Landbrug: ”Det er ikke mig, det er dig, der er problemet. Nej, det er dig, det er ikke mig!”
De fleste har nok prøvet på et tidspunkt i livet at stå fast på sit og have en tendens til at overhøre den andens argumenter i en konflikt. Også selvom man egentlig har samme mål for øje. Sådan sammenlignede Iben Krog Rasmussen, direktør i Tænketanken Frej, også forholdet mellem forbrugere, politikere og landmænd, da landbrugets fremtid blev diskuteret på et online-event arrangeret af Frej selv.
For der er ingen vej udenom. Landbruget skal forandre sig, hvis klimaet skal forbedres. Men hvordan og til hvilken pris? I debatten deltog folketingsmedlem for SF, Carl Valentin, Christina Ahlefeldt-Laurvig, formand for Større Jordbrug, Pernille Lohmann, direktør i DLR Kredit, Niels Skovgaard, formand i LandboUngdom og Jesper Svensgaard, klimaanalytiker i Concito. Imens fulgte godt hundrede lyttere med og var aktive via chatfunktionen på Zoom.
Allerede fra start stod parterne i hver deres ringhjørne.
Jesper SvensgaardDanmark taler tit om os selv som et foregangsland. Men vi er ikke det eneste land, som binder os til Paris-aftalen, og analyser viser, at også andre lande kan gøre det godt.
Hos SF mente Carl Valentin, at målet om en reduktion på 70 procent af landets klimagasser i 2030 nås med en mindre animalsk produktion. Mens formanden for LandboUngdom anbefalede at kigge på udvikling fremfor afvikling af erhvervet.
- Jeg er enig i en mere plantebaseret dagsorden, men jeg kunne godt tænke mig, man går spadestikket dybere, når vi taler grøn omstilling. Nu har jeg jo selv køer, og det er ikke koen i sig selv, der udleder metan, det er bakterierne i vommen. Og her ved vi, at foderadditiver kan mindske udledningen med 30 procent, sagde Niels Skovgaard.
Ikke råd til at spilde tiden
Når det kommer til finansieringen af et grønnere landbrug, påpegede DLR Kredit, der er den største långiver til landbruget, at det handler om at gøre det til en forretningsmulighed.
Klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren har blandt andet vurderet, at landbruget alene kan reducere udledningen af klimagasser med 62 procent frem mod 2030. Derfor er der grobund for at gøre eventyret rentabelt, mente DLR Kredit-direktør Pernille Lohmann.
- Vi er selv gået i luften med vores første grønne lån, som giver mulighed for at finansiere klimavenlige aktiviteter i landbruget. Vi venter dog på de endelige kriterier fra EU for hvilke aktiviteter, der kan tælle med som grønne. For vi er nødt til at have fælles standarder for det her, sagde Pernille Lohmann.
Der er bare ikke mere ventetid at løbe på, lød det fra klimaanalytikeren i Concito. Jesper Svensgaard forklarede, at klimaløsningen på lang bane gælder om at ændre forbrugsvaner, men på kort bane skal vi have løsningerne for at reducere vores klimabelastning i spil nu og her.
- Vi er nødt til at gøre noget radikalt. Vi er et landbrugsland - også fremadrettet. Men vi står i et vadested, hvor efterspørgslen på kød og mælk vil stige globalt, men det vil den også efter det plantebaserede. Så vi skal beslutte os for, hvad vi vil, sagde han og fortsatte:
- Danmark taler tit om os selv som et foregangsland. Men vi er ikke det eneste land, som binder os til Paris-aftalen, og analyser viser, at også andre lande kan gøre det godt, sagde Jesper Svensgaard.
Dermed bestod trekantsdramaet endnu engang, for ikke overraskende var buddet på løsninger til en grønnere vej mange.
Om Tænketanken Frej
- Etableret i 2016 af fire unge kvinder med målet om at nuancere fødevaredebatten gennem debatevents, foredrag og podcasts.
- Består foruden af sekretariat og bestyrelse af 70 frivillige i alderen 20-30 år.
- Har et "advisory board" af blandede folk fra fødevarebranchen, hvori tænketanken løbende søger sparring og råd.