Annonce
Debat

Klumme: Sommeren går på hæld - heldigvis

Klummeskribent: René Blumensaadt.Foto: Lars Johannessen

Overskriften kan virke skræmmende for nogle, men ikke desto mindre har vi passeret midsommer, og i skrivende stund er sommerferien overstået for Pandekagehusets beboere. Hvad har vi så fået ud af denne sommerferie, spørger du nok - men lad mig lige begynde med at fortælle hvad vi ikke har nået denne sommer:

Jeg har ikke set fodbold. Ikke engang en eneste halvleg. Jeg har heller ikke set Tour de France, eller OL (Det er lige gået op for mig at OL først for alvor starter efter klummens deadline). Jeg har for den sags skyld heller ikke motioneret. Jeg har ikke engang været i nærheden af at holde bevægeapparatet i gang i et omfang som almindelige mennesker vil anse som værende tilstrækkeligt. Jeg har heller ikke slikket sol eller været i vandet. Selvom varmen har været så tilpas ulidelig, at det nok kunne være rart at hoppe i Kattegats skummende bølger, så har jeg afholdt mig fra det. Svømmehallen i forbindelse med Esbjergs store svømmestadion er dog undtagelsen som i dette tilfælde bekræfter reglen - men nu taler vi jo om ting jeg ikke har lavet.


Annonce

... faktisk er det sådan, at jeg holder af at holde ferie i Danmark. Og “sydpå” kommer aldrig til at ske, for her i Pandekagehuset holder vi af kulde. Når vi drømmer om ferie, så er det Skandinavien og Nordatlanten, vi drømmer om.

René Blumensaadt


Jeg har ikke læst bøger. Og slet ikke skønlitteratur. Jeg har ellers en bog liggende, som vil blive den tredje skønlitterære bog jeg nogensinde sætter for mine øjne - men det bliver en anden god gang. Jeg har heller ikke klippet hæk endnu - og det er nok det eneste, som så småt begynder at pine mig. Men hey, fuglereder, sommerfugle og andre kravl skal lige være færdige med hækken, inden jeg klipper den helt parcelhusfirkantet. Og lige nu er det altså for varmt at klippe hæk. I skrivende stund har termometeret passeret 30 grader C, og så er der kun én ting som kan friste; is! Og er der noget, jeg i den grad ikke har denne sommer - så er det at holde mig tilbage for at spise is. Faktisk har vi en dedikeret isskuffe i fryseskabet. (Vi havde to isskuffer, indtil vi sidste år købte en kvart kalv hos en lokal og økologisk landmand)

Men hvad har vi så lavet i ferien? Jo, vi har slappet af og været på ture i det danske. Coronaen kan da godt få skylden, men faktisk er det sådan, at jeg holder af at holde ferie i Danmark. Og “sydpå” kommer aldrig til at ske, for her i Pandekagehuset holder vi af kulde. Når vi drømmer om ferie, så er det Skandinavien og Nordatlanten, vi drømmer om. I år gik turen først til Møn, hvor søsteren til Pandekagehusets heksemutter residerer. Et par dage med familiehygge og ture i det nære, et par timer hjemmefra - var en god start på ferien. Det var tydeligt at mærke, der ikke var så megen gang i hjulene som sidste år, men vores ferie lå også ret tidligt på sommeren.

Dernæst gik turen til Vesterhavet, hvor en uge i et lejet sommerhus skulle give ro og tid til at slappe af. Vi havde valgt at medbringe en af pre-teens veninder, så de i det mindste kunne kede sig sammen. Det var ret godt. Det blev til både gå- og køreture på stranden, besøg af diverse attraktioner og aktive dage, især for ungerne. Sommerhusets medfølgende indendørs delepool var desværre lukket ned, så den økonomiske prisreduktion blev brugt på flere besøg i den store og velekviperede svømmehal i Esbjerg. Vesterhavet lod sig meget nødigt tæmme i ugen vi var der, så alternativer måtte findes - for med to vandhunde duer det ikke at blive på land for længe ad gangen.

Vi har også været en tur på vandet, for i den sidste uge af ferien måtte vi køre et lille stykke op i Sverige for at hente et par norske skovkillinger. Historien om hvorfor vi nu skal have flere katte, er der ikke plads til i denne klumme, så den må I have til gode. Men navne har de da fået: Tim og Bum.

Nuvel - vi er returneret til arbejdet, og selvom der lå mere end 160 e-mails og ventede på mig, så er sommeren vores lavsæson, så det hele bliver nået. God sommer til jer alle.

Om René Blumensaadt

René Blumensaadt, 1975, bor i Stenstrup, Hornbæk, og er daglig leder på Hornbæk Fjernvarme, tidligere radiovært på Helsingørkanalen, medstifter af NOVA - Nordsjællands Astronomiforening, og indehaver af mainpage.dk.

Annonce
Espergærde For abonnenter

Efter voldsomt overfald på elev i Espergærde: Sådan vil skolen håndtere sagen

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Medaljer til to stærke kvinder: Birgit og Lillian fik flot hæder

Espergærde For abonnenter

Espergensere vil undgå kloak-bøvl: - Bør ikke være den enkelte borger, der skal stå for det

Helsingør

Nu er politiet inddraget i sag om vold på Tibberupskolen

Navne For abonnenter

Lægerne kunne ikke stille noget op: Ole brugte den sidste tid på at skrive "dagbog" om sit liv til børnebørnene

Helsingør

Så du den også? - Mystisk 'kampvogn' spottet ved lokal skole

Espergærde For abonnenter

Bilister holder på cykelstien og parkerer ulovligt i sidegader: Nu kommer skole med opråb til forældre

Danmark

Debat: Giv en hånd til unge, som lærer med hænderne

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Navne For abonnenter

De fleste har dette mirakel i køkkenet: Far og datter har brugt et år ved komfuret

Debat For abonnenter

Ulovlig moske: Muslimer svigter ved ikke at deltage i samtalen

Navne

Præsten er for længst steget ned fra piedestalen: - Det vigtigste er at være vedkommende for de unge

Annonce