Annonce
Helsingør

Coronaskifte: Anne vil lære danskerne at Home Stage

Anne Gade har specialiseret sig i at optimere boliger til salg. Foto: Lars Johannessen.
Anne Gade var en af de danskere, der brugte en ufrivillig coronapause til et karriereskifte. Nu er hun gået i gang med et helt nyt projekt, som hun egentlig har puslet med i mange år.
Annonce

SALGSKLAR: Da Anne Gades forældre skulle sælge deres sommerhus, så fik de hjælp af hende. Og da hun sammen med sin daværende mand flyttede ud til en gammel gård ved Mårum, tæt på Græsted fik hun sat den totalt istand, så hænderne er skruet godt sammen. De to ting er med til at forklare, at det egentlig giver god mening for Anne Gade at skifte et arbejde med salg og marketing ud med en selvstændig virksomhed som Home Stager.

- Home Staging er en forberedelse af en privat bolig til salg på ejendomsmarkedet. Målet med "iscenesættelse" er at gøre et hjem, der appellerer til det største antal potentielle købere, og dermed sælge en ejendom hurtigere og for flere penge.

Annonce

Salgsoptimering

Sådan definerer Wikipedia begrebet Home Staging.

- Det handler udelukkende om salgsoptimering, fortæller Anne Gade. Med sin virksomhed Motum Bolig tilbyder hun at tage sig af alt det praktiske. Det kan for eksempel være at sørge fra at der kommer en havemand og forskønner omgivelser, at "Style" boligen, for eksempel ved at gøre den lysere og venligere og måske mindre fyldt med ting, at sørge for at der er friske blomster når der er åbent hus, at hjælpe i dialogen med mæglere og meget meget andet. Det sker i samarbejde med en række håndværkere og andre partnere, men kunden skal kun afregne med Anne Gade.

På spørgsmålet om hun ikke bare er et ekstra led siger hun:

- Hele ideen med Home Staging er, at det ikke er en til en, men et plus.

Eller sagt på en anden måde: Ifølge Anne Gade får man mere end de penge hjem man giver ud til Home Staging, fordi huset så kan sælges til en højere pris.


Jeg har altid ville være selvstændig, det er jeg også blevet og det har jeg ingen planer om at lave om på nu.

Anne Gade


- Jeg kan komme ind og se boligen og dens muligheder med friske øjne, siger hun.

Konceptet er blandt andet kendt fra tv-programmerne "I hus til halsen" og "Property Brothers", hvor professionelle ser ud til at forøge salgsværdien markant.

Endnu er begrebet ikke så udbredt i Danmark.

- Der er een, der også gør det, men han er ikke en gang en konkurrent, for ham samarbejder jeg med, siger Anne Gade. Kollegaen er arkitekt og dækker et område, som Anne Gade ikke bekæftiger sig så meget med.

- Men der er ingen, der gør præcist det jeg gør, siger hun.

Måske har det altid ligget i kortene at Anne Gade skulle beskæftige sig med iværksætteri og gerne på en måde, hvor hendes håndværksevner blev brugt.  Anne Gade, der er født og opvokset i Espergærde fortæller selv, at hun kommer fra en familie med håndværks- og iværksættertraditioner.

- Jeg har altid ville være selvstændig, det er jeg også blevet og det har jeg ingen planer om at lave om på nu, siger hun.

Annonce

Første skift i karrieren

Anne Gade er uddannet inden for salg og markedsføring. I 2009 stiftede hun med en partner et firma der fik succes med at sælge og markedsføre produkter til skønhedsbranchen.

I 2016 solgte hun sin halvdel af virksomheden, da hun tog sit første skift i karrieren. Sammen med sin mand flyttede hun til Mårum, hvor gården blev istandsat, og her etablerede hun en hundepension.

Hun fik datteren Saga i 2017 og da hun og manden blev skilt flyttede hun til Hornbæk, da gården var blevet solgt.

- Til september kan jeg fejre et års jubilæum her, fortæller hun.

Hun kan også snart fejre et par måneder som virksomhedsejer. Efter en tid som freelancer inden for salgs og markedsføring har hun nemlig valgt at sætte gang i projektet med Home Staging.

- Jeg ville egentlig have startet til efteråret, men så gav corona mig en masse tid, så jeg fik lavet hjemmesiden og markedsføringen klar, og så tænkte jeg, der sker da ikke noget ved at åbne nu, siger Anne Gade, der en tid endnu stadig arbejder freelance med salg og markedsføring.

- Det her har altid været en passion hos mig, og hvis man kan leve af det, så vil det være ideelt, siger hun om sit forholdsvis nye arbejde.

Annonce

Arbejder hjemme

På grund af corona har starten været forholdsvis stille, men de første kunder er kommet og Anne Gade ser optimistisk på fremtiden og mulighederne. På lidt længere sigt kunne hun godt tænke sig en partner, men det skal være en, der har nogle andre kompetencer end hun har.

Her og nu handler det om få etableret virksomheden. Det sker med udgangspunkt i hjemmet, så der er også tid til kvalitetstid med den nu treårige Saga og og det store, men venlige gadekryds Ali.

Anne Gade har stiftet Motum Bolig, som hun leder fra bopælen. Foto: Lars Johannessen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: DBU udviser ikke loyalitet

Coronavirus

Live:  Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

Helsingør

De frivillige er uundværlige

Annonce