Annonce
Erhverv

Virksomhed vil donere hjemmeristet luksuskaffe til værested: - Vi vil gerne give lidt tilbage

- Jeg har en idé om, at flere lokale virksomheder kan indgå i et netværk, hvor vi donerer overskudsvarer til mennesker, der trænger, siger Kristian Knudsen, virksomheden Kristians Kaffe i Kvistgård. Foto: Lars Johannessen
- Så kan de bruge deres penge til varme hænder i stedet for, siger Kristian Knudsen, direktør i virksomheden Kristians Kaffe i Kvistgård.

ERHVERV: - Hvis vi nu betaler for deres kaffe, så kan de i stedet bruge deres kaffepenge til noget andet. Måske varme hænder. Og samtidig får de en rigtig god kvalitetskaffe.

Direktør og iværksætter Kristian Knudsen, der ejer vækst-virksomheden Kristians Kaffe i Kvistgård, har igen fået en idé. Det har han gjort så mange gange før og det kommer der som regel noget godt ud af. Denne gang er det brugerne af værestedet i Fiolgade i Helsingør, som blandt andet bliver benyttet af hjemløse, der har tiltrukket sig Kristians opmærksomhed.

Har konstant kaffe i overskud

Kvistgård-virksomheden, der består af kafferisteri, showroom, værksted og lager, donerer i forvejen kaffe til organisationen Natteravnene, frivillige voksne, der går rundt i byens gader sent om aftenen og natten for at støtte de unge i nattelivet.


Vi har konstant en del overskudskaffe, som intet fejler, men som bare ligger lidt længere tid end den frisk-ristede kaffe, som vi brander os på og som vores kunder forventer. Faktisk bliver den ristede kaffe ofte lidt bedre af at ligge lidt, men kunderne forventer bare, at den er frisk ristet.

Kristian Knudsen, direktør og stifter af Kristians Kaffe i Kvistgård.


- Nu har vi fået den idé, at vi gerne vil donere overskudskaffe til værestedet i Fiolgade i Helsingør.  Vi vil gerne give noget tilbage til nogle af de mennesker, der ikke har været lige så heldige som os.

- Vi har konstant en del overskudskaffe, som intet fejler, men som bare ligger lidt længere tid end den helt frisk-ristede kaffe, som vi brander os på og som vores kunder forventer. Faktisk bliver den ristede kaffe ofte lidt bedre af at ligge lidt, men kunderne forventer bare, at den er frisk ristet. Og så er det selvfølgelig sådan, vi gerne vil levere den til vores kunder, fortæller Kristian Knudsen.

Annonce

Da passionen blev grundlagt

Direktøren er tidligere ejendomsmægler , men da han havde rundet ca. 10.000 boligfremvisninger og finanskrisen i 2007 pludselig satte en stopper for nye købsaftaler, tog han sit arbejdsliv op til revision. I et senere job som it-konsulent for Københavns Kommune blev han opmærksom på den dårlige "kommunekaffe" og interessen for kvalitetskaffe blev grundlagt.

Hos Kristians Kaffe i Kvistgård rister de kaffe i store mængder. Overskudskaffen vil virksomheden gerne donere blandt andet til et værested i Helsingør. Foto: Lars Johannessen.

Interessen voksede og det samme gjorde netværket omkring god kaffe. Han blev hyret som barista til diverse arrangementer og i 2016 kvittede han jobbet som it-konsulent og kastede sig ud i iværksætter-eventyret, som i mellemtiden var og er en kæmpe passion, som han brænder for.

Annonce

Tænker i nye baner

Corona-pandemien har endnu engang fået Kristian Knudsen til at tænke i nye baner. For også den ramte i første omgang hårdt.

- Da hoteller og restauranter, klinikker og mange andre af vores erhvervskunder måtte lukke ned under pandemien, kunne vi naturligvis mærke det lige på stedet. Events er en meget stor del af vores indtægt og alle events stoppede under coronaen, siger Kristian Knudsen.

Annonce

Har vendt virksomheden

I mellemtiden har han vendt virksomheden til i høj grad også at være risteri og leverandør til både erhverv og private, leverandør af kaffekurser og meget andet - ud over events.

Et flot showroom med en stor udstilling af kaffemaskiner og tilbehør udgør de markante rammer, når man træder ind i virksomheden i Kvistgård.

Annonce

Lysten til at give noget tilbage

At han undervejs i sit iværksættereventyr har fået lyst til at give noget tilbage til dem, der af en eller anden grund er havnet i en svær livs-situation, skyldes flere forskellige forhold.

For nyligt læste Kristian Knudsen om en tidligere ansat i PET ( Politiets Efterretningstjeneste,  red.), der var blevet sygemeldt på grund af et stressfyldt arbejdsmiljø. Medarbejderen, der ikke havde nogen familie eller nære venner, havde gået hjemme i lang tid. Komplet isoleret og syg af stress og depression.

Annonce

Det gjorde indtryk

- Ifølge Berlingske-artiklen uden så meget som en opringning, uden en æske chokolade eller et spørgsmål fra sin arbejdsplads om, hvordan han havde det. Den fortælling gjorde et stort indtryk på mig. Det gør det også, når min søn kommer hjem og fortæller, hvor meget mad, de smider ud fra et nærliggende supermarked, hvor han har et fritidsjob. I stedet for at give det væk til dem, der har meget lidt eller som er havnet i en krise og har mistet fodfæstet, siger Kristian Knudsen.

Han har en idé om, at der kan skabes et helt netværk af lokale virksomheder, der kan donere til medmennesker i lokalområdet, som trænger til hjælp.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Stor café i Helsingør i fare for at lukke: - Jeg sover ikke særligt godt for øjeblikket

Danmark

Fredagens coronatal: Fald i antal nysmittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Perfekt start: FC Helsingør åbnede 1. division med sejr over Fremad Amager

Erhverv For abonnenter

Salget af skriveborde eksploderede: Nu investerer lokal møbelbutik millionoverskud

Debat

Ugens kandidat: Hvem er Kari Jørgensen, egentlig?

Sport For abonnenter

Karakterbogen: Enghardt kom hjem med stil

Helsingør For abonnenter

Overfaldt pige ved benzinstation, men blev løsladt: Grov vold var ikke grov nok

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Høsten er landmændenes eksamen: Det tegner til en middelpræstation til god pris

Kultur

Nu skal speederen i bund: Sådan bliver Helsingør europæisk kulturhovedstad i 2032

Navne

Tragisk udgang på bisættelse: Pårørende fik det dårligt i kirken og døde

Sport For abonnenter

Genlæs livebloggen: FC Helsingør indleder sæsonen med snæver sejr

Erhverv For abonnenter

Lars fik angst efter ansats svindel: Nu er hans virksomhed igen ovenpå

Sport

Se videoen: FCH-anfører kun tilfreds med sejr i premieren

Annonce