Annonce
Helsingør

Flynderupgård skal ikke længere være et museum

Flynderupgård skal ikke længere være en del af de kommunale museer i Helsingør, mener kultur- og turismeudvalget. Foto: Torben Sørensen/Kalabas.dk.
Det lokalhistoriske museum vil få bedre muligheder for at udvikle sig som et natur- og oplevelsescenter, hvis stedet bliver frigjort fra de kommunale museer, mener politikerne i kultur- og turisme-udvalget.

ESPERGÆRDE: Der er for mange firkantede regler og krav ved at være et statsstøttet museum - og for begrænsede muligheder for at udvikle sig og tænke nyt.

Derfor skal Flynderupgård i Espergærde ikke længere være en del af de kommunale museer i Helsingør, mener politikerne i kultur- og turisme-udvalget.

I stedet skal det lokalhistoriske museum drives som et selvstændigt natur- og oplevelsescenter med friere rammer for aktiviteterne.

Annonce

- Vi vil gerne frisætte Flynderupgård, så vi på den måde kan give stedet nogle flere muligheder for at udvikle sig. Historisk set har Flynderupgård hørt under museerne, men der har været alle mulige regler, som har låst stedet lidt, siger Michael Mathiesen, der er formand for kultur- og turisme-udvalget og medlem af Konservative.


Hvis det bliver helt givet frit, så er der ingen forpligtigelse til at formidle lokalhistorien. Det bliver der nødt til at være

Maria Dalsgaard, formand for Flynderupgårds Venner


Det handler blandt andet om at undgå formelle krav, som statsanerkendte museer skal leve op til for at få støtte - herunder specifikke krav til formidling, forskning og dokumentation.

Kommunen vil fortsat være ejer af Flynderupgård, men selve driften skal adskilles fra de kommunale museer, forklarer Michael Mathiesen.

- Vi skal ud og finde en leder, som har en interesse i at føre det historiske videre, men som også kan favne alle de andre ting, som Flynderupgård og naturen kan tilbyde, siger udvalgsformanden.

En ny retning for museerne

Som Helsingør Dagblad tidligere har beskrevet, har kommunen for nylig fået kritik af Slots- og Kulturstyrelsen for driften af museerne. Et af de centrale kritikpunkter var, at museerne er utidssvarende, og styrelsen stillede i samme ombæring krav om, at Museerne Helsingør afleverede en overbevisende plan for forbedringer.

Samtidig har lederen gennem ni år, Maibritt Bager, trukket sig fra posten, og flere ledende museumsfolk har efterfølgende sagt op.

I 1978 blev gården købt af Helsingør Kommune, der indrettede den som egnshistorisk museum med demonstrationslandbrug samt en omfattende afdeling om Øresundskystens fiskeri og fiskerlejer. Foto: Lars Johannessen

Kultur- og turisme-udvalget har derfor travlt med at sætte en ny retning og en ny ledelse for kommunens museer.

Et centralt element i kommunens plan for museernes fremtid er at samle fokus på Helsingørs historie om sundtolden, forklarer Michael Mathiesen.

- En af de helt klare holdninger fra Kulturstyrelsen var, at Helsingør samler sit fokus om en af de ting, der er unikke for vores historie. Ved at fritstille Flynderupgård kan vi sætte fuld fokus på sundtolden, som er vores vigtigste historie, siger Michael Mathiesen.

FLYNDERUPGÅRD

  • Flynderupgård er sammen med Skibsklarerergården, Helsingør Bymuseum og Værftsmuseet en afdeling under Museerne Helsingør, der er en kommunalt ejet institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med ansvar for nyere tids kulturhistorie.
  • Helsingør Museernes samlede tilskud fra Staten var i 2018 på én million kroner. Helsingør Kommune gav 7,8 millioner kroner i tilskud.
  • Flynderupgård Museet ligger i udkanten af Egebæksvang Skov og viser de besøgende, hvordan det daglige liv på landet var i 1920’erne. Ud over museumsdelen er Flynderupgård et frilandskulturcenter med periodetypiske husdyr, pryd- og nyttehave, et herskabeligt interiør i hovedhuset, samt et spisested med tidstypiske retter fra Frk. Jensens kogebog. En tilbygning rummer lige nu en klassisk udstilling med genstande og tekst om kulturlandskabet og Nationalparken Kongernes Nordsjælland ved navn ”Magtens Landskab”.

Hvem, der skal stå for driften af det nye Flynderupgård - og hvordan økonomien skal skrues sammen - er noget af det, som kulturudvalget skal drøfte i den kommende tid, understreger udvalgsformanden.

- Hvordan det økonomisk spænder af, kan vi ikke sige noget om endnu. Men vi er meget indstillet på at finde en driftig leder, der kan udvikle stedet med fokus på gården, dyrene og naturen. Håbet er, at det bliver et naturhistorisk kulturhus, der favner endnu flere af byens borgere, siger Michael Mathiesen.

- Ved at fritstille Flynderupgård kan vi sætte fuld fokus på sundtolden, som er vores vigtigste historie, siger udvalgsformand Michael Mathiesen Foto: Lars Johannessen

Betina Svinggaard fra Socialdemokratiet, der også er medlem af kultur- og turisme-udvalget, er enig med udvalgsformanden i, at det er den rette vej at gå:

- Fordelen ved at nedlægge det som et museum er, at man gør det mere åbent i de aktiviteter, man kan lave. Vi kan stadig putte de penge i, som vi gør i dag, men vi kan bruge dem anderledes, siger Betina Svinggaard.

Annonce

Bekymrede frivillige

Maria Dalsgaard, der er formand for Flynderupgårds Venner - et frivillighedskorps, der står for mange af aktiviteterne på stedet - har dog en vis bekymring for konsekvenserne af den nye kurs.

- Hvis det bliver helt givet frit, så er der ingen forpligtigelse til at formidle lokalhistorien. Det bliver der nødt til at være. Ellers smider man for meget grundig historiefortælling på porten. Og det er jeg meget nervøs for, hvis ikke Flynderupgård fortsat er en del af museet, siger Maria Dalsgaard.

Hun stiller blandt andet spørgsmålstegn ved, hvem der skal sikre, at aktiviteterne bliver udført historisk korrekt.

- Hvem kan man rådføre sig med, hvis man vil have det historiske ophæng? Hvis vi har en lystgård, så skal vi have nogen, der har forstand på det, siger Maria Dalsgaard.

Helena Jørgensen fra Enhedslisten siger til Helsingør Dagblad, at det er vigtigt, at Flynderupgård ikke udvikler sig til et sted med “højt hegn og billetluge”:

- Jeg kan godt være bekymret for, om man bliver afhængig af en høj entréindtægt. Det er vigtigt, at det ikke er økonomien, der afgør, om børnefamilier tager derhen, siger Helena Jørgensen.

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Slagter Baagø fylder 100 år: - Jeg skal sgu nok dø med støvlerne på og kniven i hånden

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Dollar-milliardær har kastet sine penge og kærlighed på gammelt Helsingør-skib: Funchal får en ny chance

Navne For abonnenter

Børnene var Asgers drivkraft: - Jeg møder jævnligt folk, der fortæller mig, at min far var den mest fantastiske lærer

Helsingør

Der var mord, grin og masser af musik i "Strien"

Navne For abonnenter

Asger var altid hjælpsom og fuld af gode ideer

Nordsjælland

Kom gratis til debat om Helsingørs store kulturforbrug

Erhverv For abonnenter

Thomas smed karrieren i skraldespanden og kastede sig ud som eventyrer: Siden har han ikke set sig tilbage

Debat

Unge-debat: Film og serier skader os mere, end vi tror

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Sarah tog sit livs valg midt i personlig krise: - Min søn begyndte at skrige helt uhæmmet

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør

Pegede på ansat: Dreng viftede med pistollignende genstand på burgerbar

Sport For abonnenter

Fra favorit til konstant underdog: - Nu bliver vi straffet benhårdt hver gang

Helsingør

Mens corona-smitten stiger: Mange flere af os skal behandles for senfølger

Annonce