Annonce
Erhverv

Chokoladekonge høster guld i Japan og tredobler overskud: - Nu handler det om at holde fast

Virksomheden Peter Beier Chokolade fyldte i fjor 25 år. I den anledning var der lavet en særlig jubilæumskage, som chef Peter Beier hentede i af de mange frysere på hovedkontoret. Foto: Charlotte de la Fuente
Indehaveren af den nordsjællandske virksomhed glæder sig over årets resultat, om end det var forventet.

ERHVERV: Chokolade, is og et drys med Japan.

Sådan lyder succes-opskriften på Ørsholt Gods ved Gurre.

Her har Peter Beier sin daglige gang, og særligt i det seneste år har der været behov for at sætte det lange ben forrest. Hans virksomhed, Peter Beier Chokolade A/S, har nemlig haft rygende travlt.

Annonce

Det fortæller den succesfulde iværksætter.

- Vi har oplevet en stor vækst i antallet af kunder. Samtidig har vi haft en stor vækst i eksport, og så har vi henholdsvis åbnet og lukket nogle store og små butikker - det har vist sig at være rigtigt, siger Peter Beier, som for få år siden kastede sig ud i et iskoldt eventyr.

- Når man bygger en is-fabrik, vil man også gerne sælge is. Det siger sig selv. Så vi har implementeret is i mange af vores butikker, og fortsætter med at gøre det. Det er attraktivt for os at have butikker med chokolade og is og samtidig drive café.

En ny vej, som ses på billede, blev bygget op til virksomhedens is og chokoladebutik ved hovedkontoret i Gurre. Foto: Charlotte de la Fuente

Japansk eventyr

Den familieejede virksomhed kunne i fjor fejre 25 års jubilæum, men fejringerne stoppede ikke der. For samtidig kunne Peter Beier løfte armene i jubel over, at et japansk eksport-eventyr blev skudt i gang.

En stor hotelkæde i det eksklusive skisportsområde Hokkaido købte således det samlede koncept, som Peter Beier blandt andet har lanceret i sin virksomheds is-caféer i Hørsholm og Valby.

I mellemtiden har forskellige udfordringer skabt forsinkelser, men senest i begyndelsen af juli kan den japanske franchise-butik slå dørene op for første gang.

- Det bliver åbningen af en større is-café og chokoladebutik, end vi har noget sted i Danmark. 300 kvadratmeter og det er bare i orden, det de har lavet, lyder det begejstret fra Peter Beier, som oplyser, at den største af samme slags i Danmark til sammenligning udgør 200 kvadratmeter.

Chokolade-direktøren forklarer, at den prominente hotelkæde fra Japan selv rettede henvendelse til hans virksomhed, og at han aldrig var i tvivl, da han hørte om interessen.

- Det svært at sige nej til. Japan er et meget svært marked at komme ind på. Kommer man ind der, kan man komme ind alle steder, forklarer Peter Beier.

Annonce

Forventet vækst

I det netop afsluttede regnskabsår tegner Peter Beier Chokolade A/S sig for et overskud på den gode side af syv millioner kroner før skat. Det er næsten tre gange så højt som i det foregående regnskabsår.

Det varierer meget, hvad der sælger bedst. Nogle dage er det is, andre gange er det chokoladen eller café-driften. Min opfattelse er, at de tre ting løfter hinanden

Peter Beier

Peter Beier forklarer, at det er en kombination af det hele, som har skabt den markante vækst.

- Det varierer meget, hvad der sælger bedst. Nogle dage er det is, andre gange er det chokoladen eller café-driften. Min opfattelse er, at de tre ting løfter hinanden. Der er ikke én af tingene, som stikker af - det er totalkonceptet, som stikker af, siger han.

Netop den tanke havde Peter Beier gjort sig inden lanceringen af is-konceptet, og af samme årsag var væksten forudset.

Peter Beier forklarer, at det nu handler om at holde fortsætte og holde fast i det overskud, som hans virksomhed har kæmpet sig op på. Foto: Charlotte de la Fuente

- Det var forventet, at vi kom herop økonomisk. Vi har i mange år arbejdet på at kunne implementere minimum to ben - chokolade og is eller chokolade og café, siger han og fortsætter:

- Når man har flere ben at stå på, så er man ikke lige så sårbar. Heller ikke under pandemien. Vi håbede på, at de ben, vi slog ud, var de rigtige, og det er de. I hvert fald nu.

Peter Beier uddyber, at især takeaway har vist sig at have værdi, og at han oplever, at et stigende antal kunder tager kædens tapas, brunch eller afternoon tea med hjem.

Annonce

Kriser

Selvom Peter Beier Chokolade i det seneste år har fået bedre fodfæste med forretningens to nye ben, har virksomheden ikke kunnet undgå at lade sig påvirke at de seneste års kriser.

Både coronavirusset og krigen i Ukraine har skabt uforudsigelige udfordringer i forretningen.

