Annonce
Helsingør

Politikere siger nej: Bygning fra 1878 bliver ikke revet ned

Reddet! Der bliver ikke tale om, at ejeren kan få lov til at rive Sct. Annagade 49 i Helsingør ned. Foto: Lars Johannessen.
Sct. Annagade 49-ejendom skal bevares i et stort boligprojekt ud mod Kronborgvej, fastslår Helsingør-partier.

HELSINGØR: Ejeren af en gammel Helsingør-ejendom må ikke rive bygningen ned i forbindelse med et større boligbyggeri ved Kronborgvej på arealet mellem Sct. Annagade og Lundegade. Vi har lyttet til borgerne, siger partier i Helsingør Byråds udvalg for by, plan og miljø om beslutningen, der i enighed blev taget sent mandag eftermiddag.

Ejendommen Sct. Annagade 49, som er fra 1878, bliver derfor ikke bulldozernes bytte. I stedet må ejeren ændre på projektet for boligbyggeriet har politikerne fra De Konservative, Socialdemokratiet, Enhedslisten og De Radikale bestemt.

- Vi vil gerne sætte gang i lokalplanlægningen for området, men det bliver uden en nedrivning af Sct. Annagade. Hvordan bygherren vil ændre byggeriet, det ved jeg ikke. Vi har lyttet til, at der er kommet så stor fokus på nedrivninger blandt kommunens borgere. Vi kan ikke ændre på de beslutninger, vi har taget, men vi kan rette til i forhold til fremtiden, siger Jens Bertram fra De Konservative.

Annonce

Det er en beslutning, som ejer Henrik Sørensen fra Vida A/S bestemt ikke er tilfreds med. Han vurderer, at politikerne trækker tæppet væk under hele projektet.

Er ikke tonedøve

Byrådet godkendte tidligere en for længst gennemført nedrivning af en gammel, bevaringsværdig, men faldefærdig ejendom på det pågældende projekt-areal, et hus på Lundegade 4 – til mange borgeres vrede. Og bygherren, Vida A/S og Boligkontoret Danmark,  har altså ønsket tilladelse til at nedrive en anden historisk ejendom på området, Sct. Annagade 49-bygningen.

- Vi er ikke tonedøve over for, hvad omgivelserne siger. Og som politiker har man lov til at standse op og spørge, om vi nu også gør det rigtige i forhold til nedrivninger. I dette tilfælde siger vi nej. Der kan komme et lige så fint projekt uden, at man river huset ned, siger Peter Poulsen fra Socialdemokratiet.

Andre nedrivningstilladelser har også medført kritik fra borgere og foreninger - blandt andet et ja til en nedrivning af en villa på Strandvejen ved Espergærde.


Der kan komme et lige så fint projekt uden, at man river huset ned

Peter Poulsen, Socialdemokratiet


Her er bygherrens forslag til bebyggelsen ud mod Kronborgvej mellem Lundegade og Sct. Annagade.
Annonce

Aldrig i livet

Nedrivningen af Sct. Anna Gade 49 skulle ifølge bygherren gøre det muligt at bygge en parkeringskælder til boligerne, som fik udkørsel til den gade.

- Vi ville aldrig i livet stemme for den nedrivning , siger Helena Jørgensen fra Enhedslisten.

Den radikale Christian Holm Donatzky er formand for udvalget for by, plan og miljø. Han glæder sig over beslutningen.

- Sct. Annagade 49 er en fuldt funktionsdygtig bygning, og bæredygtighedsmæssigt vil det være skørt at rive den slags ned blot for at bygge noget nyt. Og selv om den ikke er så bevaringsværdig, så passer den godt ind i det bygningsmiljø, der er i Sct. Annagade, siger han.

Godt og finurligt tømrerhåndværk

Sct. Anna Gade 49 er opført for tømrermester Peter Hansen på en tom grund i 1877-1878 med henblik på udlejning.

”Resultatet blev den nuværende grundmurede bygning med hjørnekvadre ud mod gaden og i blank rødstensmur ind mod gården. Bygningen var forsynet med skifertag og en karakteristisk tagkvist med altan (en slags kiggenborg), repræsenterende datidens gode og finurlige tømrerhåndværk, hvilket jo ikke kan undre med en tømrermester som bygherre. Bygningen står i dag stort set som da den blev opført, i hvert fald i det ydre. Kun måtte sydgavlen, efter nedrivningen af hjørnebygningen i 1970’erne, ombygges”, har tidligere museumsmand Lars Bjørn Madsen forklaret i Helsingør Dagblad.

Sct. Anna Gade 49-ejendommen er af kommunen ikke vurderet som specielt bevaringsværdig, en 5’er på bevaringsskalaen. Normalt giver kommunen tilladelse til nedrivning af bygninger i den kategori.

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Navne For abonnenter

Vognmand fra Saunte med interesse for mennesker, mursten og musik: Anders har taget sit sidste billede

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Udrykning i Helsingør: Mindst 20 personer i masseslagsmål

Helsingør For abonnenter

Fritidshus steg 2,6 millioner på et år

Helsingør

Klimaforskere varmede op til topmøde: Vandstanden i Helsingør stiger, hvis isen begynder at smelte på Arktis

Erhverv

Helsingør-virksomhed er med i forreste række på klimatopmøde: - Vi vil gerne sætte tanker i gang hos verdens statsoverhoveder

Helsingør

Jette, Mette og Ann-Britt i fælles opråb: -Vi har simpelthen ikke tid nok til de ældre

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Debat

Unge-debat; “Nej men, hvor er du så’n rigtigt fra?”

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Bergs Bureau: Fredet mur i frit forfald - hvorfor griber de ansvarlige ikke ind?

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør

Ældreplejen har massiv mangel på medarbejdere: Sådan vil politikerne forbedre forholdene

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Alarm 112

55-årig kvinde er dræbt af knivstik i Tisvildeleje

Annonce