Annonce
Helsingør

Golf for unge med særlige behov

Cirka 10 golfspillere, som alle har en eller anden form funktionsnedsættelse skal den kommende weekend deltage i DM i Paragolf.
Annonce

Det er ikke kun på det elitære plan at Helsingør Golf Club for tiden har stor succes, hvor klubbens unge damehold lige har vundet det danske holdmesterskab og herrerne har spillet sig op i 1. division.

HGC´s har også succes med at inddrage unge med lidt særlige behov.

- HGC ønsker at fremstå som en rummelig og socialt engageret forening og det lykkes helt fint - ikke mindst i form af det særlige Paragolf-projekt, der nu har kørt siden foråret, fortæller  Jesper Hviid.

Annonce

Tilgang af nye spillere

Hver onsdag har en gruppe unge og lidt ældre mødt til "åben" træning under kyndig ledelse at den tidligere Europa-tour spiller Jacob Rasmussen og hans assistent træner Troels Højbjerre - som selv er hjerneskadet.

- Initiativet er rygtedes til hele Nordsjælland og klubben har fået tilgang af spillere fra blandt andet Hørsholm og Gilleleje . Gruppen består efterhånden af 10 spillere, som alle har en eller anden form funktionsnedsættelse - enten fysisk eller i form af autisme eller lignende diagnoser, siger koordinator og udviklingskonsulent i ParaGolf, Jesper Hviid.

Størstedelen af dem har derfor en tilknytning til Helsingørs bofællesskaber - blandt andet bofællesskabet på Vinkelvej.

Annonce

DM i weekenden

Projektet er blevet gennemført med støtte fra lokale sponsorer - primært Gunnar Svendsen Gulve - og den foreløbige kulmination venter når syv af de ti spillere i den kommende weekend skal deltage i Danmarksmesterskabet i Paragolf, som afholdes i Hørsholm den 25.-27. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Mangel på daginstitutionspladser: Så mange børn kan ikke få en plads i deres egen by

Helsingør For abonnenter

Leder: Problemet skulle være løst for flere år siden

Annonce