Annonce
Kultur

Allan fra Espergærde Vinhandel har højdeskræk: - Det må være en hæklefejl i hjernen

Den 55-årige vinhandler har altid haft det svært med højder. Når han skal skifte en loftpærer i butikken, begynder hans ben at vakle, selvom der kun er en meter ned til gulvet. Foto: Martin Rye
Selvom Allan Pedersen fra Espergærde Vinhandel lider af højdeskræk, har han paraglidet i Østrig og gået på toppen af det olympiske stadion i München.

HØJDESKRÆK: Allan Pedersen tager sit første skridt ud på det gennemsigtige plexiglas. Der er intet under ham. Mellem hans fod og plexiglasset er der 120 meter ned til græstæppet på det olympiske stadion i München.

Menneskerne, der rydder op efter en Bruce Springsteen koncert, der har været dagen forinden, ligner små myrer.

Han har begivet sig derop, selvom han lider af højdeskræk. Det er efterhånden 26 år siden, men frygten for højder er ikke forsvundet af den grund.

Annonce

Det er som om, at huden trækker sig sammen. Det sker kun, hvis jeg ikke er i kontrol, men når jeg er spændt fast, så er det noget andet.

Allan Pedersen, ejer af Espergærde Vinhandel.

Den 55-årige vinhandler har altid haft det svært med højderne. Det startede som barn, men han har ingen god forklaring på, hvad det er kommet af.

- Det må være en hæklefejl oppe i hjernen, siger han.

Som barn skulle han på tur med børnehaven. Børnene gik ind i toget, men Allan Pedersen blev stående på perronen. Han kunne se skinnerne ned igennem trådristene, der var ved indgangen til toget.

- Jeg vrælede, jeg skulle bare ikke med det tog, siger han.

I de østrigske bjerge

Allan Pedersen er selv godt klar over, at højdeskrækken er en irrationel frygt. For han har intet problem med at flyve, vinhandleren har sågar været oppe i toppen af Eiffeltårnet. Men når han skifter pærer eller renser tagrender, er det en anden historie.

- Det er som om, at huden trækker sig sammen. Det sker kun, hvis jeg ikke er i kontrol, men når jeg er spændt fast, så er det noget andet, siger han.

For at nævne et eksempel havde han på et tidspunkt en kæreste, der boede på syvende sal med altan. Hver gang, han begav sig derud, måtte han som det første tage fat i altanens gelænder, før benene stoppede med at bævre.

Tilbage i 1995 tog han med en vennegruppe til Zillerthal i Østrig, hvor de skulle paraglide. Planen var egentlig, at han ikke skulle hoppe med, men han kørte med derop i minibussen. Men på en eller anden måde endte han alligevel med at stå for enden af en klippe. Med en instruktør spændt bag sig kastede de sig ud over klippen og fløj rundt i de østrigske alper.

- Jeg var hunderæd. Men jeg tænkte bare, "nu gør jeg det." Vi endte med at komme ned, og så fik jeg ellers en skideballe af min ekskone, siger han.

Annonce

Vandskabt defekt

Selv har han ikke tænkt sig at gøre noget ved det. Højdeskrækken er blevet en del af ham nu, men han har tænkt på at blive hypnotiseret ud af det. Han tror selv, at det er en vandskabt defekt i hans krop.

Men han har aldrig fundet ud af det.

- Jeg prøver bare at lade være med at udfordre det, siger han.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Lykkelig Benedikte Kiær: - Jeg er meget glad og meget stolt

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Til grin i kold corona-kø: Derfor afviste testcenter de ventende

Helsingør For abonnenter

76-årige Svend med sklerose føler sig svigtet af hjemmeplejen: - De bryder i gråd i mit hjem

Sport

Bliver i bunden efter nederlag: - Vi har ikke tid til at ærgre os

Sport For abonnenter

Analyse: Derfor er FC Helsingør julemestre i 1. division

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Helsingør For abonnenter

Beboere i omstridt nabolag ånder lettet op efter fjernet ghettostempel: 'Vores rygte har taget skade'

Sport

Se her, Helsingør: Det betaler Fredericia for et lynbygget Superliga-stadion

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Helsingør

Alle gode gange tre for Kiær: Konservativ borgmester fik kæden om halsen igen

Helsingør For abonnenter

Hus på Strandvejen solgt for syv millioner kroner: Her er ugens bolighandler i Helsingør

Helsingør

Maria Montell skældte ud på vaccinemodstandere: Så fik hun over 2000 kommentarer

Annonce