Annonce
Nordsjælland

Tre dages fejring på Nordøstsjællands Rideklub

Klubmester Johanne Radwan-Pedersen på Sherlock Nyberg, 2. pladsen gik til Ida Lange Møller på Lundhøjgårds Intermezzo og 3.pladsen gik til Sarah Falken Bjerrum på Lindegårdens Sedona.
Annonce

Helsingør: I weekenden 19.-21.6 blev der fejret på NØR. Endelig kunne NØR slå dørene op for glade stævneryttere i fine hvide bukser og flotte stævnejakker.

Fredag var der opvisning i dressur i hold af 2-6 rideskoleryttere. 19 ryttere stillede op og gjorde det så flot. Som tak for støtten her under corona-nedlukningen var der gratis kaffe, kage og is til alle ryttere, og dem der kom for at heppe på dem. Ligesom det var ekstraordinært billigt at deltage i weekendens stævne – igen for at takke for den massive støtte, NØR har fået fra vores medlemmer i den seneste svære corona-tid.

Lørdag stod på Klubmesterskab i dressur. Der var 12 rideskoleryttere der stillede op. Klubmester for rideskolerytterne blev Natasja Wedel på Caso, 2. pladsen gik til Tenna Benneweis på Donna og 3. pladsen gik til Sidsel Brenting på Calon.

Der var 9 privatryttere der stillede op. Klubmester blev Johanne Radwan-Pedersen på Sherlock Nyberg, 2. pladsen gik til Ida Lange Møller på Lundhøjgårds Intermezzo og 3.pladsen gik til Sarah Falken Bjerrum på Lindegårdens Sedona.

Lørdag aften blev der holdt fest i ridehuset. Kristina Kongsted fra byrådet kom og holdt en fin tale for de fremmødte medlemmer i anledning af NØR’s 60 års fødselsdag. Derefter blev der grillet kød på grillen og ledelsen og bestyrelsen på NØR stod for at servere tilbehør til maden samt en skøn kage til dessert. Der blev hyggesnakket ved de to langborde og store og små spillede rundbold og legede fangeleg det meste af aftenen efter hestene var lagt i seng.

På den sidste stævnedag, søndag, var der afholdelse af Klubmesterskab i spring både for rideskoleryttere og privatryttere. I alt stillede 27 ryttere op i klasser der gik fra 45 cm spring i bane til 95 cm. Klubmesteren for privatryttere blev Lara Nørsøller på Valley, 2. pladsen gik til Sarah Hjorth Jensen på Gry og 3. pladsen gik til Karoline Visti på Tira.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Annonce