Annonce
Kultur

Jim Lyngvild hylder stærke kvinder: ”De her dronninger havde ikke fundet sig i #metoo”

Jim Lyngvild foran Dorothea af Brandenburg.
Bag enhver stærk mand, står der en stærk kvinde.

Jim Lyngvild har arbejdet i døgndrift med nål og tråd for at skabe 30-40 historiske rekonstruktioner af dragter, som kunne have været båret af kong Frederik 2., Christian 7. eller dronning Caroline Mathilde.

Dorothea sætter kursen

Værkerne er en del af en ny, stor udstilling om kongerækken og Kronborgs historie, som åbner for publikum onsdag. Og selv om udstillingen altså hedder ”Kongerækken”, har det været vigtigt for Lyngvild, at fortælle kvindernes historie. For som bekendt står der en stærk kvinde bag enhver magtfuld mand – også selv om de er blevet overset en smule af både samtid og eftertid. Derfor er nøgleportrættet et billede af Dorothea af Brandenburg med scepter og rigsæblet – de fremmeste magtsymboler, bestemt ikke tilfældigt.


Elizabeth den1. ville ikke finde sig i noget. Hun havde måske ikke slået dem ihjel, men hun ville have manøvreret dem væk fra magten og indflydelsen

Jim Lyngvild


- Dorothea regerer riget på Christian den 1.s bekostning. Det er der slet ikke tvivl om. Alle årene er det hende, der sætter kursen. Det er også hende der for eksempel har kontakten til paven – ikke kongen. Så det er – ikke bare i de her tider – på tide at anerkende kvinderne. Hvorfor er der kun en lille fedtet statue af Margrethe den 1. i Roskilde. Hvorfor har vi ikke store, flotte statuer rundt omkring af Dorothea af Brandenburg. Hun burde stå ved indsejlingen til Københavns havn i rustning og skræve hen over havneindløbet som kolossen fra Rhodos. Vi glemmer, at kvinderne i det her spil har mindst lige så meget – og ofte mere- at skulle have sagt end mændene, siger Jim Lyngvild med vanlig sans for den lidt provokerende fremstilling.

Annonce

Gode råd er dyre

Og historien om Dorothea er da også spektakulær og usædvanlig. Hun bliver født i 1430 og bliver som 15-årig gift med Christoffer af Bayern og bliver dermed dronning ag Danmark, Norge og Sverige. Ved indgåelsen af ægteskabet udfærdigede Christoffer af Bayern et brev, i hvilket Dorothea fik lovning på store områder til sit enkeunderhold i tilfælde af, at ægtefællen skulle dø før hende, et såkaldt livgeding. Og uheldigvis dør Christoffer allerede i 1448. Og så er gode råd bogstaveligt talt dyre, for Unionen har dårligt råd til at udbetale de enorme summer og besiddelser til dronningen.

Annonce

Flytning betød bankerot

I Danmark modtog hun købstæderne Roskilde og Ringsted samt slotslenene Haraldsborg og Skjoldenæs. I Norge fik hun Jämtland og i Sverige Örebro Slot med Närke og Värmland. For at gøre ondt værre skal dronningen have udbetalt 15.000 rhinske gylden, hvis hun vælger at flytte fra Norden efter Christoffers død. Det ville have betydet en bankerot, så i stedet foreslog rigsrådet tre mulige ægtefæller til enken som så ville få titlen af konge.

Dorothea valgte Christian af Oldenburg, som dermed blev kong Christian den 1. af Danmark. Ægteskabet var lykkeligt, selv om dronningen var sin husbond overlegen i regeringsanliggender. Også selv om riget blev splittet, mens hun regerede.

Annonce

Døb barnet Margrete

- Skal man lave en rangordning af de sejeste danske dronninger i historien, så har vi selvfølgelig Thyra (Danebod, gift med Gorm den Gamle, red.), som alle kender. Så har vi Margete Fredkulla (1080-1130) , som var gift med Kong Niels . hun var lynende begavet. Så har vi Margrete Sambiria (1230-1282) som blev kaldt sorte Grete, fordi hendes hår var sort. Som også er vildt begavet og som formentlig også regerer for sin mand. Og så har vi Margrete den 1. Det er allesammen Margreter. Så giv dit barn navnet Margrete, så er der grobund for noget magt. Og endelig har vi så Dorothea. Derefter går der en lang periode, hvor kvinderne givet har noget at skulle have sagt, men det er enevældet, hvor mændene har uindskrænket magt. Men 1400-tallet er super-interessant, for vi har i Danmark både Margrete den 1. og Dorothea. Senere får de Elizabeth den 1. i England, men der er altså – også når man kigger på Europas fyrste- og hertugdømmer mange kvinder. Det er kvindernes århundrede, siger Jim Lyngvild.

- Hvis vi skal binde det sammen kan man jo sige, at de her kvinder havde ikke fundet sig i noget #metoo. Elizabeth den1. ville ikke finde sig i noget. Hun havde måske ikke slået dem ihjel, men hun ville have manøvreret dem væk fra magten og indflydelsen, siger Jim Lyngvild.

- Det er der ingen tvivl om, supplerer Poul Grinder-Hansen, seniorforsker på Nationalmuseet, som har haft en stor rolle i udstillingen.

- Altså vi taler om girl power og alt det der, men altså de her dronninger… de er the real shit, siger Jim Lyngvild.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Det kan du se i biograferne

Helsingør

Det ny Hestemøllestræde: Så kan regnen bare komme

Helsingør For abonnenter

Folk står i kø for at købe luksus-lejligheder med Kronborg-udsigt: Klar til byggeri på omstridt grund

Annonce