Annonce
Helsingør

Stor folkelig opbakning: Skonnerten Zar runder 1000 aktionærer

Over 1000 mennesker har nu tegnet folkeaktier i skonnerten Zar i Helsingør.  Foto: Lars Johannessen.
Salget af folkeaktier nærmer sig så småt en million kroner.
Annonce

ZAR:  De mange kræfter, der arbejder på at overtage skonnerten Zar på folkeaktier i Helsingør, har nået en vigtig milepæl.  Initiativtagerne har rundet de 1000 aktionærer. Helt præcis 1005 aktionærer. De har tilsammen købt aktier for 960.000 kroner i den tremastede skonnert.

Annonce

Socialt engagement

- Vi er meget glade for den gestus, der ligger i, at så mange borgere har købt aktier i projektet. Den folkelige opbakning i det her er vigtig og at så mange borgere har valgt at lægge penge i Zar tyder på, at der er et stort socialt element i Zar, siger Carsten Rygaard, medlem af Initiativgruppen bag Zar.


Vi er meget glade for den gestus, der ligger i, at så mange borgere har købt aktier i projektet.

Carsten Rygaard, medlem af Initiativgruppen bag skonnerten Zar


Udover den brede opbakning arbejder en del af initiativtagerne sammen med det maritime værksted Hal 16 på at skaffe større sponsorater, blandt andet fra virksomheder.

- Vi har også søgt flere fonde. Og vi tror fuldt og fast på, at vi nok skal komme op i nærheden af de ca. fem millioner, som vi skal bidrage med, siger Carsten Rygaard.

Annonce

Prisen sat ned

Zar ejes af Henrik Frederiksen, der blandt sine besiddelser også tæller flere hoteller.

Prisen for Zar har han sat markant ned og har tidligere til Helsingør Dagblad sagt, at han foretrækker at have Zar liggende i Helsingør Havn og at han indtil videre har givet Helsingør forkøbsret.

Zar er ellers sat til salg hos en skibsmægler i Svendborg, hvor Zar også ligger i øjeblikket.


Sådan gør du

  • Maritimt Værksted Hal 16 har taget initiativ til en indsamling og salg af folkeaktier til et køb af den tre mastede skonnert ZAR til Helsingør.
  • Skonnerten ZAR bliver hele byens og havnens stolthed og en mulighed for at skabe maritim læring for skolebørn, projekter for udsatte børn og unge, for charter, bryllupper, repræsentation, receptioner og ikke mindst formidling af Helsingørs lange maritime tradition og Sundtolden.
  • Du har nu mulighed for at købe en eller flere folkeaktier til at støtte projektet. Du finder linket på mfs.dk/hal16-folkeaktie/
  • Du vil kun blive opkrævet betaling, hvis det kan lykkes at samle tilstrækkelig kapital til at indgå en købsaftale.
  • Folkeaktien bliver udstedt af Foreningen Maritimt Værksted Hal 16 og går ubeskåret til at støtte et indkøb og startdrift af Skonnerten Zar til et projekt i Helsingør
  • Indehaveren kan ikke drages til ansvar, hverken økonomisk eller på anden vis. Folkeaktien er en donation, ikke en investering med et potentielt afkast.
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce