Annonce
Erhverv

Efter ni måneders venten får virksomhed byggetilladelse: - Nu kan vi forhåbentlig åbne

- Det her er min drøm. Men grund af den lange ventetid må jeg indrømme, at jeg flere gange har tænkt, at nu må vi bare sælge det hele igen, siger Anne Marie Olsen, der sammen med sin mand, Jørgen Olsen, står bag den nye Café Skovbrynet. Foto Kirsten Moth
Seks dage efter Helsingør Dagblad skrev om iværksætterdrømmen, der er blevet sat på pause i ni måneder, har Anne Marie Olsen fået byggetilladelse til at lave et toilet til sin nye Café Skovbrynet i Helsingør.

ERHVERV: Efter ni måneders venten er der endelig kommet svar. Anne Marie Olsen kan inden for få dage åbne sin nye nye virksomhed, Café Skovbrynet, Esrumvej 198 i Helsingør.

Tirsdag modtog Anne Marie og hendes mand, Jørgen Olsen, der ejer og driver virksomheden Sylvest VVS i Helsingør, mailen, hvor en sagsbehandler i Helsingør Kommune giver tilladelse til at bygge det toilet, som de begyndte at søge om byggetilladelse til den 28. september sidste år. Samt oplyser, at de herefter kan forvente at få en ibrugtagnings-tilladelse.


Annonce


Min mand har straks svaret sagsbehandleren, at toilettet kan være færdigt om fem dage. Og så håber vi selvfølgelig, at sagsbehandleren kommer ud straks derefter og giver sin ibrugtagningstilladelse, så vi endelig kan åbne

Anne Marie Olsen, Café Skovbrynet i Helsingør.



Toilet færdigt om fem dage

- Min mand har straks svaret sagsbehandleren, at toilettet kan være færdigt om fem dage. Og så håber vi selvfølgelig, at sagsbehandleren kommer ud straks derefter og giver sin ibrugtagningstilladelse, så vi endelig kan åbne, siger Anne Marie Olsen.

Helsingør Dagblad skrev for seks dage siden om den nye virksomhed Café Skovbrynet med uden- og indendørscafé i de store drivhuse til det tidligere gartneri, hvor der også er indrettet et stort område med alle former for genbrug.

Jørgen Olsen købte ejendommen sidste år med det formål, at hans kone, Anne Marie Olsen, her kan realisere sin drøm om at åbne og drive sin egen cafe sammen med sin vintage- og secondhand-område.

Annonce

Udsat tre gange

Åbningen er nu blevet udsat tre gange. I kølvandet på stribevis af henvendelser og mails til og fra kommunen. Senest havde Anne Marie Olsen håbet at kunne åbne den 1. juni.

Som hun har fortalt til dagbladet, så har en masse mennesker spurgt til, hvornår Café Skovbrynet dog åbner.

- Men vi har jo ikke kunnet svare, fordi vi ikke har fået nogen afklaring på ansøgningen. Nu håber vi bare, at byggetilladelsen også følges hurtigt op med en ibrugtagningstilladelse, siger Anne Marie Olsen.

Der ligger mere end 500 byggesager og venter på at blive behandlet i Helsingør Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Sport

Faldt om i januar: Hjertestop har ramt flere unge fodboldspillere

Annonce