Annonce
Helsingør

Ejer af den brændte Axelbar: - Jimmy kunne lige så godt være død

- Jeg har modtaget så mange hilsner og tilkendegivelser fra andre forretningsdrivende i Helsingør, fra venner og bekendte, der alle tilbyder al den hjælp, vi har brug for, siger Rebecca Garde Johansen, ejer af Axelbar, der lørdag er brændt. Foto: Lars Johannessen
- Jimmy er mit livs kærlighed og jeg er utroligt ubeskriveligt taknemlig for, at der trods alt kun er sket materielle skader, siger Rebecca Garde Johansen efter storbrand midt i Helsingørs gamle bymidte.
Annonce

BRAND:- Jeg er bare så utroligt, ubeskriveligt taknemlig for, at der ikke er sket noget med min mand. Han kunne lige så godt være død.

Rebecca Garde Johansen, indehaver af Axel Bar på hjørnet af Bjergegade og Kampergade, ved siden af Axeltorv i Helsingør, er dybt rystet efter branden, der opstod lørdag omkring 10.30.

Mens det store brandslukningsarbejde med beredskaber fra flere dele af Nordsjælland står på, ser hun hjælpeløst til på afstand. En del af hendes og hendes mand, Jimmy Garde Sørensens livsværk, er ved at gå op i flammer.

Annonce

Kraftig røgudvikling

Tårerne står i øjnene, mange mennesker kommer hen for at trøste. Axeltorv er på en ganske almindelig lidt regnfuld lørdag i juli pludselig fyldt med mennesker, der alle kigger chokerede til, mens flammerne slikker tagstene på den gamle bygning, hvor Axelbar ligger, med restaurant  beværtning Gæstgivergården som nærmeste nabo. Røg- og vandskader har allerede kort efter slukningsarbejdet er påbegyndt, sat sine spor også på Gæstgiveren.

Beredskaber fra flere byer i Nordsjælland har hjulpet til med slukningsarbejdet i den gamle ejendom på Axeltorv i Helsingør. Foto: Lars Johannessen.

Den kraftige røgudvikling lægger sig som en diset tåge i flere gader i den gamle middelalderby, som Helsingør er.

Annonce

Stærkt samarbejde

- Jimmy kunne lige så godt være død. Han stod ved frituregryden og var lige gået ud for at tale med en medarbejder, da gryden eksploderede. Nu er han lige kørt lidt, for i en situation som denne er det mig, der er den stærkeste af os to. Han er stærkest, når det kommer til andre ting. Og det er sådan, vi samarbejder. Jimmy er mit livs kærlighed og det er kærligheden, der bærer alt dét, vi har sat i gang sammen forretningsmæssigt. Ellers kunne vi heller ikke det her, siger Rebecca Garde Johansen.

- Jimmy er uskadt og det er dét, der tæller for mig. Trods alt er alt andet penge og mursten og nu forsikringer. Det er trods alt noget, man godt kan komme over, understreger Rebecca.

Foruden Axelbar driver Rebecca og Jimmy også Axelhus Bodega, som er blevet væsentligt udvidet og renoveret og nu strækker sig fra Sudergade og rundt om hjørnet til Axeltorv. Bodegaen i Ålsgårde har parret bortforpagtet.


- Jimmy er uskadt og det er dét, der tæller for mig. Trods alt er alt andet penge og mursten og nu forsikringer. Det er trods alt noget, man godt kan komme over

Rebecca Garde Johansen, ejer af den brændte Axelbar i Helsingør.


Hun ejer bygningen, hvor Axelbar ligger. Og det er hende og hendes mand, der for to år siden åbnede byens nye vinbar, der i mellemtiden er blevet et af byens populære gå-i-byen-steder.

- Det er helt utroligt dejligt med alle de tilkendegivelser, jeg allerede har modtaget fra andre forretningsdrivende, venner og bekendte her i byen. Flere har skrevet, at vi bare skal sige til, hvad de kan hjælpe os med.


- Det er helt utroligt dejligt med alle de tilkendegivelser, jeg allerede har modtaget fra andre forretningsdrivende, venner og bekendte her i byen. Flere har skrevet, at vi bare skal sige til, hvad de kan hjælpe os med.

Rebecca Garde Johansen, indehaver af den brændte Axelbar i Helsingør.


Brandvæsnet er lørdag eftermiddag fortsat i gang med slukningsarbejdet, som kommer til at vare nogle timer endnu. Der udvikles fortsat røg, hvorfor døre, vinduer og ventilation fortsat bør holdes lukket for berørte beboere, lyder opfordringen fra Nordsjællands Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce