Annonce
Espergærde

Politiet lukkede påskefest i Espergærde: 44 unge sigtet

I trappen ned til kælderen her under Espergærde Bibliotek fandt politiet de første gæster ved den store fest i øvelokalerne. Foto: Torben Sørensen/kalabas.sk
Naboer slog alarm, da øvelokalerne under Espergærde Bibliotek genlød af fest og musik natten til påskesøndag. Da en patrulje dukkede op, måtte der tilkaldes forstærkning, så alle festdeltagerne kunne registreres.

ESPERGÆRDE: Umiddelbart før coronasmitten i Espergærde i sidste uge pludselig begyndte at stige voldsomt, havde Nordsjællands Politi lukket en fest midt i byen, nærmere betegnet i kælderlokalerne under Espergærde Bibliotek, tæt ved indkøbscenteret.

Det var naboer, der kontaktede politiet lidt efter midnat mellem lørdag og søndag den 3.-4. april. De kunne høre larm og støj fra kælderlokalerne, og da en patrulje dukkede op på stedet, fandt betjentene flere unge, der hang ud ved en trappe ned til kælderen.

Da politifolkene gik ind i lokalerne, fandt de ikke færre end 44 unge mænd og kvinder, der havde godt gang i en fest. Det blev nødvendigt at tilkalde flere patruljer til biblioteksområdet. Samtlige tilstedeværende blev sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet, hvilket medfører en bøde på 2.500 per deltager.

Annonce

Efter at have registreret og noteret festdeltagerne blev de sendt bort og stedet lukket. Politiet oplyser, at der var tale om unge i alderen fra 17 til 20 år med en overvægt af unge mellem 18 og 19 år.

Leder efter nøgleindehaver

Festen foregik i de lokaler, som biblioteket stiller til rådighed for fire musikbands, som øver i dem.


Deres brug af lokalerne vil naturligvis blive sløjfet og nøglerne inddraget

Søren Mørk Petersen, bibliotekschef, Helsingør Kommune


Bibliotekschef Søren Mørk Petersen er blevet orienteret om festen, men tirsdag, knap  halvanden uge efter festen, har kommunen ikke kunnet pege på en en eller flere konkrete personer, der har benyttet sig af deres adgang til lokalerne til at holde en ulovlig fest.

- Men det finder vi ud af på et tidspunkt, også så vil deres brug af lokalerne naturligvis blive sløjfet og nøglerne inddraget, siger Søren Mørk Petersen til Helsingør Dagblad.

Han tilføjer, at kommunen har sendt præcise direktiver ud til brugerne af lokalerne om, at de ikkke må bruges under coronarestriktionerne. Uden at kunne oplyse selve øvelokalets eksakte kvadratmeterareal vurderer han, at hvis der har været 44 mennesker i det, så har de "stået rimelig tæt."

Helsingør Dagblad følger sagen.

Annonce

Politi på skolestranden

Men bibliotekslokalerne var ikke de eneste, der dannede ramme for ulovlige fester i Espergærde. Også på skolestranden var der alt for mange samlet.

Her oplyste politiet over for Helsingør Dagblad i første omgang, at der ikke var indgivet anmeldelser om festen, men det retter Nordsjællands Politi nu med en beklagelse. Rent faktisk kom der en anmeldelse om de unges overtrædelse af forsamlingsforbuddet på stranden, men da patruljen nåede frem 13 minutter senere, var alle væk.


Var du med til festen?

Hvis du var med til festen i kælderen under Espergærde Bibliotek natten til den 4. april, så vil Helsingør Dagblad gerne tale med dig. Skriv til redaktionen@jfmedier.dk eller ring til Helsingør Dagblad på telefon 43 33 23 00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Søren stod på speederen for at redde sine dyr: - Så ringede naboen og spurgte hva' faen det var for en måde at køre på

Debat

Klumme: Når en leder tager fejl

Annonce