som det største danske sportsnavn i 125 år

Helsingør

Sømænd ledte og ledte i 20 år: Nu er fanen fundet, men den er ikke længere deres ...

Sport For abonnenter

TV-ekspert efter FC Helsingør-opvisning: - Vi kunne meget vel have set den ene oprykker i dag

Helsingør

Små 10.000 mangler: Inden nytår skal yderligere 900 sortere

Annonce