Annonce
Helsingør

Ida Wettendorff fylder 50

Ida Wettendorff bliver 50 år i dag, fredag. Foto: Lars Johannessen

Børnekulturkonsulent i Helsingør Kommune Ida Wettendorff fylder langfredag den 10. april 50 år.

Fødselsdag: I de godt 20 år Ida har haft sit virke i kommunen, har Helsingør udviklet sig til en kulturby.

Og selvom Idas navn ikke altid bliver nævnt i den sammenhæng, så har ingen haft så stor betydning for, at projektet er blevet både vellykket, og også er nået ud til kommunens aller mindste borgere, som Ida.

Ida har studeret kunst på universitet, men hun orienterer sig hjemmevant inden for alle kunstneriske discipliner.

Annonce

Kunstnere oplever Ida som en ubetinget støtte, og over for de stadig flere og flere kunstnerfamilier, der bosætter sig i Helsingør, er Ida tillige generøs og gæstfri i en aldrig trættende bestræbelse på, at alle skal føle sig hjemme her.

Blandt kollegaer i og uden for Helsingør Kommune nyder Ida Wettendorff en meget stor respekt. Ikke bare for hendes viden og hendes kompetence, men også for hendes helt særlige evne til samarbejde.

Ida har i sit virke formået at opbygge en tillid mellem private, statslige og kommunale aktører, som ikke var der før. Og hun har været suveræn til at rydde alle barrierer mellem institutioner, forvaltninger – ja, så galt landegrænser og fordomme - for at kulturlivet kunne udfolde sig og komme så mange borgere til gode som muligt.

Alt dette ville Ida aldrig være kommet i mål med, hvis det ikke var fordi hun var drevet af en ordentlighed og en retfærdighedssans, som ingen andre kan matche.

Privat er hun ikke mindre generøs. Hun åbner gerne sit hjem for kunstnere mm.

Jeg har selv været til koncerter i Idas dagligstue og til middage med mine yndlingskunstnere i hendes og Hennings hjem. Og som om det ikke var nok, er jeg blevet overøst med spontane gaver, bl.a. en serie killer fiskeblink, som kan få alle havørreder langs Nordkysten til at dirre af skræk.

Læg hertil, at Ida uden så meget som at blinke kan hugge hovedet af en høne, der skal i suppergryden.

Denne mere barbariske side skal dog ikke overskygge, at Ida Wettendorff først og fremmest er børnenes aller bedste ven i Helsingør.

Takket været hendes uovertrufne faglighed, hendes bredde og dybde, har børn i Helsingør alle forudsætninger for at undgå både tunnelsyn og enøjethed.

For Ida ved mere end nogen anden, hvor vigtigt det er at kunne se verden hele vejen rundt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Sport

Faldt om i januar: Hjertestop har ramt flere unge fodboldspillere

Annonce