Klumme: Helvedesmaskiner i sommernatten

Boom-boom-boom. M’ga-tjik. M’ga-tjik. Boom-boom-boom.

Så kom sommeren endelig i sidste øjeblik. Fuld knald på høstanemoner og roser i alle farver. Kølig hvidvin på terrassen. Duft af grillkul i den gyldne aftensol. Fugle, der kvidrer i tusmørket. Mon ikke de opmuntrer deres unger til at komme på vingerne?

Eller hov! Hvad er det lige, sensommernatten lyder af? Et eller andet larmer rytmisk, men infernalsk, og kvæler enhver forhåbning om at høre det undseelige mirakel af en sangfugl. En monoton baslyd så dyb, at hvidvinen kruser på overfladen. Puds falder af husets kalkede, endnu solvarme facade. En helvedesmaskine er løs i sommernatten. Hvad sker der lige?

Ok. Nu skal jeg med mine 47 år heller ikke spille ældre og mere reaktionær, end jeg trods alt er. Som far til afkom i alderen 12-22 ved jeg udmærket, hvad der er på spil. Eller rettere: Hvad der spiller. For hvad egner sensommernatten sig bedre til for ungdommen end musik og fest under åben himmel? Endda i corona-året, hvor der ikke er andre steder, længsler og lidenskab kan få frit løb.

Desuden, hvad mine børn er flinke til at minde mig om, har jeg jo selv været ung engang. Endda mødte jeg børnenes mor på en højskole, hvor vi festede og spillede høj musik (hver dag). Så hvad er problemet?

Jo, problemet er ikke de glade unge mennesker, som fester i sommernatten. Nej, det har betegnelsen Soundboks. En helvedesmaskine af et transportabelt lydanlæg, som kan høres i kilometers omkreds. Apparatet har batterilevetid som en Tesla og rammer åbenbart et prispunkt, der matcher nordsjællandske forældres gavebudgetter.

Set netop fra forældrestandpunktet er Soundboks den perfekte gave, hvis du vil have fred for festende teenagere i din egen have. Musikken er jo bærbar! Og med begrænsning på diskoteker og spillesteder må man jo drive rundt i villakvartererne med sin Soundboks skruet op for fuld volumen.

Tidligere kunne man identificere støjkilden fra en fest til en bestemt matrikel. Så var det nemt at banke på for at bede om ro. Nu må man patruljere hele kvarteret. Har man fået mere end ét glas hvidvin (hvad man har) og derfor må foretage patruljen til fods, er det ikke helt nemt at følge trop med de festende.

Selv politiet har svære arbejdsvilkår. For nylig blev min granvoksne nabo stoppet på cykel hjem fra stationen af en patruljevogn. De desperate betjente kunne ikke finde den støjende fest, som nogle borgere havde klaget over.

Nå, tilbage på terrassen, hvor overvejelserne om indholdet til denne klumme er gjort. Når nu den smukke sommernat alligevel er spoleret, kan man jo lige så godt fordrive tiden med at google lidt på sin smartphone. Og godt for det. Så bliver man klogere og skifter måske standpunkt til det, der nu rør sig i tiden.

Stor er min overraskelse, da jeg søger på helvedesmaskinen. Adskillige medier skriver om tre unge iværksættere, som på rekordtid har skabt et dansk eksporteventyr. Tre gymnasievenner fra Virum var trætte af, at de ikke kunne spille teltpladsen op på Roskilde Festival. For at overdøve Orange Scene opfandt de Soundboks og forventer at omsætte for 200 millioner kroner i 2020. Efter blot fire år i markedet.

I 2019 havde Soundboks 60 ansatte og kontorer i Danmark, Kina og USA. Virksomheden buldrer derudaf, med de unge stiftere i ledelsen.

Spoler vi bare 20 år frem i tiden, håber jeg stadig på at kunne nyde sommernætterne og fuglenes sang. Men nogen skal jo holde hjulene i gang og betale for gildet til den tid, så jeg også kan få lidt hvidvin i glasset og klaret mine skavanker hos lægen. Godt vi har unge iværksættere i Nordsjælland!

Set i det perspektiv bliver det jo en anelse nemmere at tolerere helvedesmaskinernes drift i sommernatten. At festen flytter sig, betyder jo faktisk, at vi deles lidt om byrden. Og lytter jeg som tidligere hifi-entusiast efter, står det klart, at Soundboks er et kvalitetsprodukt, som ikke bare spiller højt, men også godt.

Boom-boom-boom. M’ga-tjik. M’ga-tjik. M’ga-tjik. Boom-boom-boom.