Annonce
Helsingør

Amerikaner stopper i FC Helsingør

Den amerikanske angriber Chris Cortez er fortid i FC Helsingør-trøjen.
To mål i fem kampe var ikke nok til at holde Chris Cortez i Helsingør.
Annonce

FODBOLD: Den amerikanske angriber Chris Cortez’ kontrakt udløb ved sæsonafslutningen, og kontrakten er ikke blevet forlænget.

Det fortæller sportslig ansvarlig i FC Helsingør, Brian Gellert, som sætter et par ord på afskeden med 31-årige Cortez.

- Vi har været glade for at have Chris (Cortez) her. Han er en god fyr og en god fodboldspiller, men hverken han eller vi har helt fået det ud af hans ophold her, som vi havde håbet. Han viste sig, trods sine få kampe, som en afgørende spiller alligevel, da han trådte til med et par vigtige mål i de sidste kritiske kampe om oprykningen til NordicBet Ligaen. Chris kan i dén grad forlade Helsingør med løftet pande og følelsen af at have gjort en forskel for os på et meget vigtigt tidspunkt, siger Brian Gellert.

Annonce

Truppen granskes

Chris Cortez har spillet det meste af sin karriere i hjemlandet USA, men har dog også haft enkelte udstikkere til blandt andet den bedste thailandske række og seneste her i Helsingør og 2. division.

Han er dog langt fra den eneste spiller med kontraktudløb i FC Helsingør på nuværende tidspunkt, og  den sportslige sektor lige nu i fuld gang med at evaluere truppen, og tilpasse den til næste sæson, fortæller Brian Gellert.

- Men Chris havde et tilbud fra amerikanske Phoenix Rising, som han valgte at takke ja til, så derfor siger vi farvel til ham nu. Vi vil gerne takke ham for hans tid og hans indsats i Helsingørtrøjen, siger den sportslige ansvarlige.

Chris Cortez nåede fem kampe og to mål for FC Helsingør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce