Annonce
Helsingør

Landsholdet får superbane i Helsingør: Hotel-millioner gør forskellen

Andreas Cornelius og resten af det danske landshold træner i Helsingør i disse EM-dage. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Politikere siger ja til til medinvestering fra Marienlyst Strandhotel, som kan betyde, at det danske fodboldlandshold bevarer sin base i Helsingør.

HELSINGØR: Kasper Schmeichel og resten af det danske fodboldlandshold elsker efter alt at dømme at bo på Marienlyst Strandhotel og træne i Helsingør. Takket være en overraskende investering fra hotellet og en dugfrisk politisk beslutning ser det nu ud til, at landsholdet også i fremtiden vil være en del af Helsingørs liv og historie.

Tre millioner kroner har et flertal af Helsingør Byråds partier netop besluttet at lægge oveni de otte millioner kroner, som kommunen allerede havde afsat til etableringen af en superbane, en såkaldt hybridbane, i Helsingør. Med de fem millioner kroner, som Marienlyst Strandhotel for nylig valgte at yde i tilskud til banen plus en million fra DBU, Dansk Boldspil-Union, er økonomien nu fundet til banen, der skal opføres ved det nye Helsingør Stadion på Gl. Hellebækvej.

- Vi vil meget gerne beholde landsholdet på hotellet. Og vi synes da også, at landsholdet er et stort aktiv for byen også. For Marienlyst Strandhotel er det som sådan ikke nogen god investering, hvis det kun handler om DBU og landsholdet. Over fem år kommer vi ikke til at tjene de her penge på DBU, forklarer Michael Lauritsen, direktør for Marienlyst Strandhotel.

Annonce

De fem millioner kroner fra hotellet har været afgørende for, at et politisk flertal i Helsingør Byråds økonomiudvalg har stemt for en tillægsbevilling, som vil blive bekræftet på byrådsmødet på tirsdag.

Kan beholde base

Siden 2008 har Marienlyst Strandhotel været base for det danske landshold, der forud for landskampe og slutrunder har boet på hotellet og trænet på det gamle stadionanlæg på Nordre Strandvej. Men Helsingør Kommune vil sælge stadion-arealet til boligbyggeri, så derfor er der fra 2023 behov for en ny bane, som landsholdet kan træne på.


For Marienlyst Strandhotel er det som sådan ikke nogen god investering, hvis det kun handler om DBU og landsholdet

Michael Lauritzen, direktør for Marienlyst Strandhotel


En kunstgræsbane som på det nye Helsingør Stadion ved Gl. Hellebækvej fungerer ikke for landsholdet. Det gør en hybridbane med en blanding af naturgræs og kunstgræs til gengæld, men prisen på 17 millioner kroner var for høj for kommunen, som lagde projektet ned. Ved hotellets hjælp og med tillægsbevillingen er beløbet dog i hus.

Det stemte De Konservative, Socialdemokratiet og Venstre for på økonomiudvalgsmødet. Flere partier ønskede at udsætte beslutningen til de kommende forhandlinger om kommunen 2022-budget i efteråret.

- Men vi skal i gang hurtigt med at lave den bane. For når vi er ude af 2022, så er der ikke en bane til landsholdet på Nordre Strandvej længere. Så hvis vi gerne vil beholde landsholdet i Helsingør, er det nu, siger Benedikte Kiær, Helsingørs konservative borgmester

DBU ønsker hybridbane

Planen er, at hybridbanen står færdig i slutningen af 2022 og kan tages i brug i foråret 2023 - ved siden af Helsingør Stadion på Gl. Hellebækvej.

Fra 2023 vil byggeriet af boliger på det Nordre Strandvej-træningsanlæg, som landsholdet bruger i dag, gå i gang.

Det er DBU's ønske, at landsholdet skal træne på såkaldte hybridbaner, hvor belægningen er en blanding af naturgræs og kunstgræs.

Oprindeligt havde kommunen budgetteret med, at en hybridbane ville koste otte millioner kroner at opføre - en pris, der matchede tidligere opførte hybridbaner i Danmark. Men prisen viste sig at være 17 millioner kroner i dagens byggebranche.

Annonce

Bane forurener

Enhedslisten stemte imod forslaget om en tillægsbevilling. Partiets Allan Berg Mortensen vurderer, at det er en forkert retning for kommunen.

- Det er en flot gestus, at Marienlyst vil spytte i kassen. Og det er godt, at landsholdet vil være heroppe, men vi kan ikke altid prioritere miljøet til sidst. Sådan en hybridbane giver mikroplastic-forurening. Og varmeforbruget svarer til det samme som at opvarme 20 ældre villaer. Vi taler en masse om CO2-udledning og klimakommune, men så snart det er fodbold, så glemmer vi det, så det bliver plastic og fodvarme til gråspurve siger Berg Mortensen.

Bente Borg Donkin fra SF er også kritisk. Hun kalder det en uskik, at ja-partierne på denne måde øremærker millioner i 2023-budgettet på forhånd, og SF'eren undrer sig over et projekt, der kan opfattes som favorisering af en privat virksomhed.

Annonce

Mange ben

På Marienlyst Strandhotel er investeringen og medejerskabet af hybridbanen en afgørende del af en ny satsning - på blandt andet sport.

- Coronakrisen har lært os, at man skal kunne stå på flere ben. Vi har et business-konference-ben, et spa-ben og et leisure-ben, hvor folk nyder et weekendophold heroppe. Nu øjner vi chancen for at få et sports-ben. Vi tror, at der er et marked for at få topklubber fra Tyskland, England og Italien hertil på træningslejr, før deres sæsoner begynder. Og vi kan ikke få en bedre anbefaling ude i verden end, at det danske landshold bruger os og Helsingør, siger Michael Lauritsen, direktør for hotellet.

Der er 227 værelser på Marienlyst Strandhotel. DBU lægger i disse EM-dage beslag på cirka 60 af dem.

Direktør Michael Lauritsen fra Marienlyst Strandhotel ser bane-investeringen som en del af en helt ny satsning på at trække top-fodboldklubber til Helsingør på træningslejr. Foto: Lars Johannessen.
Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Navne For abonnenter

Vognmand fra Saunte med interesse for mennesker, mursten og musik: Anders har taget sit sidste billede

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Udrykning i Helsingør: Mindst 20 personer i masseslagsmål

Helsingør For abonnenter

Fritidshus steg 2,6 millioner på et år

Helsingør

Klimaforskere varmede op til topmøde: Vandstanden i Helsingør stiger, hvis isen begynder at smelte på Arktis

Erhverv

Helsingør-virksomhed er med i forreste række på klimatopmøde: - Vi vil gerne sætte tanker i gang hos verdens statsoverhoveder

Helsingør

Jette, Mette og Ann-Britt i fælles opråb: -Vi har simpelthen ikke tid nok til de ældre

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Debat

Unge-debat; “Nej men, hvor er du så’n rigtigt fra?”

Helsingør

Bergs Bureau: Fredet mur i frit forfald - hvorfor griber de ansvarlige ikke ind?

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør

Ældreplejen har massiv mangel på medarbejdere: Sådan vil politikerne forbedre forholdene

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Alarm 112

55-årig kvinde er dræbt af knivstik i Tisvildeleje

Annonce