- Råvarepriser stiger, og der er mangel på varer. Samtidig er fragtpriserne nidoblet, og vi har kæmpe problemer med at få vores varer til Japan. Krigen i Ukraine er en udfordring på mange måder - det går ud over handlen.

- Vi måtte udskyde åbningen i Japan på grund af coronavirusset og krigen i Ukraine, men på trods af det hele ser det allerede meget spændende ud derude. Ligesom herhjemme, siger Peter Beier, som tager udfordringerne i stiv arm.

- Man skal betragte retail som en fodbold med felter på, og den triller hele tiden. Der kommer hele tiden et nyt felt frem og fortæller os, hvad der skal ske nu, hvor vi skal hen, og hvordan vi skal agere. Det handler om at holde sig i bevægelse.

Virksomheden, der ellers mest er kendt for chokolade, begyndte i 2020 af lave is og vafler. Foto: Charlotte de la Fuente
Annonce

Dronningebesøg

I løbet af den kommende tid får Peter Beier Chokolade besøg af japanere, som skal lære om virksomhedens is forud for åbningen af is-caféen i Japan. Ligeledes kan Peter Beier se frem til, at dronningen kommer på besøg som en del af kongehusets visit i Helsingør den 1. juni.

Og i mellemtiden kan der meget vel komme flere uvante gæster.

- Omsætningen er vokset kraftigt. Det betyder selvfølgelig, at vi skal have flere medarbejdere. Også selvom vi allerede har ansat en del i det sidste år, siger Peter Beier og fortsætter:

- Det er forfærdeligt, hvad der sker i Ukraine. Vi skal selvfølgelig have samfundssind, og vi vil meget gerne være med til at løfte de ukrainske flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Vi arbejder allerede på at få nogle ukrainere ind i vores forretning, og måske kan vi endda allerede have tre ansat i de næste dage.

De to medarbejdere Simon Dam, til venstre, og Christian Kaagard, i midten, og Peter Beier har alle haft travlt i det seneste år. Foto: Charlotte de la Fuente
Annonce

Nye butikker

Peter Beier Chokolade A/S har på nuværende tidspunkt butikker i mange danske byer, og flere kan være på vej. Indehaveren fortæller, at der foregår forhandlinger om åbning af tre nye forretninger.

På grund af de igangværende forhandlinger vil Peter Beier ikke løfte sløret for, hvor de eventuelle butikker slår dørene op, men han forsikrer, at der ikke er tale om Helsingør. I hvert fald for nu.

- Tiden vil vise, om vi åbner en butik i Helsingør. Vi har fået nogle gode tilbud, og det er dem, vi forholder os til. Lige nu har vi ikke et tilbud fra Helsingør, uddyber Peter Beier, som ikke forventer en lignende vækst i det kommende år.

- Vi er stadig i vækstfase, indretningsfase og ombygningsfase, fordi vi udvider. Og det er aldrig gratis at udvide. Nu handler det om at holde fast og blive på det niveau, vi er på nu. Det er et tilfredsstillende resultat for os. Nogle vil have meget mere, men for os er det godt, smiler han.

Annonce

Børn og virksomhed kan sagtens gå hånd i hånd: Camilla er mor til tre og har en virksomhed i rivende vækst

Helsingør For abonnenter

For 29.5 mio. kroner får du årets dyreste sommerhus: - Det er helt perfekt

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Peter leder plejehjem med top trivsel: - Vi er et lille sted, og det skaber en tæthed og samhørighed

Helsingør For abonnenter

Blå blok bestemmer: Her skal nyt plejehjem ligge

Espergærde

Central vej lukkes og busruter lægges om: Sådan ændres trafikken i Espergærde i de næste uger

Helsingør

Usundhed i Helsingør: For meget alkohol, nikotin, junkfood og for lidt motion: - Unge piger mistrives

Fyret topchef får gyldent håndtryk på adskillige millioner efter amputationsskandale

Helsingør

SOSU-krisen  kradser i Helsingør: Kære politikere, har I sovet i timen?

Helsingør For abonnenter

Familier i Espergærde ånder lettet op efter ændring i lokalplan: 'Det var et reelt scenarie at flytte herfra - nu har vi ro i sjælen'

Camillas luksusbrand har fundet vej til Kongehuset: Hun siger hellere nej til mange end ja til de forkerte

Helsingør

Knivsvingeri i Hornbæk efter mislykket besøg hos lokal sex-arbejder: Svenskere taget med blodigt Rolex-ur

Vi mistede to personer, da Sydney Lee døde. Den ene var danmarkskendt realitystjerne med "ekstra cheese". Den anden lærte vi aldrig at kende

Helsingør

Helt slut med testcenter i Helsingør: Så få lod sig teste på den sidste åbningsdag

Navne For abonnenter

Et-årige Monas familie gør det, mange andre drømmer om: Familien har opsagt bolig og job for at kaste sig ud i et vildt eventyr

Helsingør For abonnenter

Maria ventede på et opkald fra kæresten Albert Dyrlund  - i stedet fik hun sit livs værste besked

Annonce