Annonce
Debat

Debat: Sådan får dit barn en god skolestart i en tid med corona

Professor, Stig Broström, Helsingør fortæller i dette læserbrev hvordan børn får en god skolestart, eller i det hele taget hvordan der kan opnås succes med skiftet fra børnehave til SFO til skole i en tid med corona - som dette år er præget af.Foto: Linea Andersen

DEBAT: Pædagoger i børnehaven, SFO og børnehaveklasseledere har i årtier samarbejdet om den gode skolestart. Det er der god grund til, da blandt andet Egmont Rapporten fra 2019 viser, at trivselsproblemer ved skolestart trækker lange spor, både i form af skoletræthed og dårlige skoleresultater.


Når børnene i børnehaven fik tre spørgsmål i forbindelse med planlægning af et nyt emne eller tema, nemlig ”hvad ved I om emnet?”, ”hvad vil I gerne vide?” og ”hvordan kan vi indhente denne viden?”. Anvendelse af samme strategi betyder, at børnene oplever tryghed samtidigt med, at de kan fungere som aktive deltagere fra dag ét.


Annonce

I coronatiden har det ikke været muligt for børnehaven og SFO’en at besøge børnenes kommende børnehaveklasse, ligesom børnehavens pædagoger, SFO-pædagogerne og børnehaveklasselederen heller ikke har kunnet gennemføre fælles møder.

Det har været almindeligt, at man her har talt om de kommende skolebegyndere med henblik på at kunne tage imod dem i overensstemmelse med deres forudsætninger. Her har man også drøftet pædagogikken i børnehaven, SFO’en og børnehaveklassen for at kunne skabe en børnehaveklassepædagogik præget af tryghed og kontinuitet.

Det kan man så ikke i år, men hvad kan man så gøre, for at alle børn får en god skolestart? To ideer skal omtales.

For det første kan man skabe tryghed ved at sikre, at børnene starter i børnehaveklassen med en ven i hånden. At have venner og kammerater betyder alt for børnene. Derfor må SFO-pædagogerne opdele børnene i små grupper, hvor de dels er sammen med en eller flere venner fra deres børnehave samt nogle nye børn, som de skal gå i klasse med på skolen. Det er en stor styrke, at børnene således på første skoledag allerede har flere kammerater i klassen. Så er det hele slet ikke så svært - faktisk vil børnene glæde sig til at skulle gense (de nye) kammerater fra SFO’en.

For det andet kan man skabe en god overgang fra børnehave til SFO og videre til børnehaveklassen, når barnet oplever, at der er en vis ensartethed (men også forskellighed) mellem de tre forskellige institutioner. For eksempel skaber det tryghed, når barnet møder de samme børnebøger i børnehaven, SFO’en og i børnehaveklassen. Sådanne såkaldte overgangsobjekter kan have mange former. For eksempel at samme planlægningsmodel blev brugt fra børnehave til SFO og igen i børnehaveklassen: Når børnene i børnehaven fik tre spørgsmål i forbindelse med planlægning af et nyt emne eller tema, nemlig ”hvad ved I om emnet?”, ”hvad vil I gerne vide?” og ”hvordan kan vi indhente denne viden?”. Anvendelse af samme strategi betyder, at børnene oplever tryghed samtidigt med, at de kan fungere som aktive deltagere fra dag ét.

Mange andre metoder kan bringes i anvendelse, også selv om coronatiden ikke giver mulighed for længerevarende møder. Hertil kommer, at forældrene også kan lave en masse aktiviteter med deres eget barn:

  • For at skabe sociale forudsætninger, kan man invitere få børn med hjem for at lege og spille spil.
  • Sproglige forudsætninger udvikles ved at læse bøger og samtale om disse, endvidere at lade barnet genfortælle oplevelser, samt lege med rim og remser og synge sange.
  • Motoriske forudsætninger opøves gennem leg og kropslig udfoldelse, og det finmotoriske gennem håndtering af saks, blyant, farver og maling.
  • Og måske det allervigtigste; at børnene deltager i de nære ting, for eksempel madlavning, borddækning, opvask og så videre. Men også generel omverdensforståelse ved at tale med børnene om almene emner, for eksempel ved at se tv sammen med børnene - fremfor at overlade dem til sig selv og deres iPad.

Det er ikke svært - og først og fremmest er det sjovt, både for børn og forældre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Helsingør For abonnenter

Maiken er blevet glad for hjemmekontoret: - Jeg er blevet en bedre mor og kone af at kunne arbejde hjemme

Debat

Klumme: Er du fri og villig

Annonce