Annonce
Helsingør

Kloak-problemer: Espergærde-byggeri er vejen frem

Sådan kommer nogle af boligerne ved Kelleris til at se ud. Illustration: Kellerishusene


Annonce

ESPERGÆRDE: En af løsningerne på problemet med overløb af beskidt vand fra kloakkerne ud i Øresund, når der er kraftige regnskyl, vil blive afprøvet ved et nyt byggeri i Kelleris ved Hovvej og Hornbækvej i Espergærde. Her skal der bygges knap 200 nye boliger, og et krav til bygherren er, at regnvandet ikke havner i kloakkerne.

- I nye byggerier i kommunen skal man selv behandle sit overfladevand. For eksempel ved Kelleris-byggeriet skal regnvandet altså holdes på egen grund. Så må man lave nedsivningsløsninger og bassiner og den slags, så regnvandet ikke suser direkte ned i kloakkerne og til renseanlæggene, forklarer Jens Bertram, konservativ politiker i Helsingør Byråd og formand for Forsyning Helsingørs bestyrelse.

Annonce

En af vejene

Den radikale Christian Holm Donatzky, formand for byrådets udvalg for by, plan og miljø, vurderer, at netop et byggeri som Nordsjællandshusene ved Kelleris er et eksempel til efterfølgelse.

- I forhold til overløbsproblematikken kan vi i kommunen opnå meget, hvis borgerne håndterer regnvand på egen grund. Ved Kelleris-byggeriet skal man gøre det. Og det er en af de veje, vi skal, siger Holm Donatzky.

Bygherren af Nordsjællandshusene slår selv på, at det er et bæredygtigt byggeri. Der var en del protester mod byggeplanerne, fordi boliger skal bygges på et landbrugsareal, som i dag ikke er bebygget og ligger tæt på skov og moser - Helsingør Byråd vedtog dog projektet og har rost det.

Arkitektonisk og kulturelt vartegn i Espergærde

Husene ved Kelleris opføres af CFP Group, som blandt andet skriver således om byggeriet:

"Nordsjællandshusene er et nyt arkitektonisk og kulturelt vartegn i Espergærde inspireret af det oldnordiske gårdstuns begreb, hvor naturen er en integreret del af boligområdet. Nordsjællandshusene tilbyder således en bæredygtig livsstil tæt på skov og mose, hvor byggematerialer, omgivelserne og tunets design tilsammen fordrer til nabofællesskab i pagt med naturen, samt sikrer et mangfoldigt dyreliv i din for- og baghave.

Hensigten med byggeriet er at bevare naturen og styrke fællesskabet på én gang. Hvert gårdtun har derfor et torv og andre fællesområder, hvor man i hverdagen naturligt møder sine naboer. Derudover er der mulighed for fællesområder, hvor hver beboer i hvert tun har indflydelse på at skabe sin egen identitet i form af for eksempel legepladser, drivhus, bistader eller bålplads samt et fælles – såkaldt – tuntræ".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Mangel på daginstitutionspladser: Så mange børn kan ikke få en plads i deres egen by

Helsingør For abonnenter

Leder: Problemet skulle være løst for flere år siden

Annonce